Friedrich Paulus: Forskelle mellem versioner

Paulus, der var søn af en lærer, tjente i den tyske hær fra 1910 til 1943. Han gjorde tjeneste forskellige steder under [[1. Verdenskrig]] og opnåede rang af [[Kaptajn (militær)|kaptajn]]. Efter krigsafslutningen blev han én af 4.000 tyske officerer, der fortsatte i den kun 100.000 store forsvarshær, som Tyskland fik lov at beholde ifølge [[Versaillestraktaten]]. I [[1938]] blev han udnævnt til generalstabschef i [[Guderian|Guderians]] XVI armekorps. Han endte sin karriere som chef for den tyske 6. armé, som næsten erobrede [[Stalingrad]], og som blev omringet af den [[Røde Hær]], som den måtte overgive sig til efter [[slaget om Stalingrad]]. Umiddelbart før overgivelsen udnævnte Hitler Paulus til generalfeltmarskal. Hitler forventede, at Paulus ikke ville være den første tyske feltmarskal, som lod sig tage til fange. Men Paulus overgav sig og kom i sovjetisk krigsfangenskab og tilsluttede sig senere den anti-nazistiske komité [[Nationalkomitee Freies Deutschland]], der var aktiv fra 1943 og indtil krigens afslutning.

Paulus optrådte som vidne ved [[Nürnbergprocessen|krigsforbryderprocessen i Nürnberg]] i 1946, hvad der gav anledning til megen kritik. Hans vidneudsagn belastede især [[Hermann Göring]], [[Wilhelm Keitel]] og [[Alfred Jodl]].