Forskel mellem versioner af "Økonomisk demokrati"

293 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
Tilføjelser til borgerlig modstand
(Tilføjet kapital om lovforslaget 1973.)
(Tilføjelser til borgerlig modstand)
'''Økonomisk demokrati''', fork. '''ØD''', er en [[økonomi]]sk-[[fordelingspolitik|fordelingspolitisk]] model, der indebærer en nationalisering af [[ejendomsret]]ten til [[produktionsmiddel|produktionsmidlerne]], hvorved lønmodtagerne får medindflydelse på virksomhedernes ledelse og den økonomiske magtstruktur i samfundet. Konkret indebærer ØD, at lønmodtagerne får andel i virksomhedernes økonomiske [[overskud]]. I løbet af [[1960'erne]] diskuterede man i stigende grad, hvordan man kunne øge arbejdernes medindflydelse på deres arbejdspladser. ØD-modellen blev udviklet af [[Socialdemokratiet]] og [[LO]] i slutningen af årtiet og begyndelsen af [[1970'erne]]<ref name=":0">Niels Dalgaard 1995 ''Ved demokratiets grænse: Demokratisering af arbejdslivet i Danmark 1919-1994'', Selskab til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie, Kbh</ref>[[Niels Dalgaard 1995 Ved demokratiets grænse: Demokratisering af arbejdslivet i Danmark 1919-1994, Selskab til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie, Kbh.|.]] På LO's kongres i 1967 blev "Betænkning om demokrati på arbejdspladsen" offentliggjort og i forlængelse heraf besluttede man at nedsætte et ØD-udvalg til udarbejdelse af en rapport om økonomisk demokrati.<ref>LO Økonomisk demokrati - Rapport til LO's kongres 1971 fra ØD udvalg, 1971</ref> Udvalget havde økonom og socialdemokratisk politiker [[Henry Grünbaum]] som formand og fremlagde deres resultater på LO's kongres i 1971.
 
I januar [[1973]] fremsatte [[Anker Jørgensen]]s socialdemokratiske regering inspireret af LO's rapport forslaget i [[Folketinget]], men da valget blev udskrevet i efteråret samme år nåede det aldrig at blive behandlet. Efter [[jordskredsvalget]] 4. december 1973 var det andet arbejderflertal, der havde eksisteret mellem Socialdemokratiet og SF, forsvundet og dermed var de parlamentariske muligheder for at gennemføre en ØD-ordning stærkt forringet. LO fastholdt igennem 1970'erne deres krav om indførelse af en ØD-ordning, og man justerede løbende forslaget. Kravet om ØD blev desuden stillet som betingelse for [[Indkomstpolitik|indkomstpolitiske]] reformer. Det lykkedes dog aldrig at samle et flertal i Folketinget grundet skarp kritik fra begge sider af salen, og debatten ebbede ud i begyndelsen af [[1980'erne]].
 
== Borgerlig modstand ==
[[Arbejdsgiver]]ne anså ØD for et indgreb i deres ejendoms- og ledelsesret, som var blevet fastslået ved [[Septemberforliget]] i 1899. De [[borgerlig]]e [[politisk parti|partier]] var ligeledes modstandere af forslagetLO og Socaildemokratiets forslag, som de anså for begyndelsen til en socialistisk samfundsudvikling. EnkelteDe radikaleborgerlige partier lancererede i midlertidigt også deres egne forslag til økonomisk demokrati. Kendetegnende for højrefløjens forslag var, at de ikke opperede med en central fond, og venstrefolki reglen blvar baseret på frivillig deltagelse.<ref name=":0" /> Bl.a. den senere [[statsminister]] og daværende formand for [[Venstres Ungdom]] [[Anders Fogh Rasmussen]] ([[Venstre|V]]) gik imidlertid ind for en ØD-ordning, dogog udenvar enskribent central lønmodtagerfondVU's {{kildeforslag.<ref>Anne mangler|dato=UgeSofie 33,Kragh 2014}}2006 ''Fogh Historien om en statsminister'' Peoples Press Kbh. </ref>
 
== Modstand fra venstrefløjen ==
7

redigeringer