Adresseavisen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
SorenRK (diskussion | bidrag) m →Fra Hans Holck til 1908: Linkfix |
PalnaBot (diskussion | bidrag) der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB |
||
Linje 1:
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
{{harflertydig3|den danske Adresseavis|Adresseavisen (Norge)}}
[[Fil:Kiøbenhavns kongelig allene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger 1770.jpg|thumb|''Kiøbenhavns kongelig allene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger'', fra den 27. august 1770.]]
'''Adresseavisen''' eller som den fuldstændigere titel lyder '''Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger''' -- er den ældste, danske egentlige annonce-avis.
== De første adressekontorer og deres aviser 1706-1759 ==
Spiren til den ligger i de trykte plakater, som kammerjunker og kongelig [[køgemester]] [[Jacob Frants von der Osten]] lod udgå fra det [[Adressekontor]], han i året [[1706]] havde fået [[privilegium]] på at oprette, og som, foruden at anvise tjenestesøgende plads, udbyde værelser til leje og lignende, tilbød kommissionsforretninger af enhver art.
Kontorets virksomhed standsede med pestens udbrud [[1711]], og det var først, da den energiske og foretagsomme bogtrykker og avisudgiver [[Joachim Wielandt]] i begyndelsen af [[1720'erne]] optog idéen og forenede sig med den tidligere indehaver, at det efter forskellige vanskeligheder fra myndighedernes side kunne genåbnes [[1726]].
Line 10 ⟶ 12:
Allerede året forinden havde Wielandt dog ladet første nummer udgå af den ''Addres og Notifications Relation'', som det var hans hensigt skulde støtte Adressekontorets opgave.
Foretagendet afbrødes imidlertid atter ved [[Københavns brand 1728]]; Notifikations-Relationerne blev for fremtiden knyttede som en slags tillæg til Wielandt’s egne aviser.
Privilegiet på at holde Adressekontor gik derimod efter van der Osten’s og dennes ældste søns død over i hænderne på en [[prokurator]] [[Niels Holm]], der åbnede det for publikum nytårsdag [[1749]]. Kort efter så det første nummer af ''Adresse-Contoirets Efterretninger, til Publici Nytte bekiendtgjorte'' lyset.
Skønt bladet uddeltes gratis "alleene paa det Vedkommende fra eet Sted som det retteste om alle saadanne Ting kand have Kundskab og Oplysning" ell. mod "en liden Kjendelse efter eget
Behag og Godtbefinde" af årsabonnenterne, der så havde ret til en anmeldelse i kontoret og een bekendtgørelse i avisen frit, slog det dog ikke an; efter en stakket levetid måtte kontoret atter indstille sin Virksomhed.
== Fra Hans Holck til 1908 ==
Først efter at agent [[Hans Holck]] [[1759]] havde fået ledelsen af bladet i sin hånd, begyndte dets opsving så at det siden efter er blevet fortsat uden afbrydelse op til [[1908]] hvor det gik ind.
Holck forstod at indprente publikum betaling af at avertere, og for at skaffe ''Adressecomptoirets Efterretninger'' den videst mulige udbredelse gav han på bladets forside en udsigt over de vigtigste inden- og udenlandske nyheder. I begyndelsen udkom det kun 2 gange om ugen, men fra 1763 udkom det 3 gange om ugen, og dermed oftere end de konkurrende aviser [[Berlingske Tidende]] og [[Kiøbenhavns Postrytter]], som kun udkom 2 gange om ugen. Fra 1766 blev udgivelsesfrekvensen hævet til 4 gange om ugen og fra 1800 6 gange om ugen, og derved blev Adresseavisen Danmarks første dagblad.<ref>Søllinge & Thomsen, Danmarks Aviser, bind 1, s. 110. Den næste avis der blev et dagblad var avisen ''[[Dagen (1803-1843)|Dagen]]'', som fra 1811 udkom 7 dage om ugen i en kort periode og derefter skiftede til 6 dage om ugen. Berlingske Tidende blev først et dagblad i 1833.</ref>
I begyndelsen af det [[19. århundrede]] tiltog avertissementernes antal imidlertid så stærkt, at den journalistiske side ved bladet lodes ude af betragtning. I de følgende årtier vedblev rammen at være den samme, mens formatet stadig voksede, indtil en ny redaktion [[1888]] besluttede at give avisens hovednummer læsestof og delvis indrykke avertissementerne
i et medfølgende tillæg.
[[1904]] solgtes ''Adresseavisen'' til et interessentskab, der forsøgte at omskabe den gamle avis til et politisk-radikalt dagblad; ved siden af det gamle navn kaldtes det nu ''Morgenbladet''. Forsøget mislykkedes, og samtidig mistede ''Adresseavisen'' sin hævdvundne stilling som avertissementsblad. 1909 ophørte hovedstadens ældste avis at udkomme.
| |||