Romernes Konge: Forskelle mellem versioner

'''Romernes Konge''' ({{lang-la|Rex Romanorum}}) var en historisk [[kongelige og fyrstelige titler|titel]], der i [[middelalderen]] blev benyttet af herskerne i det [[Tysk-romerske rige]], efter at de var kåret af [[Kurfyrstekurfyrste]]kollegiet, men før de blev kronet til [[tysk-romersk kejser|kejser]] af [[pave]]n. I nyere litteratur anvendes ''Tysk-romersk konge'' eller ''Konge af Tyskland'' ofte synonymt med romernes konge.

Titlen brugtes primært af arvinger til den [[Tysk-romersk kejser|tysk-romerske kejser]]titel. Den var af verdslig og af en vis religiøs betydning. Den forudsatte en kroning af paven. Ikke alle, der blev valgt til romernes konge, blev dog kronet til kejser.

Efter kroningen som kejser (og nogle gange før) blev titlen udvidet med det ''semper Augustus'' ("altid Augustus" eller "altid ophøjet") fra {{lang-la|augere}}: at vokse).

Først i [[1000-tallet]] begyndte [[Det Østfrankiske Rige]] at blive kaldt ''Kongeriget Tyskland''. Ved [[Henrik 4. (Tysk-romerske rige)|Henrik 4.]]s [[kåring]] til rigets hersker, fik han titlen ''Romernes Konge'' for at markere hans ret til at blive kronet til kejser af paven. Under [[Investiturstriden|Investiturstridinvestiturstriden]]en kaldte [[Pavepave Gregor 7.]] ham i stedet Henrik 4. ''Tyskernes Konge'' ({{lang-la|Teutonicorum Rex}}) for at markere, at kravet var begrænset til de tyske lande og ikke omfattede hele riget. Konflikten fortsatte, og Henrik 4. insisterede på at blive tituleret ''Romernes Konge''', til han blev kronet af [[modpave]]n [[paveModpave Clemens 3.|Clemens 3.]] i [[1084]]. Det lagde grunden til traditionen: ''Romernes Konge'' efter kongekåringen og ''Romersk Kejser'' efter kroningen.

Processen for kongevalg var uklar frem til [[1300-tallet]] og gav anledning til flere tronfølgestridigheder, men med [[Den Gyldne Bulle]] i [[1356]] blev processen fastslået, og syv [[rigsfyrste]]r fik permanent stemmeret. De bestred de højeste embeder i riget.<ref>Heer, Friedrich, trans. Janet Sondheimer, ''The Holy Roman Empire'' (New York: Federick A. Praeger Publishers, 1968), s. 117</ref> Efter et kongevalg blev den valgte konge kronet i [[Domkirken i Aachen]] af [[Kurfyrstendømmet Köln|ærkebiskoppen af Køln]].

I [[1508]] tillod [[Pavepave Julius 2.]], at den kårede konge [[Maximilian 1. (Tysk-romerske rige)|Maximilian 1.]] antog titlen ''Valgt Romersk Kejser'' ({{lang-la|Electus Romanorum Imperator}}) uden at være kronet i Rom. Det lagde grunden til, at kroningsceremonien helt blev afskaffet. Herefter blev ''Romernes Konge'' udelukkende brugt om den arving til kejsertronen, der blev valgt, mens kejseren stadig var i live, og som antog kejsertitlen direkte ved [[Arvefølge|succession]].

'''Romernes Konge''' var også den titel, [[frankerne]] gav til [[Syagrius]], en romersk general som herskede over det nordlige [[Gallien]] i det sene [[5. århundrede]].