Beda: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Bedas værker: clean up, replaced: [[File: → [[Fil: |
SorenRK (diskussion | bidrag) m Smårettelser |
||
Linje 16:
| kunst = Ældre mand, som studerer bøger, ofte med fjerpen og lineal
| }}
'''Beda
Næsten alt, hvad vi ved om Beda, stammer fra et afsnit, han selv skrev i sin kirkehistorie. Han fortæller, at han kom til klosteret, da han var syv år gammel, blev [[diakon]] da han var 19 og [[præst]], da han var 30. Han studerede under [[Benedict Biskop]] og [[Ceolfrid af Wearmouth]] og rejste antagelig til Jarrow sammen med Ceolfrid i [[682]], da han var omkring ti år gammel. Her viede han sit liv til studier, forelæsninger og skrivearbejde. Hans vigtigste værk er ''Historia ecclesiastica gentis Anglorum'' (''Det engelske folks kirkehistorie''). Han skrev også kommentarer til [[Bibelen]] og om [[musik]] og [[Metrik (verslære)|metrik]]. Han skal også have vært dybt optaget af sine religiøse pligter.
Linje 26:
Hans værker kan opdeles i tre kategorier: Videnskabelige, historiske og teologiske.
De videnskabelige er bl.a. en [[grammatik]], han skrev til sine elever, et værk om naturfænomener (''De rerum natura'') og to om [[kronologi]] (''De temporibus'' og ''De temporum ratione''). Det er interessant, at Beda skrev, at [[jorden]] er rund
Den mest omfangsrige del af hans produktion er de [[teologi]]ske skrifter: kommentarer til bøgerne i [[Bibelen]], [[prædiken]]er og afhandlinger om udvalgte afsnit i Bibelen. Hans sidste værk, som blev fuldført på dødslejet, var en oversættelse af [[Johannesevangeliet]] til angelsaksisk. Han afskrev også værker, og et eksemplar af [[Apostlenes Gerninger]] på latin og græsk i [[Bodleian Library]] i [[Oxford]] regnes for hans.
Linje 40:
Efter at han blev [[ordineret|præsteviet]] fik han titlen "den ærværdige". Det er i [[Den katolske kirke]] normalt en titel, som forbindes med [[Kanonisering|helgenkåringsprocessen]], men i hans tilfælde blev den altså givet, mens han levede. Det ser ud til, at det var fordi han blev præsteviet, noget som ikke var almindeligt for munke på den tid.
Inden fem år efter hans død var der allerede opstået en helgenkult omkring hans person. [[Alcuin|Alkuin af Tours]] skrev, at der skete mirakler ved hans [[relikvie]]r. Det findes relikvier bevaret i både [[Fulda]] og [[York]], men hovedparten af hans jordiske levninger hviler sandsynligvis i [[
Ved et koncil i [[Aachen]] i [[836]] blev titlen "den ærværdige" officielt tildelt ham, og han har hele tiden været regnet som helgen. Men det var først [[13. november]] [[1899]], at det kom til en formel helligkåring, da [[pave]] [[Pave Leo 13.|Leo XIII]] udnævnte ham til [[kirkelærer]]. Senere er flere kirker og skoler i England blevet viet til ham. Han er for øvrigt den eneste englænder, som [[Dante Alighieri|Dante]] nævner i sit værk ''[[Den guddommelige Komedie|Paradiset]]''.
Festen for Beda blev oprindelig fejret 26. maj, men det kolliderede med festen for [[Augustin af Canterbury]], og Bedas fest blev flyttet til [[27. maj]]. I [[1969]] blev den flyttet til [[25. maj]].
{{kirkelærere}}
| |||