Evapotranspiration: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m wikify
Rmir2 (diskussion | bidrag)
småret
 
Linje 1:
[[Fil:Evapotranspiration.jpg|thumb|310px|''Nedbør og evapotranspiration i Danmark'']]
'''Evapotranspiration''' er den samlede [[fordampning]] fra [[jordoverfladen]] (evaporation) og fra planternes overflade (transpiration).<ref name="Has 357">Hasholt, s. 357</ref> Pr. [[døgn]] kan den ikke overstige 5 [[liter]] [[vand]] pr. [[m²]]. Ud fra dette tal kan man beregne det maksimale tab af vand pr. døgn, når man kender arealet af planternes [[drypzone]]r. [[Blade]]nes areal er nemlig i gennemsnit 4-5 gange så stort som dette [[areal]].
 
Man kan skelne mellem potentiel evapotranspiration og aktuel evapotranspiration.
== Kilder ==
 
* {{kilde bog|forfatter=Dieter Heinrich, Manfred Hergt|titel=Munksgaards atlas – økologi
Potentiel evapotranspiration angiver "den af klimaet betingede maksimale fordampning fra et areal med en tæt, ensartet, grøn og voksende afgrøde, der dækker et betydeligt område og er optimalt forsynet med vand."<ref name="Has 357"/> Definitionen angiver, at der ikke må være forhold, som hæmmer planternes vækst så som mangel på næringsstoffer (gødning). Den potentielle evapotranspiration kan bruges til at undersøge, om der er vand nok i et bestemt område til at sikre potentiel fordampning. Hvis dette ikke er tilfældet, er der grundlag for at vande, hvis høsten af en afgrøde skal blive optimal.<ref name="Has 357"/>
|sted=København|udgiver=Munksgaard|år=1992|id=ISBN 87-16-10775-6}}
 
Aktuel evapotranspiration angiver den faktiske fordampning fra en afgrødedækket jord. Denne kan ifølge sagens natur kun være mindre end eller lig med den potentielle evapotranspiration, og dette vil bero på, om den tilførte vandmængde er optimal eller ej.<ref name="Has 358">Hasholt, s. 358</ref>
 
== Betydning for plantevæksten ==
 
Ovennævnte forhold har betydning for plantevæksten, herunder for afgrøder.
 
''Nedbørsunderskud'' betegner en situation, hvor nedbøren ikke er stor nok til, at planter kan fordampe potentielt. I så fald må der enten vandes, eller planterne må tære på det vandindhold, der findes i jorden.<ref name="Has 358"/> Man taler i denne forbindelse om ''markkapacitet'', hvilket betegner det vandindhold, der findes i jorden efter vandmætning og nedsivning. Markkapacitet er med andre ord den største vandmængde, som en bestemt jordart kan tilbageholde trods [[tyngdekraften]].<ref name="Has 359">Hasholt, s. 359</ref>
 
''Visnegrænsen'' betegner det vandindhold, der stadig findes i jorden, når en plante begynder at visne på grund af vandmangel. Når vandindholdet i jorden er under denne grænse, vil det tilbageværende vand ikke være tilgængeligt for planterne.<ref name="Has 359"/> Den vandmængde, som ligger mellem markkapacitet og visnegrænse, betegnes den maksimalt tilgængelige vandmængde. Forskellen mellem aktuelt vandindhold og visnegrænsen betegner den aktuelt tilgængelige vandmængde.
 
== KilderNoter ==
{{Reflist}}
 
== Litteratuer ==
* Bent Hasholt: "Jordens hydrologi" (''Geografisk Orientering'' 1976 Nr. 5; s. 354-366)
 
[[Kategori:Hydrologi]]