Alessandro Cagliostro: Forskelle mellem versioner

'''Alessandro Cagliostro''' (egentlig Giuseppe Balsamo fra Palermo) ([[8. juni]] [[1743]] – [[26. august]] [[1795]]) var en italiensk eventyrer i det [[18. århundrede]].

han løb bort, 13 år gammel, at han derefter blev medhjælper i et klosterapotek, hvor han lærte [[fysik]] og [[kemi]] for snart efter at blive bortvist for slet opførsel; derefter skal han have berejst [[Grækenland]], [[Ægypten]] og en del af [[Asien]] og være blevet indviet i alskens hemmelige kunster. Men disse rejser er højst sandsynligt opdigtning.

Sikkert er det: at han var søn af Pietro fra Palermo, at han [[1767]] var i [[Rom]], at han dér [[1768]] ægtede romerinden Lorenza Feliciani, hvem en forfatter, der har set dem begge, skildrer som en sjælden skønhed, og at Cagliostro senere drog det halve [[Europa]] igennem under forskellige navne som Tischio og ([[1779]]) grev Pellegrini og overalt omgav sin herkomst og tilværelse med et mystisk skær.

Filosoffernes kritik af dogmetroen tillige med den gryende anelse om ukendte naturkræfter havde gjort folk modtagelige for ny svindel. Også den politiske og sociale gæring begunstigede en type som Cagliostro. Han optrådte som åndemaner og guldmager, forfærdigede livseliksir og ville stifte et nyt ægyptisk [[frimureri]], hvis "Stor-Kophta" han selv var. I [[London]] optrådte han som udsending fra profeten [[Elias]] som søn af en engel og en dødelig kvinde og lovede at genføde sine "troende" til et nyt og bedre fysisk og psykisk liv.

Også i [[Nederlandene]] og [[Tyskland]], hvor han udførte overraskende kure, betragtedes han af mange, og ikke mindst i de højere stænder, som et gådefuldt vidunder. Professor Stark (bekendt som stifter af hemmelige selskaber), fru von Krudener og andre hørte til hans beundrere og tilhængere. Som der berettes, skal han have været mindre heldig i [[St. Petersborg]], og [[Katharina 2. af Rusland]] skrev endog senere et satirisk lystspil over ham og hans tilhængere.

[[1780]] kom han til [[Frankrig]], hvor [[Louis René Édouard|kardinalen af Rohan]] blev hans offer, og hvor han i det hele vandt mange fornemme tilhængere, navnlig kvinder. I sagen om diamanthalsbåndet spillede Cagliostro en stor rolle, og [[Jeanne of Valois-Saint-Rémy|grevinde de la Mottes]] forklaringer var så graverende for Cagliostro, at han blev sat i [[Bastillen]]; snart efter blev han forvist fra Frankrig. Hans delagtighed i halsbåndshistorien havde imidlertid åbnet øjnene på mange, og da han [[1789]] ville stifte en ægyptisk loge i selve [[Rom]], lod den pavelige inkvisition ham fængsle.