Åbn hovedmenuen

Ændringer

24 bytes tilføjet, for 2 år siden
m
Smårettelser
 
En anden teori, formuleret i en [[biopolitik|biopolitisk kontekst]] og baseret på evolution, er at politik er et makro-værktøj opfundet af mennesket til at organisere sig selv for at opnå fælles overlevelse for hele gruppen eller samfundet. I praksis formålet, begrundelsen og udførelsen af politik for at organisere og fremme overlevelse.{{kilde mangler|dato=oktober 2016|oktober 2016}}
 
 
 
== Politisk historie ==
 
==== En naturlig tilstand ====
I 1651 publicerede [[Thomas Hobbes]] sit meget berømte værk, ''[[Leviathan (Hobbes)|Leviathan]]'', i hvilket han foreslår en model for tidlig menneskelig udvikling som redegør for oprettelsen af regering. Hobbes beskriver en ideel [[naturlig tilstand]], i hvilken ethvert menneske har lige rettigheder til alle ressourcer i naturen og er frie til at bruge alle midler til at tilegne sig disse ressourcer. Han påstår, at en sådan tilstand medfører en "krig, hvor alle er mod alle" (''[[bellum omnium contra omnes]]''). Yderligere noterer han, at mennesker vil indgå i [[social kontrakt|sociale kontrakter]] og vil opgive visse rettigheder mod passende beskyttelse. Hobbes kom med en anden påstand: at løsningen på dette aggressionsproblem var en centraliseret, autoritær [[stat]], ledet af en fyrste, som han kaldte ''Leviathan''. Hobbes argumenterede således for [[enevælde]].
 
==== Nation og folk ====
[[John Locke]] var i modsætning til Hobbes af den opfattelse, at det var statens opgave at sikre det enkelte [[individ]]s [[frihed]], [[lighed]] og [[suverænitet]]. John Locke fik dermed stor indflydelse på fremtidige grundlove. En af hans vigtige fremhævelser kommer han med i ”Et brev om tolerance”. Staten kan sætte regler for mennesker som individer, men den kan aldrig skabe en tvunget [[overbevisning]]. Hermed mentes, at mennesker havde ret og dermed [[fri vilje]] til at vælge. Et af hans grundprincipper var, at staten ikke skulle kunne påvirke det enkelte individs frihed og krænke den. Hvis staten gjorde det, var det en [[menneskeret]] at være kritisk og gøre oprør. Locke var tilhænger af princippet om [[magtens tredeling]], som [[Montesquieu]] senere gav sin principielle udformning.
 
[[Fil:Constitution_of_the_United_States,_page_1.jpg|220px|rightthumb|Første side af USA's forfatning. Siden starter således: "We the People of the United States..."]]
Med [[den amerikanske forfatning]], der blev vedtaget den 17. september 1787 af Forfatningskonventet i Philadelphia, blev tredelingsprincippet stadfæstet. Her blev magtapparatet tredelt med en lovgivende forsamling med to kamre som er [[Repræsentanternes Hus (USA)|repræsentanternes hus]] og [[Senatet (USA)|senatet]], som tilsammen danner [[Kongressen (USA)|Kongressen]], en udøvende magt, som ledes af [[USA's præsidenter|præsidenten]] og en dømmende magt, som ledes af [[USA's højesteret|højesteret]]. Omtrent samtidig krævede oprørerne under [[den franske revolution]] ''frihed'', ''lighed'' og ''broderskab''.
I begyndelsen af 1800 - tallet påpegede [[David Ricardo]] den stærke sammenhæng mellem politik og [[økonomi]] i forhold til staternes faktiske handlinger. I ''[[Til kritikken af den politiske økonomi]]''<ref>[http://www.marxister.dk/vis.php?id=171&forf=1&bog=55&type=one Til kritikken af den politiske økonomi]</ref> og hovedværket [[Kapitalen(bog)|Kapitalen]] tilsluttede Marx sig Ricardos opfattelse af sammenhængen mellem politik og økonomi, men kritiserede samtidig hans værdiforståelse. Mens Locke og Ricardos tænkning danner baggrund for [[liberalisme]]n, anses Marx for at være den [[revolution (politik)|revolutionære]] [[socialisme]]s grundlægger. I midten af 1800 - tallet fik de [[demokrati|demokratiske]] bevægelser indflydelse på den politiske udvikling (især i [[Europa]]), og dette udmøntede sig i [[forfatning]]er baseret på folkestyre og flertalsstyre samt respekt for en række grundlæggende rettigheder, som ikke blot omfattede politiske rettigheder (fx ytrings- og foreningsfrihed), men også økonomiske rettigheder (fx den private ejendomsret).
{{Uddybende|Demokrati}}
 
 
===== Regering =====
[[Regering]]en er det udøvende organ i et land. I [[parlamentarisme|parlamentaristiske]] lande vælges regeringen af parlamentet og har regeringen vælger så en regeringsleder, mens det i lande med [[præsidenteltpræsidentielt demokrati|præsidentellepræsidentielle systemer]] er præsidenten alene, der udvælger sin regering. I [[semipræsidentielt demokrati|semi-præsidentielle systemer]] vil præsidenten være statsoverhoved og ofte folkevalgt, men parlamentet vælges uafhængigt af præsidenten, og parlamentet vælger så efterfølgende en regering. Dette kan medføre, at regering og præsident har modstridende interesser og derfor hver især svære ved at opnå hvad de ønsker.
 
Regeringen har som oftest den øverste magt over [[ministerium|ministerierne]] eller [[sekretariat]]erne i landet.
Oftest organiserer de enkelte medlemmer af et parlament sig i [[politisk parti|politiske partier]], der samles om enten en fælles [[ideologi]] eller blot en række fællessager, som de går ind for. Ofte (især historisk set) kan partier placeres på det [[politiske spektrum]] fra de [[venstreorienteret|venstreorienterede]] over de [[centralisme|centralistiske]] til de [[højreorienteret|højreorienterede]]. Men der findes mange andre skalaer, som politiske partier kan inddeles efter – ofte lokalt for de enkelte landes opbygninger. For eksempel kan der i lande med monarki være [[royalisme|royalister]], der ønsker at bevare monarkiet, over for [[republikanisme|republikanere]], der ønsker en republik i stedet.
 
Politiske [[valg]] bruges til at vælge [[politiker]]e eller partier til forskellige autoritære embeder. Det kan for eksempel være valg til parlementetparlamentet, til præsidentposten eller indirekte valg, hvor personer vælges til at vælge andre personer (for eksempel USA's [[valgmand]]ssystem). Politiske valg er en af grundstenene i moderne [[demokrati]]er, og sikring af fair valg gennem [[valgreform]]er er derfor én af de vigtigste opgaver for at sikre demokratiske styrer. Der findes mange forskellige [[valgsystem]]er, lige som der findes forskellig regler for, hvem, der kan stille op; hvordan, man kan stille op; hvem, der kan stemme; samt hvem, der bliver valgt.
 
=== Geopolitiske enheder ===
 
=== Praksis ===
I praksis repræsenteres de fleste landes udenrigsrelationer ved deres [[udenrigspolitik]]. Herunder hører også medlemskab af diverse [[international organisation|internationale organisationer]], såsom toldunioner, økonomiske unioner, miltæremilitære unioner, [[ikkeangrebspagt]]er med videre. Det kan for eksempel være medlemskab af [[NATO]], [[Forenede Nationer|FN]], [[EU]] eller tilsvarende.
 
== Dansk politik ==
{{Uddybende|Velfærdsstaten i Danmark}}
Den politiske debat i [[Danmark]] har efter [[finanskrisen]] har vist, at der blandt folketingets partier er en større vilje end tidligere til at reformere det universelle princip for [[VerfærdsstatenVelfærdsstaten i Danmark|velfærdsstaten]]. Mest velfærdsskeptisk blandt Folketingets partier i {{CURRENTYEAR}} er formentlig [[Liberal Alliance]], som ønsker mere personlig frihed og en markant reduktion af den offentlige sektor.<ref>[http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager Liberal Alliance: ''Mærkesager'']</ref>
 
De Radikale, der historisk set har været medvirkende til de afgørende beslutninger om velfærdsydelserne, har gennem deres formand, [[Margrethe Vestager]], varslet en mulig ændring af de universelle ydelser til [[pensionist]]erne. En reform, der trækker i denne retning, må betegnes som ”velfærdsskeptisk” og en afgørende ændring af partiets tradition.<ref>[http://www.information.dk/telegram/482838 Vestager varsler opgør med rige pensionister, (Ritzau) 20. december 2013]</ref>
34.204

redigeringer