Forskel mellem versioner af "Fjernsyn"

1 byte fjernet ,  for 4 år siden
ingen redigeringsopsummering
m (Gendannelse til seneste version ved Christian Giersing, fjerner ændringer fra Fjernsynet.dk (diskussion | bidrag))
'''Fjernsyn''' (eller '''tv''' (også stavet '''TV'''), der står for ''television'') er et apparat til brug for modtagelse og fremvisning af bevægelige billeder. Det er et ord, der er sammensat af det græske ord ''tele'' (der betyder ''fjern'') og det latinske ord ''vision'' (der betyder ''syn'').
 
Fjernsynet er et kasseformet apparat, der kan modtage tv-signaler og lave dem om til bevægelige billeder på en skærm med tilhørende lyd til dets højtalere. Egentlig så svarer lyddelen i et fjernsyn til en [[radio]], men det der adskiller de to ting, er kamera – og billedrøret. Når kamerarøret optager billedet, bliver det opbygget på en gennemsigtig og lysfølsom katode<ref>[http://inventors.about.com/od/cstartinventions/a/CathodeRayTube.htm Television History – Cathode Ray Tube ]</ref>. Her bliver det aflæst af [[elektroner]], der bliver skudt ud fra en elektronkanon. Resultatet overføres til senderen, hvorfra det sendes af sted til modtagerne. Signalerne kan blandt andet opfanges ved hjælp af en antenne, en [[parabolantenne]] hvis der er tale om [[satellit]] tv, og sidst men ikke mindst kan de, der bor i husstande i byområderne få tv-signalerne fra kabler. Når billedrøret endelig modtager billederne, bliver der skudt elektroner ind på indersiden af billedrørets gennemsigtige front. Billederne opbygges som prikker på vandretevandrette streger, men det sker så hurtigt – 50 gange i sekundet og for de nyere fjernsyn 100 gange i sekundet – at vi mennesker slet ikke kan opfatte det. Det eneste vi ser, er billeder der bevæger sig.
 
Ud over at der er forskelle ved en sort-hvid udsendelser, så er der også forskelle ved
I året 1872, mens man undersøgte hvilke materialer, der skulle bruges til det transatlantiske kabel, opdagede den engelsk telegrafarbejder [[Joseph May]], at en selenmodstand ændrede lednings evne. Han opdagede senere, at ændringen opstod, når sollyset ramte ledningen. Vigtigheden af denne opdagelse der viste, at det var muligt at omdanne lys til et [[elektrisk signal]], var dog endnu ikke gået op for dem. Det var den tyske ingeniør [[Paul Nipkow]], som opfandt Nipkow-skiven<ref>[http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Elektronik,_teletrafik_og_kommunikation/Elektronik,_radio_og_tv/tv?highlight=tv Den store Danske – TV ]</ref>, hvor billeder bliver aflæst gennem en spiral af huller. Denne idé blev senere hen, brugt af [[John Logie Baird]] fra [[Storbritannien]] og af [[Charles Francis Jenkins]] fra [[Amerika]] til at bygge verdens første succesfulde fjernsyn. Hvem af de to der opfandt fjernsynet først, kommer an på ens definition. I 1922 sendte Charles Jenkins nemlig et stillbillede af sted via radio bølger, men takket være John Baird kunne man i 1925 se levende billeder af et menneske i fjernsynet<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=GrXZpHBa1-I Den første live udsendelse ]</ref>.
 
Men Charles Jenkins’ og Logie Bairds anstrengelser ikke mødt med nogen form for respekt. Faktisk blev de begge mødt med latterliggørelse og ligegyldighed til at begynde med. En artikel fra den britiske avis [[British journal Nature]] skrev, at fjernsynet var muligt at lave, men at det var spild af tid, fordi man ikke kunne tjene penge på det. Men på trods af dette forsatte deres arbejde, og allerede i 1928 var der startet regelmæssige tv-udsendelser. Ikke mange år efter startede det første fjernsyns -boom, og tusindvis af seere havde nu investeret i et fjernsyn eller bygget et primitivt ét selv.
 
== Udvikling af fjernsynet ==
Fjernsyn med farver blev det næste store inden for fjernsynsindustrien. I starten af 1900-tallet var der mange der prøvede at opfinde et system hvor fjernsynet kan sende med farver, men teknologien var der ikke til, at man kunne lave det. Først engang i 1954 i Amerika, blev et fjersyn med et farvesystem sat i produktion. Det kostede $1000 og havde eten 12 [[tommer]] skærm. Det var næsten tre gange så dyrt som et sort/hvid fjernsyn, som kostede omkring $300, og havde en 21 tommer skærm. Først efter en længere periode<ref>[http://www.recordere.dk/indhold/templates/design.aspx?articleid=2528&zoneid=3 40 år med farve-tv fra DR ]</ref>, omkring 1969, ankom fjernsynet med farvesystemet i Danmark, hvor danskerne kunne se farve på deres små skærme<ref>[http://www.nbstv.dk/history.asp Arbejdernes Radioforbund ]</ref>. Siden den gang til dags dato, har udviklingen af fjernsynet steget markant. Nu er de så videreudviklet, at de nu kan fås i større skærme, bedre højtalere, og vigtigst af alt, så er kvaliteten blevet kniv skarptknivskarp! I dag har flere og flere danske familier anskaffet sig væsentlige flere fjernsyn, end for 30 år siden. Derfor er det blevet meget normalt, hvis en husstand har mere end 2 fjernsyn<ref>[http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/2011/December/11_12_02A.aspx Danskernes tv-vaner koster hvert år tre milliarder kroner ]</ref>.
 
Efter [[anden verdenskrig]] begyndte amerikanerne og canadierne at skifte radioen ud med fjernsynet som deres yndlings underholdnings apparat. Mange millioner familier havde nu råd til at købe fjernsyn, hvilket medførte at en lang række af annoncører, nu begyndte at betale penge til tv-stationerne. Mange lande var blevet hærget eller økonomisk påvirket af anden verdenskrig, og man havde derfor ikke råd til fjernsyn eller lignende apparater. Regeringer var heller ikke meget for at bruge mange penge på underholdning i hjemmet, specielt fordi der lige havde været krig, men også fordi der ikke var mange annoncører, der kunne støtte projektet økonomisk. En af de ting der typisk kan få sat gang i innovation og udvikling, er konkurrence. I USA konkurrerede flere [[firmaer]] mod hinanden om at lave det bedste fjernsyn og det bedste system til det.
617

redigeringer