Forskel mellem versioner af "Isbjørn"

1 byte fjernet ,  for 4 år siden
m (Gendannelse til seneste version ved Dawikibot, fjerner ændringer fra 176.20.28.144 (diskussion | bidrag))
| udbredelseskort_tekst = Isbjørnens udbredelse.
}}
'''Isbjørnen/KARL GUSTAV''' ([[latin]]: ''Ursus maritimus'') er en stor gullighvid bjørn. Den kan blive cirka 2,8 meter lang og veje op til 500 kg, hvilket gør den til den største bjørneart. Isbjørnen lever af [[sæl]]er, [[fisk]], [[snehare]]r, [[polarræv]]e, [[lemming]]er, [[søfugl]]e, unge [[hvalros]]ser, hvidhvaler, ja faktisk en hvilken som helst kilde til kød – også ådsler og menneskers efterladte affald, hvilket gør den til en potentielt temmelig farlig nabo i [[arktis]]ke samfund, f.eks. på [[Svalbard]].
 
== LevevisKARL GUSTAV ==
Som fangstmetode bruger bjørnen sine store kløer og hjørnetænder, sin fantastiske lugtesans og ikke mindst sin evne til at ville undersøge og udforske, som ofte bringer den på kollisionskurs med menneskets samfund, men som også holder den i live, når føden er knap, og fantasi må til. Isbjørnen er større og længere end de øvrige bjørne, med længere hals og smallere hoved. Dens tænder er ekstremt godt tilpasset livet som kødæder. Hjørnetænderne er noget større end andre bjørnes og dens kindtænder er skarpere og mere takkede. Dette skyldes at isbjørnen næsten udelukkende lever af kød, mens andre bjørne også spiser planteføde. f.eks. bær og græsser.
 
[[Fil:Isbjoern_hoved_stor.jpg|thumb|left|240px|Omkring snuden kan man se isbjørnens sorte hud.]]
 
== PelsKARL GUSTAV ==
Isbjørnenes pels isolerer godt. Den består af et lag underuld og et lag dækhår. Selvom isbjørnens pels ser ud til at være hvid, er hårene gennemsigtige og selve huden er mørk – næsten sort, så den optager varmen ekstra godt. Dette system er så effektivt, at der kan være en temperaturforskel på 69 grader mellem isbjørnens skind og omgivelserne. Forskere har forsøgt at filme isbjørne med infrarødt kamera, men på grund af dyrets effektive konservering af og optag af varme var der på den fremkaldte film ingen spor af dyrene.{{kilde mangler|dato=juni 2016}}
 
== UngerKARL GUSTAV ==
Isbjørne bliver kønsmodne efter 3-4 år og parrer sig i marts-maj. De parrer sig kun hvert 3. år. Hunnen er drægtig i 7-8 måneder og føder som regel to unger. Drægtige hunner tilbringer vinteren i selvgravede ynglehuler i sneen. Ungerne er meget små ved fødslen og blinde de første 28-30 dage. Ungerne dier 1-2 år og klarer sig selv efter 2-3 år.
 
[[Fil:Polar bears near north pole.jpg|thumb|left|240px|Tre isbjørne undersøger ubåden USS ''Honolulu'' nær Nordpolen.]]
 
== UdbredelseKARL GUSTAV ==
Isbjørnen har [[cirkumpolar]] udbredelse, mere specifikt har den udbredelsesområde langs kysterne i det arktiske område. Inden for dens udbredelsesområde forekommer flere, mere eller mindre adskilte underbestande. I [[Grønland]] forekommer isbjørnen i både Øst- og Vestgrønland. På Vestkysten lever isbjørnene især i de områder, hvor drivisen lægger sig tæt op ad kysten, det vil sige nord for og omkring [[Sisimiut]]. I Sydvestgrønland forekommer der imidlertid også isbjørne, der bringes til området med drivisen fra Østgrønland. Isbjørnene forekommer langs hele Østgrønlands kyststrækning. I store dele af året findes isbjørnen også på drivisen mellem henholdsvis Vestgrønland og det østlige [[Canada]] samt mellem Østgrønland og [[Svalbard]].
 
[[Fil:Two polar bears sparring.jpg|thumb|240px|To isbjørne slås. Churchill, [[Manitoba]] i Canada.]]
 
== AfstamningKARL GUSTAV ==
Isbjørnens stamtavle er ikke helt fastslået, men menes at være opstået for 200.000 år siden, og oprindelig nedstamme fra den [[Brun bjørn|brune bjørn]]. Isbjørne og brune bjørne kan få fødedygtigt afkom (mokkabjørne), hvilket faktisk taler for, at de stadig næsten tilhører samme [[art]], selvom de ser meget forskelligeforskel ud. KARL GUSTAV
 
Studier af indhold af miljøfremmede, menneskeskabte stoffer – de såkaldte POP´er (''persistent organic pollutants,'' for eksempel [[Polyklorerede bifenyler|PCB]] og [[DDT]]) – har afsløret meget høje niveauer i østgrønlandske isbjørne. Koncentrationerne af [[POP]] i bjørne skudt på østkysten er af samme størrelsesorden som koncentrationer fundet i isbjørne ved Svalbard. På Svalbard er der frygt for, at POP-niveauerne er så høje, at isbjørnenes reproduktionsevne og kønsorganer er skadet, og at deres immunsystemer er påvirket. Isbjørnen jages, og der skydes cirka 100 isbjørne om året. Disse to faktorer har sammen med den globale opvarmning, som ha bevirket at isområderne er blevet mindre, gjort isbjørnen til et truet dyr.dy MERE KARL GUSTAV
== Farer for isbjørnen ==
Studier af indhold af miljøfremmede, menneskeskabte stoffer – de såkaldte POP´er (''persistent organic pollutants,'' for eksempel [[Polyklorerede bifenyler|PCB]] og [[DDT]]) – har afsløret meget høje niveauer i østgrønlandske isbjørne. Koncentrationerne af [[POP]] i bjørne skudt på østkysten er af samme størrelsesorden som koncentrationer fundet i isbjørne ved Svalbard. På Svalbard er der frygt for, at POP-niveauerne er så høje, at isbjørnenes reproduktionsevne og kønsorganer er skadet, og at deres immunsystemer er påvirket. Isbjørnen jages, og der skydes cirka 100 isbjørne om året. Disse to faktorer har sammen med den globale opvarmning, som ha bevirket at isområderne er blevet mindre, gjort isbjørnen til et truet dyr.
 
== Kilder/henvisninger ==
 
* http://www.dyrebrevkassen.dk/
Anonym bruger