Politik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ramloser (diskussion | bidrag) fjerne afsnit, der handler om begrebet "magt" |
Ramloser (diskussion | bidrag) skriver lidt mere, men afsnittet er ikke færdigt |
||
Linje 1:
{{kilder|dato=oktober 2016}}
[[File:The Anti-Slavery Society Convention, 1840 by Benjamin Robert Haydon.jpg|thumb|Der drives politik på anti-slaveri kongressen i 1840]]
'''Politik''' (fra [[græsk (sprog)|græsk]]:(πολιτεία) er et begreb, der både kan referere til processen med hvilken en gruppe tager beslutninger for at styre eller påvirke udviklingen inden for et område, og til de [[institution]]er, der [[implementering|gennemfører]] beslutningerne i praksis samt selve indholdet i den politiske diskurs (det der foreslås gennemført).
Der skelnes således mellem de politiske handlinger (en:politics), de politiske institutioner (en:polity) og det politiske indhold (en:policy)<ref>Denne sondring findes ikke som sprogligt adskillelige termer på dansk</ref>
Linje 38:
== Politisk teori ==
{{Uddybende|Politisk teori|Politisk magt}}
Mange [[filosof]]fer, politiske tænkere og praktiserende politikere har givet deres syn på, hvordan politik opstår i et samfund, hvorfor politik er nødvendigt og hvori den politiske magt består. En væsentlig distinktion kan drages mellem, ''den klassiske skole'', der definerer "politik" som hovedsagelig udtryk for nationalstatslige interesser og den neoklassiske skole, der definerer politik som ”kampen om samfundsmæssige værdier”. Begrebet [[suverænitet]] er centralt for forståelsen af politik i statsligt regi og samspillet mellem stater i internationale relationer. Politik er traditionelt oftest studeret i forbindelse med regeringer og parlamenter, men i de senere har [[diskursteori|diskurser]] også præget forskningen i politiske emner.{{Sfn|Kristensen & Daugaard Jensen|2006}}
=== Tidlig historie og etymologi ===
[[V.G. Childe]] beskriver overgangen i menneskelige samfund, der skete omkring [[6. årtusinde f.Kr.]] som en urban revolution. En af fordelene ved denne nye form for civilisation var ikke-landbrugsrelaterede håndværk (såsom præster og advokater), skatter og nedskrivning, som alle kræver tætbeboede områder – [[bystat]]er.
==== Politikkens oprindelse ====
Ordet ''politik'' er afledt af det græske ord ''politeia'' (πολιτεία), der igen er afledt af det græske ord for bystat, "[[polis]]". Begrebet er brugt helt tilbage i [[Platon]] og [[Aristoteles]]' tid.
Erhvervsmæssige, religiøse, akademiske og andre former for politiske samfund, især dem der er begrænsede af mangel på ressourcer, indeholder [[dominanshierarki]]er og derfor politik.
==== En naturlig tilstand ====
I 1651 publicerede [[Thomas Hobbes]] sit meget berømte værk, ''[[Leviathan]]'', i hvilket han foreslår en model for tidlig menneskelig udvikling som redegør for oprettelsen af regering. Hobbes beskriver en ideel [[naturlig tilstand]], i hvilken ethvert menneske har lige rettigheder til alle ressourcer i naturen og er frie til at bruge alle midler til at tilegne sig disse ressourcer. Han påstår, at en sådan tilstand medfører en "krig, hvor alle er mod alle" (''[[bellum omnium contra omnes]]''). Yderligere noterer han, at mennesker vil indgå i [[social kontrakt|sociale kontrakter]] og vil opgive visse rettigheder mod passende beskyttelse. Hobbes kom med en anden påstand: at løsningen på dette aggressionsproblem var en centraliseret, autoritær [[stat]], ledet af en fyrste, som han kaldte ''Leviathan''. Hobbes argumenterede således for [[enevælde]].▼
====
[[John Locke]] var i modsætning til Hobbes af den opfattelse, at det var statens opgave at sikre det enkelte [[individ]]s [[frihed]], [[lighed]] og [[suverænitet]]. John Locke fik dermed stor indflydelse på fremtidige grundlove. En af hans vigtige fremhævelser kommer han med i ”Et brev om tolerance”. Staten kan sætte regler for mennesker som individer, men den kan aldrig skabe en tvunget [[overbevisning]]. Hermed mentes, at mennesker havde ret og dermed [[fri vilje]] til at vælge. Et af hans grundprincipper var, at staten ikke skulle kunne påvirke det enkelte individs frihed og krænke den. Hvis staten gjorde det, var det en [[menneskeret]] at være kritisk og gøre oprør. Locke var tilhænger af princippet om [[magtens tredeling]], som [[Montesquieu]] senere gav sin principielle udformning.
▲I 1651 publicerede [[Thomas Hobbes]] sit meget berømte værk, ''[[Leviathan]]'', i hvilket han foreslår en model for tidlig menneskelig udvikling som redegør for oprettelsen af regering. Hobbes beskriver en ideel [[naturlig tilstand]], i hvilken ethvert menneske har lige rettigheder til alle ressourcer i naturen og er frie til at bruge alle midler til at tilegne sig disse ressourcer. Han påstår, at en sådan tilstand medfører en "krig, hvor alle er mod alle" (''[[bellum omnium contra omnes]]''). Yderligere noterer han, at mennesker vil indgå i [[social kontrakt|sociale kontrakter]] og vil opgive visse rettigheder mod passende beskyttelse. Hobbes kom med en anden påstand: at løsningen på dette aggressionsproblem var en centraliseret, autoritær [[stat]], som han kaldte ''Leviathan''.
I begyndelsen af 1800 - tallet påpegede [[David Ricardo]] den stærke sammenhæng mellem politik og [[økonomi]] i forhold til staternes faktiske handlinger. I ''[[Til kritikken af den politiske økonomi]]''<ref>[http://www.marxister.dk/vis.php?id=171&forf=1&bog=55&type=one Til kritikken af den politiske økonomi]</ref> og hovedværket [[Kapitalen (bog)|kapitalen]] tilsluttede Marx sig Ricardos opfattelse af sammenhængen mellem politik og økonomi, men kritiserede samtidig hans værdiforståelse.
En anden teori, formuleret af [[biopolitik]] og baseret på evolution, er at politik er et makro-værktøj opfundet af mennesket til at organisere sig selv for at opnå fælles overlevelse for hele gruppen eller samfundet. I praksis formålet, begrundelsen og udførelsen af politik for at organisere og fremme overlevelse.
Line 158 ⟶ 161:
== Litteratur ==
*Christiansen, Peter Munk & Asbjørn Sonne Nørgaard (2013):''Demokrati, magt og politik i Danmark (Grundbøger til samfundsfag)'', 2. udgave, Gyldendal. ISBN 9788702123333
* {{Citation|last1= Christensen|first1= Søren|last2= Daugaard Jensen|first2= Poul-Erik (red:)|year= 2006
|title= 'Kontrol i det stille – om magt og deltagelse
|publisher= Samfundslitteratur
|location= Frederiksberg C
|isbn=87-593-0924-5
}}
*Kaspersen, Lars Bo: ''Klassisk og moderne politisk teori'', Gyldendal. ISBN 9788741251158.
| |||