August Kundt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
PalnaBot (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1:
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
[[Fil:AugustKundt.jpg|thumb|August Kundt.]]
'''August Adolf Eduard Eberhardt Kundt''' ([[18. november]] [[1839]] i [[Schwerin]] - [[21. maj]] [[1894]]) var en [[Tyske kejserrige|tysk]] [[fysiker]].
Efter at have studeret [[matematik]] og [[naturvidenskab]] i [[Leipzig]] [[1859]]—[[1861|61]] gik han til [[Berlin]], hvor han kom til at arbejde i [[laboratoriet]] hos den betydelige eksperimentalfysiker [[Gustav Magnus|Magnus]]. Da han havde endt sine studier, kom han til [[Zürich]], hvor han i 2 år var [[professor]] i fysik ved ''[[Eidgenössische Technische Hochschule Zürich|Polytechnikum]]''. Herfra kom han [[1870]] til [[Würzburg]] som [[Rudolf Clausius|Clausius]]' efterfølger, og [[1872]]—[[1888|88]] var han professor i [[Strasbourg]], hvor han udfoldede en meget betydelig virksomhed, både som videnskabsmand, som lærer og som grundlægger af det store fysiske institut. Da [[Hermann von Helmholtz|Helmholtz]] var blevet præsident ved ''Reichsanstalt'', kom Kundt til [[Berlins Universitet|Berlin]] som professor i fysik. Ved hans død mistede Tyskland en af sine ypperste [[universitetslærer]]e og tillige en fremragende eksperimentalfysiker.
Kundts videnskabelige arbejder indtil 1870 havde som regel [[akustisk]]e emner til genstand; fra den tid stammer hans opdagelse, at støvfigurer i et tonende rør kan benyttes til bestemmelse af [[lydens hastighed]] (1866). Da [[Christian Christiansen (fysiker)|Christiansen]] havde opdaget [[lys]]ets anomale dispersion i [[fuchsin]], fulgte Kundt ([[1871]]—72) efter med en række arbejder, hvorved han påviste det samme forhold hos flere andre stoffer med overfladefarver. Derefter fulgte flere [[optisk]]e arbejder samt undersøgelser over [[luftart]]ers gnidning og [[varmeledning]]sevne. Med en afhandling (1884) om den [[elektromagnetisk]]e drejning af lysets polarisationsplan i [[jern]], [[kobolt]] og [[nikkel]] begyndte Kundt sin sidste række arbejder, der giver interessante oplysninger om [[metal]]lernes optiske forhold. Hans fleste arbejder er offentliggjorte i [[Johann Christian Poggendorff|Poggendorffs]] og [[Gustav Heinrich Wiedemann|Wiedemanns]] ''[[Annalen der Physik|Annalen]]''.
| |||