Bolle Luxdorph: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Typo, replaced: [[file: → [[Fil: |
PalnaBot (diskussion | bidrag) der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB |
||
Linje 1:
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
[[Fil:Chancellory secretary 1643-98 Bolle Luxdorph IMG 5869.jpg|thumb|right|200px|float|Ukendt malers portræt af Bolle Luxdorph. Maleriet hænger i Frederiksborg Slot. {{byline|Erlend Bollman Bjørtvedt}}]]
'''Bolle [[Luxdorph]]''' ([[19. juli]] [[1643]] i [[København]] – [[5. september]] [[1698]] i [[Stockholm]]) var en dansk oversekretær og [[godsejer]] og en af de magtfuldeste administratorer i [[Christian 5.|Christian V's]] regering.
== Opvækst og ungdom ==
Bolle Luxdorph blev født i [[København]], søn af Christen Bollesen, en bondesøn fra [[Løgstrup]] ([[Nørlyng Herred]]), hans moder Maren Staphrophski var af [[Rusland|russisk]] herkomst.
Da hans fader [[1651]] flyttede til [[Herlufsholm]], hvor han var bleven ansat som forstander, kom Luxdorph der i skole og dimitteredes [[1660]] til [[Københavns Universitet]], i hvis matrikel han lod sig indskrive med navnet "Løxdorphius", hvilket han og hans søskende senere forfinede til "Luxdorph" (altid udtalt Lyxdorph).
Sin karriere begyndte Luxdorph som hører på Herlufsholm ([[1662]]-[[1664|64]]), som han forlod for i diplomaten [[Simon de Petkum]]s følge at rejse over [[Tyskland]] og [[Belgien]] til [[England]], hvorefter han alene tilbragte 4 år i [[Frankrig]]. [[1669]] kom han hjem og fik samme år bestalling som sekretær i [[danske Kancelli]]. Hvis anbefaling han skyldte denne ansættelse, vides ikke nu; men indflydelsesrige mænd må have fundet, at den velbegavede, ved sit lange ophold udenlands dannede unge mand, der tilmed var velhavende, var skabt for administrationen.
== Magtfuld administrator og rigmand ==
Også Christian 5. fattede hurtig interesse for Luxdorph; thi snart forøgede han hans løn betydelig, og [[1672]] udnævnte han Luxdorph til ceremonimester og ordenssekretær. [[1676]] avancerede Luxdorph til assessor i Kancellikollegiet, [[1679]] fik han [[adelsbrev]], [[1680]] forfremmedes han til kancelliraad og kammersekretær, i hvilken stilling han kom i nært forhold til kongen, hvem han jævnlig ledsagede på rejser, [[1684]] til etatsråd og endelig [[1688]] til oversekretær i danske Kancelli.
I sine bedste år havde han nået en af administrationens vigtigste poster, i hvilken han styrede en stor del af de anliggender, der i vore dage henhøre under [[Justitsministeriet|Justits-]], [[Kirkeministeriet|Kirke-]] og [[Undervisningsministeriet]]. I København ejede Luxdorph en gård, hvor han boede.
For øvrigt satte han sine penge i jordegods; [[1672]] købte han [[Sørup (Ringsted Kommune)|Sørup]] ved [[Ringsted]], senere tilmageskiftede han sig [[Sandbygaard]] og nogle gårde i [[Kværkeby]], hvilke han sammenlagde til avlsgården [[Rosengaarden]]. Ofte fik han kongelige nådesbevisninger af ikke ringe materiel værdi, og ved sine ægteskaber forøgede han utvivlsomt også sin velstand.
[[29. november]] [[1671]] ægtede han [[historiograf]]en [[Vitus Bering (digter)|Vitus Berings]] datter Jytte (født [[13. juni]] [[1654]] død [[17. februar]] [[1684]]) og i februar [[1685]] [[Cort Adeler]]s datter Frederikke (født [[8. august]] [[1667]]).
Line 23 ⟶ 25:
Allerede [[1690]] foranledigede Luxdorphs referat for kongen af [[Thomas Kingo]]s salmebogssag, ved hvilken lejlighed Luxdorph vistnok havde givet sin ven biskoppens [[privilegium]] et større omfang end approberet, at Luxdorph blev fjernet fra sine embeder og forvist til sine gårde.
Imidlertid fik han ved [[Ulrik Frederik Gyldenløve]]s mellemkomst snart tilladelse til personlig at gøre kongen afbigt, men først [[1691]] toges han fuldkommen til nåde igen og udnævntes til envoyé i [[Stockholm]], rigtignok en noget kostbar oprejsning. Efter 7 års ophold ved det svenske hof følte Luxdorph, der [[1695]] havde fået det [[Dannebrogordenen|hvide bånd]], sig så svag, at han tog sin afsked, men døde, inden han kunne forlade Stockholm, 5. september 1698 under et anfald af [[podagra]]. Hans enke overlevede ham til [[23. maj]] [[1712]].
Af sin samtid skildres Luxdorph som en mand af megen dygtighed og med et godt hjerte.
| |||