Åbn hovedmenuen

Ændringer

9 bytes fjernet, for 2 år siden
m
bot: fix link - indsæt mellemrum foran parentes; kosmetiske ændringer
[[FileFil:The Anti-Slavery Society Convention, 1840 by Benjamin Robert Haydon.jpg|thumb|Der drives politik på anti-slaveri kongressen i 1840]]
'''Politik''' (fra [[græsk (sprog)|græsk]]:(πολιτεία) er et begreb, der både kan referere til processen med hvilken en gruppe tager beslutninger for at styre eller påvirke udviklingen inden for et område, og til de [[institution]]er, der [[implementering|gennemfører]] beslutningerne i praksis samt selve indholdet i den politiske diskurs (det der foreslås gennemført).
 
 
== Magt og politik ==
En række teoretikere knytter begreberne ''[[magt]]'' og politik tæt sammen.
* '''Politisk magt''' defineres af [[Max Weber]] som muligheden for at gennemtrumfe ens egen vilje overfor andre, mens [[Hannah Arendt]] konstaterer at "politisk magt svarer til den menneskelige evne til ikke blot reagere, men reagere i fællesskab."
* '''[[Autoritet]]''' er muligheden for at håndhæve love, kræve lydighed, at kommandere, at bestemme eller til at dømme.
* En '''[[regering]]''' er den enhed, der har autoriteten til at lave og håndhæve regler eller love.
 
[[Fil:Constitution_of_the_United_States,_page_1.jpg|thumb|Første side af USA's forfatning. Siden starter således: "We the People of the United States..."]]
Med [[den amerikanske forfatning]], der blev vedtaget den 17. september 1787 af Forfatningskonventet i Philadelphia, blev tredelingsprincippet stadfæstet. Her blev magtapparatet tredelt med en lovgivende forsamling med to kamre som er [[Repræsentanternes Hus (USA)|repræsentanternes hus]] og [[Senatet (USA)|senatet]], som tilsammen danner [[Kongressen (USA)|Kongressen]], en udøvende magt, som ledes af [[USA's præsidenter|præsidenten]] og en dømmende magt, som ledes af [[USA's højesteret|højesteret]]. Omtrent samtidig krævede oprørerne under [[den franske revolution]] ''frihed'', ''lighed'' og ''broderskab''.{{kilde mangler|dato=oktober 2016|oktober 2016}}
 
I begyndelsen af 1800 - tallet påpegede [[David Ricardo]] den stærke sammenhæng mellem politik og [[økonomi]] i forhold til staternes faktiske handlinger. I ''[[Til kritikken af den politiske økonomi]]''<ref>[http://www.marxister.dk/vis.php?id=171&forf=1&bog=55&type=one Til kritikken af den politiske økonomi]</ref> og hovedværket [[Kapitalen (bog)|Kapitalen]] tilsluttede Marx sig Ricardos opfattelse af sammenhængen mellem politik og økonomi, men kritiserede samtidig hans værdiforståelse. Mens Locke og Ricardos tænkning danner baggrund for [[liberalisme]]n, anses Marx for at være den [[revolution (politik)|revolutionære]] [[socialisme]]s grundlægger. I midten af 1800 - tallet fik de [[demokrati|demokratiske]]ske bevægelser indflydelse på den politiske udvikling (især i [[Europa]]), og dette udmøntede sig i [[forfatning]]er baseret på folkestyre og flertalsstyre samt respekt for en række grundlæggende rettigheder, som ikke blot omfattede politiske rettigheder (fx ytrings- og foreningsfrihed), men også økonomiske rettigheder (fx den private ejendomsret).{{kilde mangler|dato=oktober 2016|oktober 2016}}
 
{{Uddybende|Demokrati}}
 
==== Systemerne ====
[[BilledeFil:eastonsmodel.png|right|Eastons model]]
Systemer kan opdeles efter deres funktioner eller efter deres [[normativ]]e status. Denne kan fx inddeles i [[demokrati]]ske og [[diktatur|diktatoriske]] systemer. David Easton udarbejdede en model model for det politiske systems samvirke med omgivelserne. Der er tale om et [[åbent system]], hvor det politiske systems [[vedtagelse]]r er afhængige af [[befolkning]]ens krav til og opfattelse af den førte politik. Den førte politik ændres løbende, alt efter [[befolkning]]ens respons.<ref name="Goul2,11>Goul Andersen (2006), bd. II, s. 11</ref>
{{Uddybende|Eastons model}}
[[Interesseorganisationer]], [[græsrodsbevægelse]]r og [[massemedier]] har en stor betydning for formidlingen af krav til systemet og systemets respons på disse krav.<ref name="Goul2,55>Goul Andersen (2006), bd. II, s. 55</ref> Medierne betegnes ofte som ''den fjerde statsmagt'', fordi de ofte sætter dagsordenen for de politiske debatter og især i konfliktsituationer fremstår som borgernes talerør til politikerne, ligesom de videregiver de politiske aktørers budskaber til borgerne.<ref name="Goul2,59>Goul Andersen (2006), bd. II, s. 59</ref> Derfor opfatter nogle politiske analytikere massemedierne som et integreret led i det politiske system.<ref name="Goul2,59/>
==== Aktørerne ====
[[Regeringsleder]]en (eller regeringschefen) er det enkelte lands regerings overhoved. I nogle systemer vil dette være den samme person som statsoverhovedet, mens det er andre systemer er en anden og muligvis helt uafhængig person. I de nordiske lande er regeringslederen for eksempel [[statsminister]], i andre lande er det [[premierminister]]en, i Tyskland og Østrig er det [[kansler]]en og i alle disse lande er det en anden person end statsoverhovedet. Men i andre lande er regeringslederen præsident, og dermed også statoverhoved. Det er for eksempel tilfældet i [[USA]].{{kilde mangler|dato=oktober 2016|oktober 2016}}
 
Både regeringsleder og statsoverhoved kan være folkevalgte eller parlamentsvalgte, men posten som statsoverhoved kan lige så vel være historisk eller karismatisk betinget og måske endda gå i arv – som det for eksempel er tilfældet i et [[monarki]]. I et [[konstitutionelt monarki]] er monarken kun formelt regenten, mens den reale magt ligger hos de folkevalgte.{{kilde mangler|dato=oktober 2016|oktober 2016}}.
 
===== Regering =====
== Litteratur ==
* Andersen, Jørgen Goul (2006): ''Politik og samfund i forandring, bind 1 og 2'', revideret udgave, Columbus, ISBN 87-89159-61-3
* Christiansen, Peter Munk & Asbjørn Sonne Nørgaard (2013):''Demokrati, magt og politik i Danmark (Grundbøger til samfundsfag)'', 2. udgave, Gyldendal. ISBN 9788702123333978-87-02-12333-3
* {{Citation|last1= Christensen|first1= Søren|last2= Daugaard Jensen|first2= Poul-Erik (red:)|year= 2006
|title= 'Kontrol i det stille – om magt og deltagelse
|isbn=87-593-0924-5
}}
* Kaspersen, Lars Bo: ''Klassisk og moderne politisk teori'', Gyldendal. ISBN 9788741251158978-87-412-5115-8.
* March, James G. & Olsen, Johan P.:(1989) ''Rediscovering institutions organizational basis of politics'', the The Free Press.
 
516.884

redigeringer