Bank: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Deutsche-Bank-Frankfurt-am-Main.jpg|thumb|Den tyske storbank [[Deutsche Bank]]s hovedsæde i [[Frankfurt am Main|Frankfurt]].]]

En '''bank''' er en [[finansiel virksomhed]]. I daglig tale bruges udtrykket primært om [[forretningsbank]]er, der modtager midler (indskud eller [[indlån]]) fra personer og [[virksomhed]]er til opbevaring og evt. forrentning og [[udlån]]er midler til andre personer og virksomheder. Banker placerer ofte også en del af deres kapital i [[værdipapir]]er.

 

 

I den regulering på bankområdet, som er fælles for [[EU]], behandles banker på linje med andre kreditinstitutter som sparekasser og [[realkreditinstitut]]ter. Siden en lovrevision i 1975 har forskellen på bankers og sparekassers virksomhed været beskeden, og efter en ny lovgivning i 1988 omdannede en række sparekasser sig til aktieselskaber og dermed til banker. Der er altså i dag ikke udover ejerformen nogen forskel mellem danske sparekasser og banker, som i Lov om finansiel virksomhed samlet betegnes [[pengeinstitut]]ter. Banker skal i [[Danmark]] være organiseret som [[aktieselskab]]er.

 

[[Fil:WinonaSavingsBankVault.JPG|thumb|Særlig tidligere havde banker en vigtig funktion ved opbevaring af værdier for bankens kunder. Her ses bankhvælvingen i den amerikanske sparekasse Winona Savings Bank.]]

 

Foruden disse forretninger, der påvirker og udnytter bankens [[Balance (regnskab)|balance]], udfører banker typisk en række [[transaktion]]sforretninger, dvs. forretninger, hvor [[penge]], værdipapirer eller andre [[aktiv]]er skifter ejer uden – eller ved kun ganske kortvarigt – at være i bankens eje, og hvor banken ikke tjener [[rente]] eller [[udbytte]], men et transaktionsgebyr.

== Bankernes ældre historie ==

 

 

 

Der fandtes også offentlige banker navnlig i forbindelse med [[tempel|templerne]]. De store templer i [[Delfi]] osv. lånte nemlig deres skatte ud, såvel til private som til offentlige formål, og ved siden af drev de depositoforretning, idet templerne blev betragtede som særlig sikre opbevaringssteder for værdier. Også i [[Rom]] eksisterede der flere kategorier af bankierer som argentarii, der nærmest svarede til de græske trapezitter. I øvrigt beskæftigede de romerske bankierer sig såvel med [[møntveksling]] som med modtagelse af [[deposita]] og indlån og med udlån mod [[pant]].

På [[Fyn]] blev der etableret en privat bank i [[1846]], da [[Fyens Disconto Kasse]] blev stiftet af en kreds af [[Odense]]-købmænd anført af [[Lorentz Bierfreund]]. [[Privatbanken]] blev oprettet i 1857 i København med grossereren [[C.F. Tietgen]] som direktør i en 40-årig periode og fik stor betydning for udviklingen af det danske kreditvæsen. I 1870'erne voksede antallet af danske banker hurtigt, bl.a. med grundlæggelsen af [[Den Danske Landmandsbank]] i 1871 og [[Kjøbenhavns Handelsbank]] i 1873. Sammen med Privatbanken blev disse to banker dominerende i dansk bankvæsen frem til 1990'erne, hvor der skete en række sammenlægninger til nye storbanker.<ref>[http://denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/%c3%98konomi/Pengeinstitutter_mv./bankv%c3%a6sen/bankv%c3%a6sen_(Dansk_bankv%c3%a6sen) Opslagsordet Bankvæsen - dansk bankvæsen i Den store danske encyklopædi. Hentet 8. oktober 2016.]</ref> Privatbanken fusionerede i 1990 med [[Sparekassen SDS]] og [[Andelsbanken]] under det nye navn [[Unibank]], der atter i 2000 indgik i en skandinavisk fusion, der resulterede i [[Nordea]]. De to øvrige banker fusionerede efter flere navneskift igennem historien til Den Danske Bank i 1990, som i dag blot hedder [[Danske Bank]] og er Danmarks største pengeinstitut.

 

 

== Noter ==

 

{{Autoritetsdata}}

[[Kategori:Banker| ]]

[[Kategori:Salmonsens]]