Kirkeordinansen 1537/39: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
'sejl' rettet til 'segl' |
SorenRK (diskussion | bidrag) m Flertydige WL: messe → messe (gudstjeneste) |
||
Linje 3:
__TOC__
Efter valget af [[Christian 3.]] [[1534]] og sejren i den efterfølgende borgerkrig, [[Grevens Fejde]], hvor [[Johan Rantzau]]s hær havde nedkæmpet [[Skipper Clement]]s bondehær i [[Nordjylland]], var det nødvendigt med en ny kirkeordning, og da man i Danmark ikke mente at råde over den tilstrækkelige ekspertise, sendte man bud om hjælp i [[Wittenberg]] – hovedsædet i [[Tyskland]] for den lutherske reformation. Derfra sendtes [[Johannes Bugenhagen]], der var eksperten i kirkeordninger. Han havde allerede med held udarbejdet sådanne <!-- kirkeordningerne --> for [[Braunschweig]], [[Hamburg]], [[Lübeck]] og [[Pommern]]. Sammen med [[domkapitel|domkapitler]] og prædikanter ledede han udarbejdelsen af grundlaget for den nye ordning i dobbeltriget [[Danmark-Norge]].<ref>Se videre omtale på [http://www.lutherdansk.dk/Trellix/id134.htm LutherDansk.dk]</ref>
Inden den blev vedtaget af det danske rigsråd, havde den været til godkendelse hos [[Martin Luther]].
== De nye superintendenter ==
Linje 16:
== Vurdering ==
P.G. Lindhardt fremhæver flere steder<ref>Lindhardt 1945, side 109ff og Lindhardt 1960, bla side 76ff </ref>at den nye kirkeordning bærer stærkt præg af den lutherske "to-regiment-lære", idet der klart skelnes mellem "Guds ordinans" og "kongens ordinans", hvor "Guds ordinans" drejer sig om [[Evangelium|evangeliets]] forkyndelse, [[sakramente]]rnes forvaltning, børnenes kristelige opdragelse, [[kirketjener]]es, skolers og fattiges forsørgelse, mens "kongens ordinans" er alle de ordninger der skal få "Guds ordinans" til at fungere, konkret og praktisk, dvs anvisninger på både [[liturgi]]ske, økonomske og administrative områder. En bestemt formuleret "bekendelse" – [[dogmatik|dogmatisk]] forstået – lagde man sig ikke fast på, men liturgien fremtådte som en lempeligt renset romersk [[messe (gudstjeneste)|messe]]ordning, og menigheden skulle aktiveres gennem danske [[salme]]r.<ref>Lindhardt 1960, side 76</ref>
Envidere at tanken om det almindelige præstedømme efter sejren trådte tilbage og kirkeinstitutionen, repræsenteret af [[embede]]t, begyndte at træde i forgrunden, hvilket med tiden skulle få uheldige følger for det lutherske lægfoks passivitet, en passivitet der omkring hundrede år senere under [[Christian 4.]] og den såkaldte [[Luthersk ortodoksi|lutherske ortodoksi]] skulle resultere i de såkaldte [[Jesper Rasmussen Brochmand#Gudstjeneste på dansk, salmesang, 'stokkemetode', præsternes forhold og kirkebøger|stokkemetoder]] for at vække en slumrende [[menighed]] under [[gudstjeneste]]rne.<ref>Lindhardt 1945, side 110</ref>
|