70
redigeringer
Induktionsproblemet: Forskelle mellem versioner
mindre omformuleringer for lettere læsning, mindre tilføjelser
Gecko (diskussion | bidrag) m (Fjernede Kategori:Filosofi ved hjælp af Hotcat) |
Tile01 (diskussion | bidrag) (mindre omformuleringer for lettere læsning, mindre tilføjelser) |
||
|
'''Induktionsproblemet''' er det [[filosofi]]ske spørgsmål om, hvorvidt [[induktion (metode)|induktion]] fører til [[epistemologi|viden]] i den klassisk-filosofiske forstand.
Induktionsproblemet blev fremsagt af [[empiristen]] [[David Hume]] i værket
Hume, der tog afstand fra en [[a priori]] erkendelsesform om verden, beskrev problemet ved at påpege, at man fx baserer forudsigelsen af fremtiden på fortidens erfaringer.<br />
Dette blev yderligere problematiseret af hans påpegelse af, at vi ikke kan finde nogen egentlig forbindelse imellem hændelser, der garanterer sikkerhed i vores forudsigelser.
Hume mente endvidere, at der kunne fælles to slags domme: [[Analytiske domme]] og [[syntetiske domme]]. Dette kaldes også for ''Humes gaffel'', da de analytiske domme via fornuften har muligheden for at fælde en nødvendig sand/falsk dom, men ikke kan gøre det om verden.
Da vores erkendelse af verden beror på vores sanser, så kan vi altså ikke sige noget nødvendigt sandt om verden.<br
Blot fordi vi alle dage i vores liv har set solen stå op, så kan dette ikke gives som garanti for, at den også vil gøre det i morgen.<br />
Således endte Hume i sit hovedværk i [[skepticisme]] og bidrog stærkt til den opfattelse, at vi ikke kan vide noget med sikkerhed (kun med sandsynlighed).
[[Immanuel Kant]] mente dog at løse dette problem med sine [[syntetisk a priori |syntetiske a priori]] domme.
[[Kategori:Erkendelsesteori]]
| |||