Magnus den Gode: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Efterkommere: Rettelse til dansk stavning
m Smårettelser
Linje 32:
|religion =
}}
'''Magnus den Gode''' ([[1024]]–[[25. oktober]] [[1047]]<ref name=gravsted_dk>{{gravsted.dk navn|magnusdengode}}</ref>), også '''Magnus Olavsson''', var konge af [[Norge]] fra [[1035]]–[[1047]] og af [[Danmark]] [[1042]]–1047. Han var [[frille]]søn af den norske konge [[Olav den Hellige]] og Alvhild, der var tjenestepige på [[kongsgård]]en. I [[dåb]]en fik han navnet '''Karlamagnus''' (= [[Karl den Store]]). <ref>https://snl.no/Magnus_1_den_gode</ref>
 
== Baggrund ==
Linje 40:
Efter [[Knud 3. Hardeknud|Hardeknuds]] død i 1042 kåredes han til dansk konge, selv om [[Svend Estridsen]] i hast var sejlet til Danmark for at gøre krav på tronen. Svend var søn af Estrid, Knud den Stores søster. Der var store uroligheder syd for den danske grænse, og i [[1043]] besejrede Magnus venderne i [[slaget på Lyrskov Hede]], hvor omkring 15.000 vendere menes at have mistet livet. Det var vistnok den sejr, der sikrede ham tilnavnet "den Gode".
 
Hans stærke rival, [[Svend Estridsen]], gav ikke op. Efter Magnus' tronbestigelse var der talrige konflikter mellem dem. De indgik et forlig, som gjorde Svend til [[Jarl (titel)|jarl]] i Danmark. Magnus havde nok at gøre i Norge, hvor hans farbroder [[Harald Hårderåde]] gjorde krav på den norske trone. I [[1046]] måtte Magnus anerkende Harald Hårderåde som medkonge. I [[1047]] fordrev Svend Estridsen Magnus fra Danmark med hjælp fra kong [[Anund Jakob]] af Sverige]]. Svend kunne ikke samle den fornødne opbakning, og det endte med, at Svend måtte flygte til [[Skåne]]. Magnus døde den [[25. oktober]] 1047 vistnok ved et styrt med hesten. På sit dødsleje bestemte han, at Svend skulle arve Danmark og Harald Norge. Hans lig førtes til Norge og begravedes i [[domkirke]]n i [[TrondheimNidarosdomen]], hvor hans fader ligger.
 
== Efterkommere ==
[[Fil:Magnus den gode mynt.png|thumb|250px|[[Mønt]] med Magnus I.]]
Magnus den Godes eneste barn var '''Ragnhild Magnusdatter''', født uden for [[ægteskab]], mor ukendt. Ragnhild omtales i ''[[Morkinskinna]]'' og i ''[[Heimskringla]]'', og giftede sig med [[jarl (titel)|jarl]]en Håkon Ivarsson. Hendes farfars halvbror, Harald Hårderåde, var konge og fik dræbt både Einar Tambeskælver og hans søn, Eindride Einarsson. <ref>Snorre: ''Harald Hårderådes saga'', kap. 44</ref> Håkon var i familie med Eindride, og ønskede at hævne sin frænde, mens kong Harald i stedet ønskede at indgå et forlig. Håkon satte dog som en betingelse, at han blev gift med Ragnhild. <ref>Snorre: ''Harald Hårderådes saga'', kap. 45-46</ref> Kong Harald svarede, at til det måtte han få Ragnhilds samtykke. Ragnhild mente, Håkon ikke var hende værdig, og skal ifølge Snorre have sagt: "''Tit kan jeg mærke, at kong Magnus, min far, er død og borte, hvis jeg nu skal gifte mig med en bonde, selv om du er en køn mand og ualmindelig dygtig i [[idræt]]. Hvis kong Magnus havde levet, ville han nok ikke have giftet mig væk til en mindre mand end en konge.''" <ref>Snorre: ''Harald Hårderådes saga'', kap. 48</ref> Håkon mente sig berettiget til en jarletitel, så han kunne blive en kongedatter værdig, men det sagde kong Harald nej til, fordi der allerede var en jarl i Norge, Orm Eilivsson. Håkon rejste så til Danmark. Da han vendte tilbage til Norge, var jarlen Orm død, og Harald gjorde så Håkon til jarl, og Ragnhild giftede sig med ham. <ref>Snorre: ''Harald Hårderådes saga'', kap. 48-50</ref>
 
De fik datteren '''Sunniva Håkonsdatter''', Magnus den Godes datterdatter. Hun fik sønnen '''Håkon Sunnivasson''', Magnus' oldebarn, og denne Håkon omtales i dansk historie som enten '''Hakon Jyde''' eller '''Hakon Nordmand'''. Håkon blev gift med Ragnhild Eriksdatter, datter af [[Erik Ejegod]]. Ragnhild og Håkons søn [[Erik Lam]] blev også konge af Danmark. <ref>''Morkinskinna'': ''Harald Hårderådes saga'', s. 93</ref> [[Saxo]] hævder, at Hakon Jyde blev gift med kongedatteren i bytte mod at hævne [[drab]]et på Erik Ejegods bror Bjørn. Senere deltog Hakon Jyde i sammensværgelsen mod sin svoger [[Knud Lavard]] sammen med [[Henrik Skadelår]]. Imidlertid ombestemte han sig, da han blev klar over, at de planlagde at dræbe Knud Lavard. Bundet af sin [[Ed (løfte)|ed]] kunne han ikke advare sin svoger; men efter Knuds drab i [[Haraldsted skov]] i [[1131]] slog Hakon Jyde sig sammen med [[Skjalm Hvide]]s sønner og [[Peder Bodilsen]] om at hævne drabet. <ref>http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Myndigheder_og_politisk_styre/H%C3%B8vding/Hakon_Jyde</ref> Med dette forsvinder Magnus den Godes [[æt]] ud af historien.
 
== Anetavle ==