Skovflåt: Forskelle mellem versioner

Dens bid kan overføre sygdomsfremkaldende organismer, herundersom [[Borrelia]]-bakterien, der er skyld i infektionssygdommen [[borreliose]].

Skovflåter kaldes i flere{{hvilke?|dato=2014}} egne af Danmark også tæger (engelsk: Tick; tysk: Zecke; fransk: Tique; italiensk: Zecca),. hvilketDet kan forvirre, idetda [[Tæge|tæger]] også er navnet for en gruppe af [[insekt]]er.

Flåten lever af blod fra fugle og pattedyr, og denhannen er nødt til at have to (hannen)- ellerog hunnen tre blodmåltider (hunnen) i sit liv. Efter hvert måltid lader flåten sig falde til jorden, hvorefter den fordøjer blodet. Så kravler den op i lav vegetation som græs og andre skovbundsplanter, hvor den sidder og venter på næste offer. Det første måltid skaffer den sig som regel fra mindre dyr og fugle, det andet fra f.eks. [[pindsvin]], [[egern]], [[hare]] eller [[fasan]], og det tredje helst fra en [[hjort]] eller – til nød – et menneske. Når hunnen har fået sit tredje måltid, lægger hun mellem 1.500 og 2.000 æg under nedfaldne blade.

Problemet med skovflåten er ikke, at den skal bruge blod. Det gør ingen synderlig skade, selv om der kan findes flere end 200 voksne flåter på ét enkelt [[rådyr]]. Det er langt værre, at skovflåten kan få skadegørende mikroorganismer i sig fra en smittet vært. Disse organismer kan så senere overføres til den næste vært. På den måde kan mennesker blive smittet med to alvorlige sygdomme: Borreliose og [[TBE]] (flåt-båret-hjernebetændelse). Den første er en bakterieinfektion, som kan medføre lammelser og nervebetændelse, mens den anden er en virussygdom, der kan føre til hjernehindebetændelse.

Skovflåtens udbredelse er stor. Faktisk kan man møde flåten fra Irland i vest over Rusland til Filippinerne i øst, og fra Norge i nord til Spanien i syd. I Danmark findes flåten især i fugtige områder, da udtørring hurtigt kan medføre at den dør. Dog er udbredelsen ikke kun forbundet med det fugtige klima, men afhænger også af antallet af større dyr, som er vektorer for flåten. Man kan nemlig beregne muligheden for, hvor mange flåter, der er i en vilkårlig skov, alene på baggrund af oplysninger om jordbunden, og hvor mange rådyr, der er. I Danmark varierer jordbundstyperne meget, så i Danmark er der stor forskel på, hvor mange flåter, vi vil støde på rundt omkring. På Sjælland og i Østjylland har man via ”flaggemetoden”, hvor man bruger et hvidt stykke stof, som man trækker hen over græsset, kunnet fange ca. 2–3 nymfer pr. minut. I Vestjylland var fangsten helt nede på 0,2 pr. minut, hvilket må skyldes det tørre klima. Dog topperPå Bornholm, hvor det forventes, at man kan fangefanges helt op til 5–7 nymfer pr. minut, hvilket primært skyldes de mange rådyr og den gode lerede jord.