Amalienborg Plads: Forskelle mellem versioner

'''''Amalienborg Plads''''' er et maleri af [[Vilhelm Hammershøi]]. Maleriet er dateret 1896 og findes på [[Statens Museum for Kunst]]. Maleriet er det mest monumentale af Hammershøis [[arkitekturmaleri]]er.<ref name="autogeneret2">Kasper Monrad, ''Hammershøi og Europa'', 2012, ISBN 978 87 920 23 56 8, side 182</ref>

Hammershøis arkitekturbilleder er som regel menneskeforladte ligesom dette.<ref name=":2">{{cite web|url=http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/highlights/vilhelm-hammershoei-amalienborg-plads/|title=Vilhelm Hammershøi (1864-1916), Amalienborg Plads 1896|publisher=[[SMK]]|accessdate=26 Maj 2016}}</ref> Fra anden salen i Levetzaus Palæ, nu [[Christian 8.s Palæ]],<ref name="autogeneret1">Patricia G. Berman, ''Nyt lys over 1800-tallets danske maleri'', 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 18</ref> har Hammershøi malet udsigten mod [[Jacques-François-Joseph Saly]]s [[Frederik V (rytterstatue)|rytterstatue]] af [[Frederik 5.]] og [[Schacks Palæ|Christian 9.s Palæ]]. Maleriet har et tåget og sløret skær.<ref>Patricia G. Berman, ''Nyt lys over 1800-tallets danske maleri'', 2007, ISBN 978-87-11-23245-3, side 15</ref> "IDen sineffektfulde elegancelyssætning ogmed tilsyneladendekraftig forladthedbelysning rummeraf Hammmerhøissoklen ''Amalienborgog Plads''rytteren nationensfremhæver historiemonumentet, densså kulturelledet aspirationer,ikke densforsvinder nedturi ogarkitekturens densdetaljerige genopbygning."facade<ref>Patricia{{Cite Gweb|url=http://www. Berman, ''Nyt lys over 1800smk.dk/udforsk-tallets danske maleri'', 2007, ISBN 978kunsten/highlights/vilhelm-87hammershoei-11amalienborg-23245-3, side 16<plads/ref> Det er ikke det moderne storbyliv og de nye bygninger|title=Vilhelm Hammershøi maler, men derimod det gamle 1700-tallets klassiske København med dens monumentale palæarkitektur.<ref name=autogeneret2 /> Det er en død plads, der alene henviser til fortiden og de døde helte; bygmesteren Nicolai Eigtved (17011864-17541916), ogAmalienborg billedhuggeren Saly. Med maleriet indførte Hammerhøi igen det arkitektoniske motivPlads, som1896|last=Nørgaard dyrkedes i [[den danske guldalder]].Larsen|first=Peter}}</ref>. name=autogeneret1 />

Blandt Hammershøi kendereHammershøikendere er der langt fra enighed i fortolkningen af hans værker. Dog kan der oftest enes om, at værkerne foruden den særlige Hammerhøiske æstetiske sensibilitet også indeholder noget ''andet'' i de stille stuer og affolkede pladser. Om dette andet så er melankoli, uhygge, tomhed, fremmedgjorthed, blokering eller andre følelser, der forholder sig til de eksistentielle udfordringer på tærsklen til det moderne liv - det står hen i det uvisse.<ref name="autogeneret2" />