Logik: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
rettelse af ukorrektheder om uformel logik og holdbarhedsbegrebet, udspecificerende omformulering af fagområdets mål, fjernelse af ukorrekt udsagn om at holdbarhed ingen betydning har
Linje 1:
[[File:Aristoteles Louvre.jpg|thumb|Den græske tænker og filosof [[Aristoteles]] anses som faderen til den klassiske logik.]]
'''Logik''' (fra [[Græsk (sprog)|græsk]] λόγος, ''[[logos]]'' = [[sprog]], [[ord]], [[system]], [[samling]]) er en [[filosofi]]sk disciplin, der undersøger formellehvorvidt [[Argumentation|argumentersargumenter]] "gyldighed" – om de er logisk konsistente i forholdoverensstemmelse tilmed de klassiske tankelove. Navnlig [[aksiomkontradiktionsprincippet]]er, eller[[den regler,udelukkede argumentetmidte]] hvilerog [[identitetsloven]].
 
Logik kan inddeles i formel (Gyldighed) og informel (Holdbarhed)uformel logik.
 
I formel logik tester man gyldigheden, som har med argumenters struktur og form at gøre. I Informel logik tester man holdbarheden, som har med argumentetshvorvidt indholdde ogenkelte semantikdele ati gøre.givne Iargumenter formelfølger logikaf kanhinanden argumentet(qua være gyldigt men ikke holdbartstrukturen).<br Tag f.eks. følgende argument: />
I uformel logik tester man sandheden, som har med argumentets indhold og semantik at gøre.<br />
Når man har et argument, der er både sandt og hvis konklusion følger af præmisserne, så kaldes det holdbart.
 
Et eksempel på et uformelt argument, der er gyldigt, men ikke sandt, kan se sådan ud:<br />
Præmis 1: "Hvis du er en kat, så er du grøn"en reptil."<br />
Præmis 2: "JegDu er en kat."<br />
Konklusion 3: "JegDerfor er grøndu en reptil."
 
Vi kan formalisere argumentet således:<br />
Præmis 2: "Jeg er en kat"
P1: Hvis A, så B<br />
P2: A.<br />
K: Derfor B.
 
ArgumentetDette argument er gyldigt, dadvs. at konklusionen følger af præmisserne., Vimen kandet formalisereer argumentetikke sandt,<br således:/>
Konklusion 3: "Jeg er grøn."
da katte for det første ikke er reptiler, men pattedyr<br />
 
da man for det andet ikke kan være en reptil og et pattedyr på samme tid<br />
Argumentet er gyldigt, da konklusionen følger af præmisserne. Vi kan formalisere argumentet således:
og da man for det tredje enten må være en reptil, eller være noget andet end en reptil.
 
P1: Hvis A så B
 
P2: A
 
K: Derfor B
 
Dette argument er gyldigt, dvs. at konklusionen følger af præmisserne. Men det er ikke holdbart. Da udsagnet: "hvis du er en kat er du grøn" ikke er plausibelt og kan afvises ved simpel observation.
 
Om et argument er "holdbart", dvs. hvad man eventuelt kunne udlede fra dets struktur, er i 'formel logisk' sammenhæng ikke relevant. Det er et "filosofisk logisk" interesseområde. Deraf skelnen mellem formel og filosofisk logik. (Et eksempel kunne være, om en sætning kan være andet end KUN sand og falsk, som det hævdes i klassisk logik, men også have andre sandhedsværdier.
 
Historisk stammer den klassiske logik fra [[Aristoteles]]. Hans [[syllogisme]]r var standard helt op til [[1879]], hvor [[Gottlob Frege]] udgav sin ''[[Begriffsschrift]]'', en milepæl i filosofien og moderne logik, [[matematik]] og [[datalogi]].