|
Sidebanen Aakirkeby-Almindingen var en udpræget udflugtsbane, der trafikeredes af fem tog dagligt, men kun maj-september.
=== Standsningssteder ===
De oprindelige stationer var tegnet af den bornholmske arkitekt [[Mathias Bidstrup]] (MB). Senere tegnede driftsbestyrer Fagerlund (JF) en station og en stribe "formandshuse" med venteværelse og ekspedition (altså hvad man andre steder ville kalde [[billetsalgssted]]er).
* [[Rønne]] H station i km 0,0 (MB).
* Rønne Nord billetsalgssted i km 1,5 (JF), ombygget til togfølgestation, da Allingebanen blev tilsluttet.
* Rønne Øst trinbræt og sidespor i km 2,9. Formandshus/billetsalgssted opført [[1915]]-[[1916|16]] (JF).
* Sidespor til Rabekkeværket i km 4,3.
* Robbedale trinbræt i km 5,6.
* Robbedale grusgrav i km 6,0.
* Køllergårde trinbræt i km 8,6 med pavillon; stationsbygning opført december [[1901]] (JF).
* [[Nylars]] trinbræt i km 10,2.
* [[Lobbæk]] station i km 11,6 (MB).
* Smørenge trinbræt og sidespor i km 13,2.
* Tvillinggårde trinbræt i km 15,0.
* [[Aakirkeby]] station i km 17,0 (MB) – forbindelse med Gudhjembanen.
* Ugleenge station (MB) i km 21,0.
* Langemyre trinbræt og sidespor i km 24,0.
* [[Pedersker]] station i km 26,0 (MB).
* Pilemølle trinbræt i km 28,7. Formandshus/billetsalgssted opført [[1915]]-[[1916|16]] (JF).
* Bodilsker station i km 30,8 (MB).
* Balke trinbræt i km 32,7 (MB [[1900]]), Balke station med opførelsen af formandshus (JF) [[1919]], Balka station [[1935]], Kannikegård station [[1945]].
* Hundsemyre trinbræt i km 33,6. Senere Balke Strand trinbræt med 4-sidet læskur (JF).
* [[Nexø]] station i km 36,6 (MB).
Fra Aakirkeby:
* Skørrebro trinbræt i km 2,8.
* Vallensgård sidespor.
* [[Almindingen]] station i km 5,0 (MB).
=== Bevarede stationsbygninger ===
Stationsbygningerne er bevaret undtagen Nexø, der blev nedrevet i [[1973]], og Rønne Nord.
<gallery>
Fil:RønneHVejside.jpg|Rønne H: Munch Petersens Vej 3
Fil:RønneØSporside.jpg|Rønne Ø: Grønvangen 16
Fil:KøllergårdeStation.jpg|Køllergårde: Vellensbyvejen 26
Fil:LobbækStationVejside.jpg|Lobbæk: Jernbanevej 2
Fil:AakirkebyStationVejside.jpg|Aakirkeby: Birgersvej 9 B
Fil:UgleengeStationSporside.jpg|Ugleenge: Bodernevej 5
Fil:PederskerStation.jpg|Pedersker: Pedersker Hovedgade 51
Fil:PilemølleFormandshusSporside.jpg|Pilemølle: Brandsgårdsvejen 9
Fil:BodilskerStationSporside.jpg|Bodilsker: Mejerigaden 5, Stenseby
Fil:BalkaStation.jpg|Balka: Birkevej 2
Fil:AlmindingenStationSporside.jpg|Almindingen: Ekkodalsvejen 3
</gallery>
=== Nedlæggelsen ===
Konkurrencen fra bilerne førte også på Bornholm til, at banernes resultater blev dårligere og dårligere. Nexøbanen overlevede efter at de to andre baner var nedlagt i starten af [[1950'erne]], men i midten af [[1960'erne]] var [[skinnebus]]materiellet ved at være nedslidt. I [[1965]] afløste [[Helge Vejrup]] banens mangeårige direktør [[C. Milner]]. Vejrup var udlånt af DSB og overtog ledelsen af [[DSB]]'s rutebildrift på Bornholm i [[1968]], og på en generalforsamling i februar [[1968]] besluttedes det, at banedriften skulle ophøre med udgangen af september samme år. Sidste ordinære tog på den sidste bornholmske jernbane kørte fra Rønne til Nexø den 28. september 1968 og returnerede som [[særtog]] fra Nexø kl 0.15.
=== Strækninger hvor banetracéet er bevaret ===
11 km af tracéet er bevaret og tilgængeligt.
<gallery>
Fil:Nexøbanen21ØstreJernbanesti.jpg|Fra Rønne N udgår ''Østre Jernbanesti''
Fil:Nexøbanen34RønneGolfklubØ.jpg|Banestien fra Robbedale til Lobbæk Ø for Rønne Golfklub
Fil:Nexøbanen55AakirkebyViadukt.jpg|Sti går under viadukten i Aakirkeby
Fil:Nexøbanen61Nexøvej.jpg|Fra Nexøvej Ø for Aakirkeby kan man følge tracéet mod V
Fil:Nexøbanen72DrGlavensVej.jpg|I Pedersker går en banesti N for byen
Fil:Nexøbanen77Stensebyvejen.JPG|V for Bodilsker er banetracéet blevet servicevej for vindmøller
Fil:Nexøbanen93SdrLandevej.jpg|Banestien fra Balka Strand giver her udsigt mod Nexø
</gallery>
{{commonscat|Nexøbanen|Nexøbanen}}
[[Fil:MæbyTrinbræt.jpg|thumb|Mæby trinbræt, genopført i Nyker]]
Driften indledtes med fire daglige tog i hver retning.
=== Standsningssteder ===
Stationsbygningerne var tegnet af den bornholmske arkitekt [[Ove Funch-Espersen]] ligesom de 4-sidede læskure, der blev opført ved fire af banens trinbrætter. Alle stationsbygningerne er bevaret.
(Km fra Rønne H)
* Rønne Nord i km 1,5. Allingebanen var tilsluttet Nexøbanen her; alle tog førtes til Rønne H.
* Blykobbe trinbræt i km 4,5 (læskur).
* [[Nyker]] station i km 7,2.
* Mæby trinbræt i km 9,7 (læskur, restaureret i [[2000]] og genopført ved idrætspladsen på Nyker Skole, nu [[Bornholms Frie Idrætsskole]]).
* [[Klemensker]] station i km 12,1.
* Splidsgård trinbræt og sidespor i km 14,3.
* Spellingmose sidespor.
* Helligdommen station i km 19,3. Fra [[1914]] [[Rø]] station. I en periode var der også et Helligdommen trinbræt nord for Rø.
* [[Humledal (Olsker Sogn)|Humledal]] trinbræt i km 23,2 (læskur), stationsbygning opført i [[1927]]-[[1928|28]] (JF).
* [[Tejn]] station i km 25,0.
* Sandkås trinbræt i km 27,7 (læskur).
* Allinge station i km 28,9.
* Korsbjerg, sidespor til Allinge havn.
* Hammershus station i km 31,2. I [[1914]] omdøbt til Sandvig station.
=== Bevarede stationsbygninger ===
<gallery>
Fil:NykerStation.jpg|Nyker: Stationsvej 11
Fil:KlemenskerStationSporside.jpg|Klemensker: Jernbanevej 5
Fil:RøStation.jpg|Rø: Rø Stationsvej 5
Fil:HumledalStation.JPG|Humledal: Kåsevej 8
Fil:TejnStation.jpg|Tejn: Kildesgårdsvej 17
Fil:AllingeStationVejside.jpg|Allinge: Tejnvej 2
Fil:SandvigStationSporside.jpg|Sandvig: Langebjergvej 7
</gallery>
=== Strækninger hvor banetracéet er bevaret ===
17 km af tracéet er bevaret og tilgængeligt.
<gallery>
Fil:Allingebanen17BlykobbeTrinbræt.jpg|Blykobbe Trinbræt med perronkant og fundament
Fil:Allingebanen45Kleven.jpg|Stenbruddet ved Kleven
Fil:Allingebanen72Storedalen.jpg|Banestien mellem Tejn og Sandkås ved Storedalen
Fil:Allingebanen86NedkørselTilStrandvejen.jpg|Stien fra Allinge til Sandvig
Fil:Allingebanen90HavnemoleS.jpg|På molen i Allinge anes to smalspor med omløb
Fil:Allingebanen93KampeløkkeÅ.jpg|Allinge havnespor passerer Kampeløkke Å
</gallery>
{{commonscat|Allingebanen|Allingebanen}}
[[Fil:Gudhjembanen55StavehølVandfald.jpg|thumb|Banen bragte turister lige til Stavehøl Vandfald, hvor Kobbeå falder 4 m lodret ned]]
== Gudhjembanen ==
Også Gudhjembanen var med i [[Jernbanelov 27. maj 1908|den store jernbanelov i 1908]], og den blev bygget som en forlængelse af Nexøbanens sidebane til Almindingen. Eneretsbevilling blev givet 14. september [[1910]].
Driften indledtes med to daglige tog i hver retning – om søndagen dog tre. Det meste af banens levetid var der direkte tog fra Rønne til Christianshøj, som lå nærmere på Almindingens seværdigheder end Almindingen Station.
=== Nedlæggelsen ===
Konkurrencen fra bilerne førte også på Bornholm til, at banernes resultater blev dårligere og dårligere. Nexøbanen overlevede efter at de to andre baner var nedlagt i starten af [[1950'erne]], men i midten af [[1960'erne]] var [[skinnebus]]materiellet ved at være nedslidt. I [[1965]] afløste [[Helge Vejrup]] banens mangeårige direktør [[C. Milner]]. Vejrup var udlånt af DSB og overtog ledelsen af [[DSB]]'s rutebildrift på Bornholm i [[1968]], og på en generalforsamling i februar [[1968]] besluttedes det, at banedriften skulle ophøre med udgangen af september samme år. Sidste ordinære tog på den sidste bornholmske jernbane kørte fra Rønne til Nexø den 28. september 1968 og returnerede som [[særtog]] fra Nexø kl 0.15.
== Skrinlagte jernbaneprojekter ==
| 