Slaget ved Hastings: Forskelle mellem versioner

'''Slaget ved Hastings''' fandt sted [[14. oktober]] [[1066]] ved byen [[Hastings]] i [[Sussex]] i det sydøstlige [[England]] og var det afgørende slag i den [[Normannerne|normanniske]] erobring af England. Modstanderne i denne konflikt var på den ene side den [[Angelsakser|angelsaksiske]] konge [[Harold Godwinson]] og på den anden hertug [[Vilhelm af Normandiet]]. Baggrunden for konflikten skal søges i tronstridighederne efter den tidlige engelske konge [[Edward Bekenderen]]s død ([[1042]] – 1066). Den barnløse Edward havde i [[1050'erne]] muligvis kommet for skade at love hertug Vilhelm kronen efter sin død, og dette skulle endvidere være blevet bekræftet af Harold Godwinson (kongens jarl) på kongens vegne på en diplomatisk mission i [[1064]]. På sit dødsleje bød kong Edward imidlertid Harold Godwinson kronen, og støttet af flere angelsaksiske stormænd lod han sig krone i 1066. Imidlertid sad han ikke sikkert på tronen, og allerede i september 1066 angreb den norske konge [[Harald Hårderåde]] ham. Harold slog ham tilbage i [[slaget ved Stamford Bridge]] ikke så langt fra [[York]], den norske konge Harald Hårderåde faldt, og dermed faldt styringen af vikingernes kamp til jorden. Vikingerne tabte kampen stort. Kun 23 vikingeskibe var nødvendig for at få de få vikinger sejlet retur til Norge. Samtidig kom forlydender til Harold om at Vilhelms normannere var gået i land i Sydengland, for at Vilhelm kunne tilbageerobre sit legitime arvegods. Harold ilede da på yderst kort tid tværs gennem England, soldaterne travede godt 400 km i løbet af kun 13 dage, og mødte ved Hasting den normanniske hær.slaget ved hastings