Marinemaleri: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mere intro
Linje 11:
|}
 
'''Marinemaleri''' eller '''sømaleri''' er en [[maleri]][[genre]], hvis motiv er havet, ofte med skibe, og betegnelsen anvendes også for de enkelte malerier i genren.

Marinemaleriet har udskilt sig som selvstændigt fag fra landskabskunsten. Efter sagens natur er der en så lempelig overgang mellem disse to fag (som fx også mellem landskabs- og kvægstykket), at en afgrænsning altid vil blive tilfældig og vilkårlig.
 
Selv om der spredtvis og andetsteds ([[Claude Lorrain]]s smukke marinebilleder fra [[Rhinen]], [[Diego Velázquez]]) kan påvises tilløb til et sømaleri , tør man dog sige, at dettes vugge har stået i 17. århundrede. Medens [[Salvator Rosa]], i fortsættelse af [[det heroiske landskab]], giver elementernes rasen, de frådende søer mellem vildt forrevne klipper, blev kunsten i [[Holland]] sømaleriets egentlige skaber. Vandets element måtte nu engang spille en stor rolle i dette lands på en gang kommercielt og malerisk anlagte befolkning. En af dets første dyrkere er [[Cornelis Vroom]]; [[Abraham Willaerts]] (der dyrker enkeltheden: skibene, fiskerne, vandfladen etc.) og [[Jan Porcellis]] viser betydelige fremskridt. [[Simon de Vlieger]], [[Jan van de Cappelle]] og [[Willem van de Velde den yngre]] betegner højdepunktet ved den fine gennemførelse af lufttonerne og den skønne maleriske helhed.