Logik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Glenn (diskussion | bidrag) |
Tile01 (diskussion | bidrag) rettelse af ukorrektheder om uformel logik og holdbarhedsbegrebet, udspecificerende omformulering af fagområdets mål, fjernelse af ukorrekt udsagn om at holdbarhed ingen betydning har |
||
Linje 1:
[[File:Aristoteles Louvre.jpg|thumb|Den græske tænker og filosof [[Aristoteles]] anses som faderen til den klassiske logik.]]
'''Logik''' (fra [[Græsk (sprog)|græsk]] λόγος, ''[[logos]]'' = [[sprog]], [[ord]], [[system]], [[samling]]) er en [[filosofi]]sk disciplin, der undersøger
Logik kan inddeles i formel
I formel logik tester man gyldigheden, som har
I uformel logik tester man sandheden, som har med argumentets indhold og semantik at gøre.<br />
Når man har et argument, der er både sandt og hvis konklusion følger af præmisserne, så kaldes det holdbart.
Et eksempel på et uformelt argument, der er gyldigt, men ikke sandt, kan se sådan ud:<br />
Præmis 1: "Hvis du er en kat, så er du
Vi kan formalisere argumentet således:<br />
▲Præmis 2: "Jeg er en kat"
P1: Hvis A, så B<br />▼
P2: A.<br />▼
K: Derfor B.▼
▲Konklusion 3: "Jeg er grøn."
da katte for det første ikke er reptiler, men pattedyr<br />
da man for det andet ikke kan være en reptil og et pattedyr på samme tid<br />
▲Argumentet er gyldigt, da konklusionen følger af præmisserne. Vi kan formalisere argumentet således:
og da man for det tredje enten må være en reptil, eller være noget andet end en reptil.
▲P1: Hvis A så B
▲P2: A
▲K: Derfor B
Historisk stammer den klassiske logik fra [[Aristoteles]]. Hans [[syllogisme]]r var standard helt op til [[1879]], hvor [[Gottlob Frege]] udgav sin ''[[Begriffsschrift]]'', en milepæl i filosofien og moderne logik, [[matematik]] og [[datalogi]].
|