Bondevennernes Selskab: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag)
m Bot: Migrerer 4 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q892233
der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB
Linje 1:
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
 
'''Bondevennernes Selskab''' stiftedes [[5. maj]] [[1846]] af de to [[stænderdeputeret|stænderdeputerede]] [[Johan Christian Drewsen]] og [[Balthasar Christensen]] på opfordring af [[skolelærer]] [[Asmund Christian Gleerup]] som var formand for [[Holbæk Amts Landkommunalforening]]. Foreningens formål skulle være at "erhverve omfattende og nøjagtige Oplysninger" om landboforholdene og at "virke for Bondestandens [[Emancipation]] og ligeborgerlige Ret med de andre Samfundsklasser". Foruden de tre nævnte blev også [[Orla Lehmann]] og [[Anton Frederik Tscherning]] medlemmer af foreningens bestyrelse, og Tscherning var indtil [[1848]] dens formand. I selskabets program nævnedes en bedre folkeoplysning, almindelig [[værnepligt]], [[næringsfrihed]], forbedring af [[Husmand|husmænds]] og [[inderste]]rs kår og [[Fæstebonde|fæsteres]] overgang til selveje som de vigtigste punkter.
Foreningen var delt i distriktsafdelinger med særlige formænd, under hvilke der igen var sogneformænd . Bestyrelsen var for de første tre år valgt af foreningens stiftere.
 
Bondevennernes Selskab oprettedes som et udtryk for den bevægelse som "[[Bondecirkulæret]]" af [[8. november]] [[1845]] havde vakt i bondestanden, og det vandt snart betydelig udbredelse og indflydelse. Allerede midt i [[1847]] havde det over 5.500 medlemmer, og senere steg dette tal til over 10.000. For valgene til [[den grundlovgivende rigsforsamling]] blev foreningen af stor betydning, og den har sin ikke ringe del i, at [[Junigrundloven]] fik en så demokratisk karakter. Også for de [[landboreform]]er, som udgik fra den første ordinære [[Rigsdagen|Rigsdag]], var foreningen virksom, og den gav ved valgene [[1849]] og i [[1850'erne]] det bondevenlige parti den faste organisation, der sikrede det stor indflydelse på rigsdagen. Blandt dets ledende mænd i 1850'erne må foruden Balthasar Christensen og Tscherning især nævnes [[Jens Andersen Hansen|J.A. Hansen]] og [[C.C. Alberti]]. Under forfatningskampene svækkedes foreningens indflydelse, og navnlig fra midten af 1850'erne var den i stærk tilbagegang. Den vedblev dog at virke indtil langt hen i [[1860'erne]] og er aldrig blevet formelt opløst.
 
==Jysk Folkeforening==
Bondevennernes Selskab blev oprettet på Sjælland og stod stærkest på den sjællandske øgruppe. Bondevennerne havde også tilhængere andre steder i landet, men der var de dårligere organiserede.
 
I [[1862]]-[[1877]] videreførte ''Jysk Folkeforening'' ([[Bjørnbakske Venstre]]) bondevennernes virksomhed i [[Østjylland|Øst-]] og [[Nordjylland]]. Foreningen blev stiftet [[5. marts]] 1862 på et møde i [[Høver]] ved [[Aarhus]]. I den foreløbige bestyrelse sad bl.a. [[J.A. Hansen]], [[A.F. Tscherning]] og [[Geert Winther]]. I foreningens love, der vedtoges november samme år, angives dens formål at være det at ''"modarbejde enhver Indskrænkning af den ved Grundloven givne Valgret og at forberede Valg saavel til Rigsraad og Rigsdag som til Amtsraad og Kommunalbestyrelser samt at fremme og understøtte ethvert Foretagende, der sigter til at udvikle Folkets materielle og aandelige Velvære"''. Foreningen blev væsentlig et udtryk for den tscherningske politik. Den fik et stort medlemsantal over hele [[Jylland]], navnlig dog i den østlige del, og bidrog især i [[1860'erne]] meget til at vinde den jyske landbefolkning for Venstre. Dens første formand var Geert Winther indtil [[1875]]; derefter fulgte som formænd forstander [[Lars Bjørnbak]] og assurancebestyrer [[Jens Nicolaj Christian Wistoft]]. Foreningen suspenderede sin virksomhed efter stiftelsen af [[Grundlovsværneforeningen]] 1877, med Wistoft var formand fra [[1878]] til [[1880]].