Wikipedia

Kapitalisme: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
+adam smith igen, småret
væsentlig omskrivning af opslaget, bl.a. ud fra kommentarer på diskussionsside
Linje 1:
[[Fil:AdamSmith.jpg|thumb|200px|Den liberale teoretiker [[Adam Smith]], der advokerede for en kapitalistisk samfundsmodel.]]
'''Kapitalisme''' (af [[latin]]: capitalis, afledt af caput: ''hoved'', afledning: det engelske cap, som betyder "(én) person") er et økonomisk [[produktionssystem]] hvor [[ejendomsret]]ten til [[produktionsmiddel|produktionsmidlerne]] er privat og hvor [[arbejdskraft]], [[Gode (økonomi)|goder]] og [[kapital]] handles i et [[marked]]. I kapitalisme varetages investeringsbeslutninger og beslutninger vedrørende produktion af varer og tjenester af ejerne af produktionsmidlerne, mens prisfastsættelsen af varer og tjenester beror på [[Konkurrence|konkurrencen]] mellem de enkelte producenter såvel som i samspil med kunderne - [[udbud og efterspørgsel]]. Da produktionsmidlerne er privat ejet, fordeles [[Overskud]]det fra produktionen blandt ejerene af produktionsmidlerne. Som nævnt i begyndelsen fastsættes prisen på det enkelte individs arbejdskraft i et kapitalistisk produktionssystem i et samspil mellem [[arbejdsgiver]] og [[arbejdstager]], altså som en funktion af udbud og efterspørgsel.
 
'''Kapitalisme''' er et økonomisk produktionssystem, hvor [[ejendomsret]]ten til [[produktionsmiddel|produktionsmidlerne]] er privat, og hvor [[forbrugsgode]]r, [[arbejdskraft]] og [[kapital]] købes og sælges på et [[marked]]. Under kapitalismen er ejerskabet af arbejdskraft og kapital typisk adskilt. Kapitalejerne har - enten direkte som driftsherrer eller indirekte via udlån til disse - ejendomsret til [[produktion]]en, og overskuddet ved salget herfra ([[profit]]ten) tilfalder dem, mens arbejdskraften betales med en forud fastsat arbejdsløn.<ref>"Kapitalistisk". Opslagsord i Opslagsord i Salmonsens Konversationsleksikon, bind 13, København, 1922.</ref> Dermed varetages investeringsbeslutninger og beslutninger vedrørende produktion af varer og tjenester af ejerne af produktionsmidlerne (kapitalisterne), som også leder og fordeler arbejdet under produktionsprocessen. Prisfastsættelsen af [[vare]]r og [[tjeneste]]r beror på [[Konkurrence|konkurrenceforholdene]] på det pågældende marked og dermed af [[udbud og efterspørgsel]]. Prisen på det enkelte individs arbejdskraft (dvs. [[løn]]nen) fastsættes tilsvarende på [[arbejdsmarked]]et som et resultat af udbud og efterspørgsel. Da produktionsmidlerne er privat ejet, tilfalder [[overskud]]det fra produktionen ejerne af produktionsmidlerne.
Kapitalismen bygger på [[laissez faire]] princippet, det frie marked, hvor individer udveksler varer og serviceydelser uden statens indblanding. Kapitalisme findes dog i en lang række variationer, [[kapitalistiske modeller]]<ref>http://www.oecdobserver.org/news/archivestory.php/aid/345/Which_model_of_capitalism_.html</ref>, hvor det varierer i hvilken udstrækning markedet er frit. De forskellige modeller divergerer blandt andet i graden af statens involvering i fastsættelse af priser, offentlig ejerskab af produktionsmidlerne, regulering og lovgivning vedrørende [[distribution]] og [[socialpolitik]].▼
 
Kapitalistiske træk har eksisteret i samfund langt tilbage i tiden. Som følge af [[den industrielle revolution]] tog udbredelsen især fart i løbet af det [[19. århundrede|19.]] og [[20. århundrede]], og kapitalismen er i dag i forskellige fremtrædelsesformer den globalt dominerende samfundsmodel.
 
Kapitalisme forveksles ofte med [[liberalisme]], der imidlertid er en politisk [[ideologi]], hvorimod kapitalismen er et økonomisk system.
 
==Etymologi ==
På grund af [[den industrielle revolution]], tog udbredelsen af kapitalismen fart i løbet af det [[19. århundrede|19.]] og [[20. århundrede]], og afløste [[merkantilisme]] som den dominerende samfundsøkonomiske model i Vesten.
 
"Kapitalisme" kommer af ordet "kapital", der stammer fra [[latin]]: capitalis: "hovedsum", afledt af caput: ''hoved''.<ref>"Kapital". Den Store Danske Encyklopædi, bind 10. Gyldendal, 1998.</ref> Ordet "kapitalist" i betydningen kapitalejer er ældre end ordet "kapitalisme". "Kapitalist" er blevet brugt siden 1600-tallet, mens "kapitalisme" først er blevet anvendt fra midten af 1800-tallet. Den franske politiker [[Louis Blanc]] er den første kendte person, der har anvendt ordet i sin moderne betydning, hvilket han gjorde i 1850.<ref>Braudel, Fernand: ''The Wheels of Commerce: Civilization and Capitalism 15th–18th Century'', Harper and Row, 1979, s. 237.</ref> På engelsk optræder det ifølge [[Oxford English Dictionary]] første gang i 1854 i romanen ''The Newcomes'' af forfatteren [[William Makepeace Thackeray]].<ref name="OED-94">James Augustus Henry Murray: "Capitalism". OED, s. 94.</ref> Fra 1860'erne blev ordet almindeligt udbredt. Oprindelig blev det primært anvendt af kritikere af kapitalismen, men efter 1. verdenskrig er det blevet anvendt som en neutral beskrivelse for en samfundsøkonomisk organisationsform, der er præget af markedsøkonomi og privat ejendomsret.<ref name=SDE>"Kapitalisme". Den Store Danske Encyklopædi, bind 10. Gyldendal, 1998.</ref>
== Andre -ismer ==
[[Liberalisme|Liberalister]], [[konservatisme|konservative]] og [[Anarkokapitalisme|anarko-kapitalister]] (højre-anarkister) anser privat ejendom som en forudsætning for samfundets eksistens og som et udtryk for et naturligt menneskeligt forhold til verden og naturressourcerne.
 
== Se ogsåHistorie ==▼
[[Socialisme|Socialister]], [[kommunisme|kommunister]] og [[anarkisme|(venstre-)anarkister]] betragter privat ejendom kritisk, eftersom ismens ideologi anser besiddelse af ejendom som en grundlæggende uretfærdig forskelsbehandling, som opretholdes ved favorisering af visse mennesker fra statens side, eller gennem undertrykkelse.
 
Selvom ordet først har været anvendt siden midten af 1800-tallet, er den organisationsform, som begrebet dækker over, langt ældre. Kapitalismen i sin moderne form anses normalt for at have vokset frem under [[renæssancen]] i [[Norditalien]], [[Nederlandene]] og efterhånden navnlig [[England]]. I 1400-tallet og de følgende århundreder opstod her den såkaldte ''handelskapitalisme'' drevet af købmænd, der efterhånden nedbrød den gamle [[feudalisme|feudale samfundsstruktur]] og skabte et marked for omsætning af varer, arbejdskraft og kapital.<ref name=SDE/> Efterhånden blev denne udvikling yderligere understøttet af en mere avanceret [[finansiering|finansiel]] [[infrastruktur]].
== Beskrivelse af kapitalismen ==
Den ideologiske teoridannelse i et kapitalistisk samfund antager, at produktionen i et samfund koordineres gennem teorien om udbud og efterspørgsel. En sådan teori beskæftiger sig derfor med hvad der bliver produceret, af hvem og hvor meget. Som beskrevet ovenfor er kapitalismen forankret i den private [[ejendomsret]]. Dette stammer fra den engelsk filosof [[John Locke]], som blandt andet beskæftigede sig med individet og ejendomsrettens bestemmelse.
 
Med [[industrialisering]]en, der startede i England i slutningen af 1700-tallet, fulgte den næste og meget vigtige fase i kapitalismens historie, nemlig ''industrikapitalismen''. I løbet af 1800- og 1900-tallet bredte denne sig over hele verden, så kapitalismen i forskellige varianter i dag er det globalt helt dominerende produktions- og samfundssystem. Blandt andet som følge af arbejderbevægelsens stigende politiske indflydelse blev i mange europæiske lande i 1900-tallet den såkaldte ''velfærdskapitalisme'' udviklet, der bl.a. bygger på statslig indgriben på forskellige måder i markedsøkonomien, til dels inspireret af den engelske økonom [[John Maynard Keynes]]' tanker. I de kommunistiske lande anført af [[Sovjetunionen]] eksisterede i en årrække et officielt alternativ til kapitalismen, der imidlertid brød sammen i slutningen af det 20. århundrede.<ref name=SDE/> Verdens næststørste land målt på værdien af den økonomiske produktion, [[Kina]], er fortsat styret af et kommunistisk regime, men med landets stærke vægt på [[markedsøkonomi]]ske principper karakteriseres det kinesiske system ofte som statskapitalistisk.<ref name=høyrup>[https://www.mm.dk/blog/er-kina-klar-mindre-statskapitalisme/ Er Kina klar til mindre statskapitalisme? Artikel af Nis Høyrup i Mandag Morgen. Dateret 5. november 2013. Hentet 16. oktober 2016.]</ref>
Ganske kort skrev Locke, at hvad mennesket producerer med sine hænder tilkommer det menneske, som producerede det <ref>To Afhandlinger om Statsstyre. Locke, John, 1689</ref>. Yderligere kan mennesket handle med producerede varer og sælge eller bytte disse i et ønsket forhold.
At et samfund producerer varer og ydelser efter [[udbuds- og efterspørgselsteori]] fortæller os derfor, at individet selv har kontrol over hvad der produceres, fordi individet selv ejer de producerede varer. Prisen på disse varer og ydelser fastsættes herefter på samme vist, det vil sige at individet selv bestemmer prisen for sine producerede varer.
 
== Karakteristiske træk ==
I det kapitalistiske produktionssystem er produktionen, altså udbuddet af varer og tjenester, styret af enkeltpersoners egeninteresse. Fordi profitten er høj på varer og tjenester som der er stor efterspørgsel på, men lavt udbud, tiltrækkes mennesker som ønsker en andel af denne høje profit i kraft af deres egen interesse. Disse mennesker vil herefter undersøge alle muligheder for at producere denne varer eller tjeneste så profitabelt, med andre ord så effektivt, som det kan lade sig gøre med den givende teknologi, de har til rådighed. I perfekt konkurrence leder dette til faldende priser på varer og goder for borgerne. Historiske eksempler på faldende prisen kan findes ved blandt andet biler<ref>http://www.investopedia.com/ask/answers/050615/how-did-mass-production-affect-price-consumer-goods.asp</ref>, internationale telefonopkald<ref>http://www.virtualtravelog.net/2003/12/visualizing-the-shrinking-world/</ref> og [[transistorer]]<ref>http://blogs.marketwatch.com/cody/2010/03/24/cars-pcs-and-transistors-how-to-trade-off-a-repetive-history-of-industry-cycles/</ref>.
 
Udover de to centrale kendetegn for kapitalistiske økonomier: Markedsøkonomi og privat ejendomsret, er de typisk karakteriseret ved stadig [[kapitalakkumulation]] som et resultat af virksomhedernes ønske om at maksimere deres profit. Det kapitalistiske system har været i stand til at skabe betydelig [[økonomisk vækst]] og dermed meget store stigninger i den materielle velstand i den vestlige del af verden; samtidig er det kendetegnet ved regelmæssigt tilbagevendende stagnationsperioder ([[lavkonjunktur]]er, som i nogle tilfælde kan udvikle sig til alvorlige økonomiske kriser).<ref>[http://www.dictionaryofeconomics.com/article?id=pde2008_C000053 Heilbroner, R.L. (2008): "Capitalism." The New Palgrave Dictionary of Economics. Second Edition. Eds. Steven N. Durlauf and Lawrence E. Blume. Palgrave Macmillan, 2008. The New Palgrave Dictionary of Economics Online. Palgrave Macmillan. Hentet 22. oktober 2016]</ref>
Den faldende pris på varer og tjenester skyldes, at de mange producenter som i begyndelsen blev tiltrukket af den høje profit, løbende bliver nødt til at sænke prisen for at kunne sælge deres produkter. Et teoretisk eksempel på perfekt konkurrence til illustration følger:
 
== Arter af kapitalisme ==
To bønder kan producere 1 kg. økologisk hakket oksekød til 10 kr. og sælge det det for 40 kr. til forbrugeren. Begge bønder sælge 500 g kød hver. Hvis den ene bonde nu sænker sin pris til 39 kr., vil alle kunder i teorien købe alt deres kød hos denne og derfor vil den ene bonde sælge 1 kg. kød til 39 kroner, mens den anden bonde ingenting vil sælge. Fordi denne nu ingenting sælger, vil vedkommende logisk sænke sin pris til 38 krav. pr. kg.
Hvis vi følger denne logik, vil prisen på økologisk hakket oksekød falde til 10 kr. for 1 kg., altså ned til produktionsprisen på økologisk hakket oksekød. Til denne pris vil begge bønder kunne sælge deres kød, men de vil kun få dækket deres omkostninger på 10 kr. for at producere det økologiske kød og scorer altså ikke nogen profit.
 
▲Kapitalismen bygger på [[laissez faire]] princippet, det frie marked, hvor individer udveksler varer og serviceydelser uden statens indblanding. Kapitalisme findes dog i en lang række variationer, [[kapitalistiske modeller]]<ref>http://www.oecdobserver.org/news/archivestory.php/aid/345/Which_model_of_capitalism_.html</ref>, hvor det varierer i hvilken udstrækning markedet er frit. De forskellige modeller divergerer blandt andet i graden af statens involvering i fastsættelse af priser, offentlig ejerskab af produktionsmidlerne, regulering og lovgivning vedrørende [[distribution]] og [[socialpolitik]].
Jo mere korn bonden producerer per år desto mindre behøver bonden at tage for sit korn, da han har masser af korn at sælge. Omvendt vil det sige, at jo mindre korn en bonde producerer desto højere en pris på bonden tage for at få dækket sine omkostninger ved at producere kornet og samtidig have råd til at leve. Det kan så resultere i at hvis alle satte deres korn til salg på markedet så ville de komme frem til en pris som både køberne og sælgerne (bønderne) var tilfredse med. De vil alle komme frem til den samme pris, for ellers kunne en snu person jo købe kornet et sted for derefter at sælge det til en højere pris et andet sted på markedet.
 
*[[Laissez faire]]-kapitalismen udgør et yderpunkt, hvor markedsøkonomien er helt ureguleret; den tidlige industrikapitalismes epoke i Storbritannien og andre vestlige lande nævnes ofte som et eksempel herpå
Som en modsætning hertil kunne et samfund beslutte at alt korn skal koste 2 kroner mindre end hvad de alle fandt frem til i fællesskab. Det kan f.eks. være fordi nogle forbrugere mener at kornet er relativt for dyrt i forhold til andre varer i samfundet. Det vil betyde at det nu er forbrugeren som fastsætter prisen og ikke forbrugeren og producenterne i fællesskab. Som resultat heraf vil bonden med meget korn tjene færre penge og den lille bonde måske slet ikke tjene nok penge til at kunne overleve. Den frie markedsøkonomi er økonomisk teori hvor udbuddet og efterspørgslen efter samfundets produkter og ydelser fastsættes af købere og sælgere i fællesskab.
* Velfærdskapitalisme betegner eksempelvis moderne nordeuropæiske lande, der har opbygget [[velfærdsstat]]er med et betydeligt offentligt engagement i samfundsøkonomien, samtidig med at de grundlæggende kapitalistiske principper om markedsøkonomi og privat ejendomsret til produktionsmidlerne er grundpillerne i den samfundsøkonomiske struktur
 
* Statskapitalisme betegner samfund, hvor staten spiller en afgørende samfundsøkonomisk rolle, f.eks. ved at eje størstedelen af produktionsapparatet, samtidig med, at produktionen og udvekslingen af varer og tjenester bygger på markedsøkonomiske principper. En række kommunistiske og tidligere kommunistiske lande som eksempelvis Kina omtales således ofte som statskapitalistiske.<ref name=høyrup/>
Kapitalismeteoretikeren [[Michael L. Rothschild]] har i sin bog, "Bionomics", udtalt, at ''hvad vi kalder kapitalisme (eller fri markedsøkonomi) er ikke en "-isme", men et naturligt forekommende fænomen''. Man behøver med andre ord ikke en ideologi for at opnå, hvad der forekommer én naturligt – uanset om det er indtagelse af føde, kønnet formering eller ejerskab til ting eller territorium. Ud fra denne betragtning er ejerskab således ikke "kun" et fænomen, men en forudsætning for et væsens eller en arts eksistens.
* Monopolkapitalisme betegner en samfundsform, hvor produktionen domineres af et mindre antal meget store virksomheder eller koncerner. Ejerskabet til produktionsmidlerne, eller i hvert fald kontrollen over dem, er i så fald koncentreret på ret få hænder, sådan at der i mange brancher er opstået [[monopol]]lignende tilstande præget af virksomheder med [[markedsmagt]]. Kapitalismens iboende [[konkurrence]] mellem virksomheder og den ekspansionstrang, der ligger i kapitalakkumulationen, vil ifølge tankegangen bag monopolkapitalismen i kombination med [[stordriftsfordel]]e efterhånden naturligt føre til en sådan tilstand, hvor konkurrencen atter vil blive begrænset<ref>[http://www.dictionaryofeconomics.com/article?id=pde2008_M000253 Sweezy, P.M. (2008): "Monopoly Capitalism." The New Palgrave Dictionary of Economics. Second Edition. Eds. Steven N. Durlauf and Lawrence E. Blume. Palgrave Macmillan, 2008. The New Palgrave Dictionary of Economics Online. Palgrave Macmillan. Hentet 22. oktober 2016]</ref>
 
== Kritik af kapitalismen ==
{{kilder|afsnit|dato=marts 2016}}
'''Karl Marx'''
 
{{Uddybende|Kapitalismekritik}}
Specielt [[Karl Marx]] var fortaler for afskaffelsen af den private ejendomsret til produktionsmidlerne, da Marx i sine teser antog, at denne del af ejendomsretten grundlæggende medfører udnyttelse og [[udbytning]] af [[arbejderklasse]]n ([[lønmodtager]]e). I denne forbindelse beskrev Marx en '''kapitalist''' som et menneske, som ikke behøver udføre arbejde for at overleve, det vil sige, et menneske som udelukkende kan overleve på kapitalindkomst eller via ejerskab af f.eks. en fabrik, hvor [[lønmodtager]]en arbejder for vedkommende.{{kilde mangler|dato=Uge 40, 2009}}
 
Kapitalismen som system er i tidens løb blevet udsat for kritik fra forskellig side. I 1800-tallet fremførte konservative ideologer, at kapitalismen nedbrød traditioner, moral og religion og opløste familierne. Arbejderne i industrialiseringens første periode protesterede mod udvidelser af arbejdstiden og de ringe sociale forhold, som de ofte levede under, hvilket sommetider gav sig udslag i modstand mod selve det nye produktionsapparat, [[maskine]]rne ([[maskinstormer]]ne). De såkaldte [[utopisk socialisme|utopiske socialister]] kritiserede liberalismens individualisering og konkurrence, udnyttelsen af arbejdskraften og den ulige fordeling af de enkelte samfunds rigdomme.<ref name=SDE/>
'''Cyklisk konsumering & økonomisk vækst'''
 
[[Karl Marx]] og [[Friedrich Engels]] formulerede en gennemgribende kritik af det kapitalistiske system i deres forskellige arbejder, ikke mindst Marx' værk [[Kapitalen]]. Deres arbejde inspirerede en række [[socialisme|socialistiske]] og [[kommunisme|kommunistiske]] partier og bevægelser af forskellig slags i 1800- og 1900-tallet.
Marked-kapitalismen i sin basale operation, kan generaliseres som en interaktion mellem ejere, arbejdere og forbrugere. Forbrugernes efterspørgsel generer behovet for produktion via ejerne. Ejerne køber så arbejdernes arbejdskraft til at udføre produktionen. Motoren i dette kapitalistiske markeds system er interessen i at maksimere køb på markedet. Al recession/depression er derfor et resultat af tab af salg. Derfor er den mest kritiske nødvendighed for at holde folk i arbejde og holde økonomien stabil/i vækst konstant cyklisk konsumering.
 
== Se også ==
Kort sagt er raten (forøgning eller fald) af konsumeringen, hvad der generer en virksomheds periodiske cyklus af vækst eller kontraktion. Der har derfor altid været en tendens til at det etablerede politiske system samt indflydelsesrige markeds institutioner vil beskytte perioder med ekspansion så langt tid muligt og bekæmpe alle former for kontraktion. Resultatet er en konstant øgning i pengemængden, med slutresultatet i form af massiv global gæld. Virkeligheden er den at alle penge eksisterer igennem lån og ethvert lån er lavet med en tilhørende rente. Der er derfor altid mere eksisterende gæld tilstede end reelle penge i cirkulation.
 
* [[Kapital]]
Kapitalismen anser hermed enhver form for tiltag der ikke underkaster sig markeds lovens præmis omkring cyklisk konsumering og konstant vækst for ueffektiv. Ethvert bæredygtigt tiltag vil ikke tages i betragtning hvis profit ikke kan være resultatet af det. Dette faktum kan forklare hvorfor majoriteten af biler stadig kører på olie.
* [[Kapitalakkumulation]]
* [[Merværdi]]▼
* [[Liberalisme]]
* [[Anarkokapitalisme]]
* [[Kapital]] &nbsp; – &nbsp; ''[[Kapitalen]]'', (''Das Kapital'') som er- en bog i fire dele skrevet af tyskeren [[Karl Marx]]. Bogen ersom en kritik af kapitalismen og den daværende samfundsorden.▼
*''[[Kapitalismus als Religion]]'' - skrift af den tyske [[filosof]] [[Walter Benjamin]], hvor han undersøger paralleller og forskelle mellem kapitalisme og [[religion]]
*''[[Kapitalismen - En kærlighedshistorie]] - en amerikansk dokumentarfilm fra 2009 instrueret af [[Michael Moore]] om [[finanskrisen 2007-2009]]
 
;Kapitalisme-kritiske synspunkter▼
'''Planlagt forældelse'''
 
* [[Merkantilisme]]
Der eksisterer i dag inden for kapitalismen to former for forældelse af produkter som ikke er et produkt af den naturlige udvikling af teknologien, men derimod er et produkt af konkurrencemekanismen inden for markedet, samt den stærke trang til marked effektivisering igennem gentagende profitmaksimering.
 
Vi kan kalde disse to former for forældelse for:
 
a) Intrinsisk forældelse
 
b) Planlagt forældelse
 
'''Profitmaksimering = kreativitet'''
 
Studier viser at klassisk samlebåndsarbejde kan effektiviseres ved simpel belønning, hvorimod penge ikke umiddelbart ser ud til at kunne presse innovation og kreativitet ud af mennesker, uanset pengesummen.<ref>Drive: The surprising Truth About What Motivates Us, Daniel Pink, Riverhead, 2011.</ref> I lyset af dette faktum omkring menneskets natur og automatiseringens eksplosive fremkomst, ses det klassiske arbejdskraft til indkomst system at være uddateret og restriktivt vedrørende industriel potentialitet og effektivitet.
 
'''Ephemeralization'''
 
▲== Se også ==
▲* [[Kapital]] &nbsp; – &nbsp; ''[[Kapitalen]]'', (''Das Kapital'') som er en bog i fire dele skrevet af tyskeren [[Karl Marx]]. Bogen er en kritik af kapitalismen og den daværende samfundsorden.
▲* [[Merværdi]]
* [[Den østrigske skole]]
▲;Kapitalisme-kritiske synspunkter
* [[Socialisme]]
* [[Kommunisme]]▼
* [[Syndikalisme]]
▲* [[Kommunisme]]
* [[Anarkisme]]
* [[MerkantilismeAntikapitalisme]]
 
{{Statskundskab}}
 
== NoterKilder ==
{{reflist|2}}▼
 
▲{{reflist|2}}
== Litteratur ==
Michael L. Rothschild: ''Bionomics'', 1. udgave 1990 ISBN 0-8050-1068-8
 
== Eksterne henvisninger ==
 
* [http://liberator.dk Liberator.dk]
* [http://www.econlib.org/library/Enc/Capitalism.html Opslaget ''Capitalism'' hos Library of Economics and Liberty, USA]
{{Commonskat|Capitalism}}
 
* http://blogs.marketwatch.com/cody/2010/03/24/cars-pcs-and-transistors-how-to-trade-off-a-repetive-history-of-industry-cycles/
{{autoritetsdata}}
 
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Kapitalisme"