Nykonservatisme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m kommaer, sprog mv
oversat
Linje 1:
'''Neokonservatisme''' eller '''nykonservatisme''' er en [[ideologi|politisk tænkning]], ogsom opstod i 60’ernes60'ernes [[USA]], som en opposition til [[relativisme|kulturelativismen]] og med udspring i den konventionelle [[konservatisme]]. I USA var neokonservatismen en reaktion mod en fjern og upersonlig storadministration (big government) og mod idéenideen om étet stort, centralstyret nationalt samfund (national community). I stedet tilstræbes større personligt ansvar og decentralisering med mere magt til [[delstat (USA)|delstater]] og kommuner. Værdier som lokalsamfundet, familien, igangsætterånd og religion vægtes højt. Nykonservative har ofte nationalistiske træk og er i praktisk politik ofte enige i [[nyliberalisme|nyliberalisternes]] ønske om at indskrænke de offentlige udgifter.
 
De neokonservative adskiller sig fra mange på den amerikanske [[højreorienteret|højrefløj]] ved deres modstand mod [[føderation|føderal]] lovgivning på områder, som de anser for alt for private til statslig indblanding, fx [[abort]] og bøn i skoler. Fortalere for neokonservatismen harer bl.a. været demokraten senator [[Daniel Patrick Moynihan]] (f. 1927) og sociologerne [[Robert Nisbet]] og [[Daniel Bell]] (indtil 1988).
 
Under [[Ronald Reagan]] blev nykonservative tanker brug til at legitimere den hårde politik over for den daværende [[sovjetunionen|Sovjetunion]], og den for nylig afgåede præsident, [[George W. Bush]] jr., var meget inspireret af nykonservatismen, som tydeligt skindedeskinnede igennem i USA'shans udenrigspolitik under hans embedsperiode.
 
Selve begrebet er meget diffust. Tilhængere af nykonservatismen har ofte vidt forskellige holdninger. Men herunder beskrives to nykonservatismens stamfædres overvejelser og principper.
 
To nykonservatismens stamfædres overvejelser og principper:
== Leo Strauss ==
 
==== Leo Strauss ====
 
=== Kritik af det moderne samfund ===
Line 15 ⟶ 17:
=== Oldgrækernes og religionens værdier ===
 
For at overvinde samfundet og statens forfald skal de klassiske dyder og den klassiske dannelse fra oldgrækernes tid genindføres. Den eneste måde samfundets stabilitet kan genoprettes, er ved at gå tilbage til den klassiske filosofi hos [[Platon]] og [[Aristoteles]], da der hos disse filosofferdem er et stort fokus på det fælles bedste. [[Religion]] er også vigtig, hvis samfundets forfald skal stoppes. Gud er vigtig, fordi religion ikke kan relativeres. Religion ses som den lim, der binder samfundet sammen.
 
Strauss’Strauss' opfattelse af [[demokrati]]et tager igen udgangspunkt i oldgrækernes opfattelser. Det er vigtigt, at det er de bedste, mest erfarne og klogeste, der træffer beslutningerne – [[meritokrati]]. Det vigtigste er altså ikke deltagelse fra folket, men derimod rigtigheden af beslutningerne, der bliver taget. Denne [[åndsaristokratisme]] medførere et elitært samfund, hvor en elite tager beslutninger ud fra en forpligtelse overfor fællesskabet og det fælles bedste. Denne elite bør bekæmpe demokratiets fjender som [[fascisme|fascister]] eller [[fundamentalisme|islamiske fundamentalister]].
Problemet ved det liberale lighedsdemokrati er, at der er for meget egoisme; der bliver simpelthen ikke tænkt på det fælles bedste.
For at Strauss’ demokrati kan gennemføres, er det vigtigt, at borgerne udviser ”samfundssind”. Derfor skal man i uddannelsessystemet undervise i de klassiske dyder og europæiske kulturarv – [[kulturkanon]].
Line 23 ⟶ 25:
Den canadiske akademiker og politiske kommentator [[Shadia Drury]] henviser dog til, at Leo Strauss' politiske filosofi også indeholder et stærkt esoterisk element. F.eks. påpeger Drury, at Leo Strauss, ligsom Platon, er tilhænger af den "Noble Løgn", hvor det er tilladeligt, at politikere lyver for deres egen befolkning, for at opnå et på forhånd fastlagt mål. Begreber som "godt og ondt" bør være centrale elementer i Statens kommunikation med borgeren, da borgeren ikke er villige til at udkæmpe de nødvendige langvarige krige, som Strauss (i henhold til Drury) mener der skal til, for at samfundet ikke degenerer. Dermed er de nykonservative og straussianerne i virkeligheden en "kult", der selv ønsker at føre "hellig krig". Dette kommer især til udtryk i hendes bog "Terror and Civilization: Christianity, Politics, and the Western Psyche".
 
==== Allan Bloom ====
 
=== Familiens opløsning ===
Line 37 ⟶ 39:
=== Nykonservatisme i USA ===
 
Efter [[Terrorangrebet den 11. september 2001|11. september 2001]] fik de nykonservative lov til at sætte dagsorden i den amerikanske regering. En forståelse af nykonservatisme gør en forståelse af [[USA]]'s udenrigspolitik nemmere. I den nykonservative ideologi og Strauss’Strauss og Blooms tanker er, der en klar retfærdiggørelse af krig:
Strauss påpeger, at hvis de vestlige demokratier skal bevares, må hele verden gøres demokratisk.
Strauss mener, at det gode regime og den gode stat har ret til at afsige værdidomme, og ret og pligt til at forsvare sig i mod og ''bekæmpe de dårlige regimer''.