Ion: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Datomærker Artikler uden kilder-skabeloner |
Kommafejl og kildehenvisning |
||
Linje 2:
En '''ion''' ([[græsk (sprog)|græsk]] for ''gående''<ref>[http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=ion&search=S%C3%B8g Ordbog over det danske sprog]</ref>) er et [[atom]], der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner, og derved fået en elektrisk ladning.
Alle atomer er som udgangspunkt elektrisk neutrale. Det vil sige, at der er et lige antal af protoner og elektroner. Hvis en eller flere elektroner bliver fjernet fra atomets elektronsky, vil der være et overskud af positivt ladede partikler. Hvis man tilfører en eller flere elektroner til atomets elektronsky, vil der være et overskud af negativt ladede partikler.
Derfor vil atomerne enten få en positiv eller negativ ladning. En positivt ladet ion kaldes en [[kation|kat-ion]], og en negativt ladet ion kaldes en [[anion|an-ion]]. Ioner med modsatte ladninger, kan tilsammen danne et nyt stof ved hjælp af ''ionbindinger.'' De tiltrækker hinanden med elektriske kræfter. Dette fungerer efter ædelgasreglen eller [[Oktetreglen]], som går ud på, at hvert atom skal have 8 elektroner i yderste skal. To ioner der har tiltrukket hinanden, og har bygget et nyt stof, kaldes en ''ionforbindelse (metal + ikke metalion).''
'''Eksempel:'''
Linje 12:
Chlorid (Cl) står i hovedgruppe 7 i det periodiske system, og har derfor 7 elektroner i yderste skal.
Natrium vil afgive sin elektron til chlorid, og begge atomer vil nu have 8 elektroner i yderste skal. Natrium har et overskud af protoner og bliver derfor positivt ladet (Na<sup>+</sup>) og chlorid har et overskud af elektroner og vil derfor blive negativt ladet (Cl<sup>-</sup>). Tilsammen vil de udgøre stoffet natriumchlorid (også kendt som køkkensalt), som skrives NaCl.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke blot er to atomer, der udgør natriumchlorid, men utallige plus- og minusioner har sat sig sammen, så der bliver dannet et iongitter.<ref>Basiskemi C, Helge Mygind, Vibeke Axelsen og Ole Vesterlund Nielsen, 2010, Haase & Søns forlag </ref>
Indenfor astrofysik, hvor ioniserede atomer giver vigtige oplysninger om fx stjerners og gassers temperatur, benytter man en lidt anderledes [[notation]], idet man betegner det neutrale atom med [[romertal]] I (fx neutral [[Brint]]: HI) og det ionisererede atom med større romertal (fx dobbelt-ioniseret [[Helium]], som har mistet to elektroner: HeIII).
Linje 29:
Planterne optager mineralske stoffer i form af '''ioner'''. Da de er elektrisk ladet, er planterne nødt til at bruge [[energi]] for at flytte ionerne ind i roden. Derfor findes der en række [[ionpumpe]]r i røddernes overhud, hvor der foregår et ionbytte, sådan at positive ioner ([[kation]]er) "betales" med [[brintion]]er, mens de negative "betales" med [[hydroxid]]ioner. Planterne optager flest kationer, derfor fremkaldes der i tidens løb en forsuring af jorden omkring rodnettet.
== Noter ==
{{Reflist}}
| |||