Åbn hovedmenuen

Ændringer

m
=== Enevældens indførelse ===
 
I den efter krigens slutning påfølgende statsforandring har hun utvivlsomt også spillet en betydelig rolle; hun har sikkert været indviet i sammensværgelsen fra første færd af og bidraget stærkt til at drive kongen frem i enevældig retning. Som enevældig dronning benyttede hun i høj grad sin magt til at tilfredsstille sit personlige fjendskab, således navnlig over for [[Kaj Lykke]] og Leonora Christina, men hendes politiske indflydelse blev snarere mindre efter 1660. Hun tog levende del i de [[intrige]]kampe ved hoffet, hvorpå enevældens første tiår var så rigt, og støttede særlig [[Hannibal Sehested (rigsskatmester)|Hannibal Sehested]]; derimod blev forholdet mellem hende og [[Christoffer Gabel]] snart spændt. Gabel’s udnævnelse til [[statholder]] i København 1664 var et stort nederlag for hende.<ref name="Fridericia 171"/>
 
=== Opgøret med Kaj Lykke ===
 
=== Frankofil ===
[[FileFil:Queen Sophie Amalie of Brunswick-Lüneburg in 1655 by Wolfgang Heimbach.jpg|thumb|Dronningen som bondepige.]]
 
Sophie Amalies familiens medlemmer var også i højere grad end vistnok noget andet tysk fyrstehus påvirkede af den fra [[Frankrig]] udgående ånd, ikke alene i kulturel, men også i politisk henseende. Hun var en drivkraft til at fremme den dog allerede før hendes dage begyndte indflydelse af franske moder og sæder. Hun forskrev sine dragter og adskillige andre fornødenheder fra [[Paris]], hun havde hos sig en fransk sangerinde, men navnlig lod hun alle hoffester påvirkes af den franske smag, om end vel med en tilsætning fra de samtidige tyske fredsfestskuespil og måske delvis med hendes brunsvigske slægtninges hoffer som mellemled. Til dagens orden kom nu at høre [[ballet]]ter, mytologiske fremstillinger og optrin, der fremstillede hyrde- og landlivet. Hun udstyrede disse fester med den mest udsøgte elegance, dansede selv med ved dem, lagde for dagen en betagende ynde, optrådte afvekslende i kostumer som bondepige, som hyrdinde, som [[amazone]], men helst som [[Diana (gudinde)|Diana]], gudinden for hendes yndlingstilbøjelighed, thi fortrinsvis elskede hun jagten, og ofte forlod hun hovedstaden for at dyrke den, især jagten på svaner.<ref name="Fridericia 169"/>
 
=== Byggerier ===
=== Hofintriger ===
 
Hun fik også under de nye forhold lejlighed til at tilfredsstille personlig hævn, således over for Kaj Lykke og Corfitz Ulfeldt, mest dog over for Leonora Christina; sikkert har hendes had været en hovedårsag til dennes strenge behandling i fængslet, lige så vel som til, at hun i lange tider forblev siddende i dette uden dom. Men Sophie Amalie havde dog allerede under Frederik 3. store skuffelser. Hun stod midt i intrigekampen ved hoffet, støttede [[Hannibal Sehested (rigsskatmester)|Hannibal Sehested]], benyttede mærkelige parvenuer som kammertjeneren Jacob Pedersen, men havde også netop derfor sine modstandere. Og imellem disse var Gabel, uvist fra hvilket tidspunkt, trods det fællesskab imellem dem, der lå i modsætningen til den danske adel. Hans ophøjelse 1664 til statholder i København og Jacob Pedersens umiddelbart påfølgende flugt betegnede hendes nederlag. Men heller ikke Frederik 3.s øvrige dispositioner, især de, han traf ved [[Kongeloven]], var efter hendes ønske; hun havde håbet at beholde en sikret stilling for sin magt selv efter hendes ægtefælles død. Et ejendommeligt bevis på den ængstelige uro, der kunne gribe hende, var den rimeligvis ubegrundede mistanke om et forgiftningsforsøg på Dronninggaard i 1668.<ref name="Fridericia 171">[http://runeberg.org/dbl/16/0173.html Fridericia, s. 171]</ref>
 
== Enkedronningen ==
[[File:Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg (1628-1685).jpg|thumb|Sophie Amalie ca. 1680.]]
 
Efter Frederik 3.s død boede hun for det meste på sit [[livgeding]]sslot Nykøbing på Falster, hvortil hørte alt [[krongods]]et på [[Lolland]] og [[Falster]]; desuden havde hun [[Maribo Kloster]], [[Hørsholm Slot]] og [[Dronninggård|Dronninggaard]]. Med hendes politiske indflydelse var det nu i det væsentlige forbi. Hun havde håbet at kunne beherske sønnen, men han blev snart ked af hendes formaninger og råd. Hun søgte dog, så godt hun kunne, at deltage i intrigespillet ved hoffet og begunstigede særlig [[Griffenfeld]] for ved hans hjælp at sætte sine ønsker igennem.<ref name="Fridericia 172"/>
 
=== Forholdet til børnene ===
34.586

redigeringer