Bjerg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) småret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m omflyttet afsnit |
||
Linje 15:
Det højeste bjerg i verden er [[Mount Everest]] ([[Nepal]]), mens det er lidt uklart hvilket der er det højeste i [[Europa]]; Hvis man medregner den [[Kaukasus|vestkaukasiske]] [[bjergkæde]] til Europa, bliver det 5642 meter høje [[Elbrus]] Europas højeste bjerg. Men ofte regnes i stedet [[Manytj-lavningen]] umiddelbart nord for foden af bjergkæden for grænsen, og i så fald er det 4.807 meter høje [[Mont Blanc]] i [[Alperne]] Europas højeste bjerg.
== Dannelse ==▼
Højdeforskellighederne på jordoverfladen skyldes væsentlig to bevægelser i jordskorpen, nemlig forskydninger langs brudlinier og bjergkædefoldning, og herefter findes to hovedtyper af bjerge: brudbjerge og foldebjerge. ▼
Jordskorpen er ved brud delt i et stort antal flager, som har forskudt sig i forhold til hverandre, således at nogle har hævet sig, andre har sænket sig. Under forskydningerne er mange flager blevet vippet i en skrå stilling. Brudbjergene danner større og mindre plateauer. Når de er unge, er plateaukarakteren mest udpræget, men efterhånden fures randen af flodernes erosionskløfter, som over tid arbejder sig længere og længere ind i flagen og omdanner den til bjerge, men selv i stærkt sønderskårne bjerge, fx Sachsisk Schweiz, kan man dog tydelig se, af de uden floddalene ville være en sammenhængende højslette. Forskydningerne i jordskorpen skyldes bestanddelenes uensartethed. Tyngdemålingerne har vist, at de højtliggende flager af jordskorpen gennemgående består af lettere bestanddele end de dybest liggende, og at navnlig jordskorpen under oceanernes bund er dannet af særlig tunge bestanddele. Man har da opstillet [[isostasi]]ens lov, som siger, at de tungere og de mindre vægtfyldige bestanddele i jordskorpen ved deres forskellige højde søger at komme i ligevægt med hverandre. Ligevægten forstyrres imidlertid stadig ved, at det rindende vand fører stof bort fra landet og aflejrer det i havet. Hvis jordskorpen var en tynd skal om en flydende kerne, ville den briste, så snart som ligevægten forstyrredes, og den fuldstændige isostasi ville hurtig genoprettes. Jordskælvsforskninger har imidlertid vist, at jordens indre har en stivhed, der er lige så stor som en stålkugles. Når ligevægten forstyrres, opstår der da spændinger, og når disse har nået en vis størrelse, udløses de ved bevægelse, der giver sig til kende som [[jordskælv]]. ▼
Bjergkædefoldningerne består, som navnet antyder, i, at dele af jordskorpen lægger sig i folder, der danner bjergkæder. Samtidig med, at disse dannes, fures bjergkæderne imidlertid af vandløbenes erosion, og derved opstår de takkede rygge med toppe og passer. Foldningerne optræder ikke jævnt på jordskorpen og har heller ikke været lige hyppige i alle geologiske perioder.▼
== Klimatiske forhold ==
Line 25 ⟶ 32:
Selvom træerne nemt kan tåle hård frost, er det en forudsætning, at temperaturen ligger over 0 °C i en del af året. Ellers kan de ikke vokse, sætte nye skud og blomstre.
▲== Dannelse ==
▲Højdeforskellighederne på jordoverfladen skyldes væsentlig to bevægelser i jordskorpen, nemlig forskydninger langs brudlinier og bjergkædefoldning, og herefter findes to hovedtyper af bjerge: brudbjerge og foldebjerge.
▲Jordskorpen er ved brud delt i et stort antal flager, som har forskudt sig i forhold til hverandre, således at nogle har hævet sig, andre har sænket sig. Under forskydningerne er mange flager blevet vippet i en skrå stilling. Brudbjergene danner større og mindre plateauer. Når de er unge, er plateaukarakteren mest udpræget, men efterhånden fures randen af flodernes erosionskløfter, som over tid arbejder sig længere og længere ind i flagen og omdanner den til bjerge, men selv i stærkt sønderskårne bjerge, fx Sachsisk Schweiz, kan man dog tydelig se, af de uden floddalene ville være en sammenhængende højslette. Forskydningerne i jordskorpen skyldes bestanddelenes uensartethed. Tyngdemålingerne har vist, at de højtliggende flager af jordskorpen gennemgående består af lettere bestanddele end de dybest liggende, og at navnlig jordskorpen under oceanernes bund er dannet af særlig tunge bestanddele. Man har da opstillet [[isostasi]]ens lov, som siger, at de tungere og de mindre vægtfyldige bestanddele i jordskorpen ved deres forskellige højde søger at komme i ligevægt med hverandre. Ligevægten forstyrres imidlertid stadig ved, at det rindende vand fører stof bort fra landet og aflejrer det i havet. Hvis jordskorpen var en tynd skal om en flydende kerne, ville den briste, så snart som ligevægten forstyrredes, og den fuldstændige isostasi ville hurtig genoprettes. Jordskælvsforskninger har imidlertid vist, at jordens indre har en stivhed, der er lige så stor som en stålkugles. Når ligevægten forstyrres, opstår der da spændinger, og når disse har nået en vis størrelse, udløses de ved bevægelse, der giver sig til kende som [[jordskælv]].
▲Bjergkædefoldningerne består, som navnet antyder, i, at dele af jordskorpen lægger sig i folder, der danner bjergkæder. Samtidig med, at disse dannes, fures bjergkæderne imidlertid af vandløbenes erosion, og derved opstår de takkede rygge med toppe og passer. Foldningerne optræder ikke jævnt på jordskorpen og har heller ikke været lige hyppige i alle geologiske perioder.
== Verdens højeste bjerge ==
| |||