Åbn hovedmenuen

Ændringer

518 bytes tilføjet, for 2 år siden
m
→‎System og aktørperspektivet: lidt mere overordnet om perspektivet
{{Uddybende|Eastons model}}
[[Interesseorganisationer]], [[græsrodsbevægelse]]r og [[massemedier]] har en stor betydning for formidlingen af krav til systemet og systemets respons på disse krav.<ref name="Goul2,55>Goul Andersen (2006), bd. II, s. 55</ref> Medierne betegnes ofte som ''den fjerde statsmagt'', fordi de ofte sætter dagsordenen for de politiske debatter og især i konfliktsituationer fremstår som borgernes talerør til politikerne, ligesom de videregiver de politiske aktørers budskaber til borgerne.<ref name="Goul2,59>Goul Andersen (2006), bd. II, s. 59</ref> Derfor opfatter nogle politiske analytikere massemedierne som et integreret led i det politiske system.<ref name="Goul2,59/>
==== Aktørerne ====
Overordnet er der i aktøranalyser fokus på [[Beslutningstagen|beslutningsprocesserne]]. I [[politologi]]en udviklede beslutningstagen som et selvstændigt forskningsområde sig i løbet af 1950’erne med udgangspunkt i den såkaldte Rational Choice teori. I løbet af 1980'erne blev temaer som ''fælles værdier'' og deres betydning for dagsordensfastsættelse, samt [[legitimitet]]en i de gennemførte beslutninger væsentlige fokusområder i aktøranalyserne.<ref>March, James & J. P. Olsen (1995), s. 139f</ref>
===== Ledere =====
I spidsen for en national aktør (et land) står [[statsoverhoved]]et, som kan være [[præsident]], [[kejser]], [[konge]], [[fyrste]] og så videre, og som er landets officielle overhoved ud af til. Denne person har politisk betydning i mange lande, men i andre lande er statsoverhovedet blot en ''[[kransekagefigur]]'', som ikke har nogen reel politisk indflydelse. Det er for eksempel tilfældet i [[Danmark]] og i mange andre [[konstitutionelt monarki|konstitutionelle monarkier]].
11.440

redigeringer