Hans Werner Henze: Forskelle mellem versioner

Henze meldte sig som frivillig soldat i 1943, medvirkede først i [[propagandafilm]]optagelser, der af Hærens propaganda blev fremlagt i biografernes ugerevy som virkelige men fremgangsrige filmscener, indtil han sammen med halvanden million andre soldater blev sendt til [[Berlin]] i forsvaret af førerkliken i forbindelse med det mislykkede kup mod [[Hitler]] 20 juli 1944, hvorpå han blev sendt til [[Schwerin]] og endte i Esbjerg, hvor en lærerfamilie tog sig af ham, inden han blev britisk [[krigsfange]]. Dette kom til at præge hans opvækst med stærke følelser af afmagt og had til sin [[nazisme|nazistiske]] fader, der døde under det håbløse forsvar af storbyen [[Breslau]] i [[Schlesien]] i 1945 og det nazistiske magtapparat og de fascistiske tendenser, Henze så i efterkrigstidens Tyskland og [[Østrig]], og følte en tilværelse i forbundsrepublikken som ''"at gå rundt blandt mordere"'', hvilket var en medvirkende årsag til, at han forlod Tyskland i [[1953]] for at slå sig ned i [[Italien]], i [[Marino (Italien)|Marino]] i [[Castelli Romani]], hvor hans femhundrede år gamle [[oliven]]træer hvert år producerede 200 liter olivenolie. Han og samleveren Fausto Moroni, som han havde truffet i en antikvitetsforretning, havde også en lejlighed i [[London]] (Mayfair). I Marino tog han imod Berlins studenterleder [[Rudi Dutschke]], der under en demonstration var forøvet attentat imod af en civilklædt politiagent, der i virkeligheden tilhørte det [[Højreekstremisme|højreradikale]] miljø omkring [[NPD]].

Henze skrev en omkring en snes [[opera]]er, i flæng kan nævnes Boulevard Solitude, Elegie for unge elskende, dgivet på plade og CD med [[Dietrich Fischer-Dieskau]] i partiet som den onde digter Mittenhofer, den komiske opera ''Der junge Lord'' fra 1965, indspillet på film og dvd i 1968 med uropsætningen. Der junge Lord er et meget tilgængeligt og menneskeligt vedkommende værk, lidt i stil [[Carl Nielsen]]s [[Maskarade]], blot med den stik modsatte holdning, og strammere komponeret og mere moderne end Nielsens støvede [[neoklassicisme]], noget, der klæbede til dette danske nationalklenodie allerede ved tilblivelsen i 1905-6. Heroverfor står Henzes indsmigrende [[avantgardemusik]] fra 1965 med [[libretto]] af Ingeborg Bachmann som en en moderne klassiker. Der ''Prinz von Homburg'' (efter Kleist), ''König Hirsch'' (Kong Hjort), ''Bassariderne'' (1966 - efter et fragment af Euripides), En Cimmaron, en kammeropera baseret på historien om den virkelige historie om en 103-årig cubaner, der i sin tid var fragtet til [[Cuba]] fra [[Belgisk Congo|Congo]] i [[Afrika]], og havde været [[slave]] det meste af sit liv, ''Den engelske Kat'', uropført i 1983 med [[Inga Nielsen]] i hovedrollen som katten Minette, der attrås af både Arnold og vildkatten Tom, der synger serenader for hende under fuldmånen, med libretto på engelsk af Edward Bond. ''Das verratene Meer'' 1986-89, baseret på en roman af den famøse japanske forfatter Yukio Mishima, der var fascist og begik filmdokumenteret harakiri i 1962), for blot at nævne enkelte titler.