Rhesus: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Glenn (diskussion | bidrag) m +link |
Weblars (diskussion | bidrag) omskriver med kilder og tilføjer billede med abe |
||
Linje 1:
[[Billede:Macaque India 3.jpg|thumb|Navnet ''rhesus'' går tilbage til anvendelsen af [[rhesusabe]]rs røde blodlegemer, da det første testserum skulle fremstilles i 1940.]]
'''Rhesusblodsystemet''' inddeler befolkninger i forskellige [[blodtype]]r. 85% af [[Danmark]]s befolkning er Rhesus-positive. De har [[genotype]]n Rr eller RR, hvor R koder for at rhesusfaktoren findes i [[blod]]et. Genet R er altså dominant over genet r, der koder for blodtypen rhesusnegativ, hvor rhesusfaktoren ikke findes i blodet.▼
'''Rhesussystemet''' er et system af [[blodtype]]r. I [[Danmark]] er 85% af befolkningen rhesus-positive, det vil sige, at de har et rhesus-[[antigen]] på de [[Røde blodlegemer|røde blodlegemers]] overflade, medens rhesus-negative personer mangler dette antigen. Blodtyper spiller en rolle ved blodtransfusioner og [[transplantation|vævstransplantationer]]. Et andet almindeligt anvendt blodtypesystem er [[ABO]]-systemet.
Rhesus-systemet består af to gener. CE og D. Disse gener findes på kromosom 1. Er man rhesus positiv har man begge sine CE gener, og mindst et D gen, mens rhesus negative personer mangler begge sine D gener. ▼
==Blodtransfusion og graviditet==
Normalt
==Arvelighed==
▲
▲Rhesus-systemet består af to gener. CE og D. Disse gener findes på [[Kromosom 1 (mennesket)|kromosom 1]]. Er man rhesus
==Kilder==
{{reflist|refs=
<ref name=komp>Blodtyper. Blodtypesystem 2: Rhesus systemet. Side 21-22. In: Thorkild Steenberg (2008). [http://laerer.aarhusakademi.dk/aast/pdf/genetik4-16.pdf Kompendium Biologi - Genetik].</ref>
}}
* bloddoner.dk [https://bloddonor.dk/fakta-om-blod/blodtyper/# Blodtyper]
▲Normalt er der ikke antistoffer mod rhesus-antigener i rhesus-negative personer, men udsættes en sådan person for rhesus-antigener, kan der dannes antistof. Det betyder, at rhesus-negative personer kun kan få rhesus-negativt blod. Rhesus-negative kvinder, der er gravide med et rhesus-positivt foster, vil ligeledes ved barnets fødsel komme i kontankt med rhesus-antigener og starte en produktion af antistoffer mod de fremmede blod. Dette antistof kan skade et senere foster. for at forebygge skader på senere fostre, vaccinerer man rutinemæssigt rhesus-negative mødre med rhesus-antistof efter hver fødsel.
{{lægestub}}
|