Forskel mellem versioner af "Madeira"

2 bytes fjernet ,  for 3 år siden
ingen ændringskommentar
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
 
== Historie ==
Madeira blev formodentlig i det [[6. århundrede f.Kr.]] opdaget af [[fønikerne]], sådan beretter den græske historiker [[Diodor]] (el. Diodorus Siculus) (c.90-c.30 f.v.t.). [[Plinius den Ældre]] beretter i sin ''[[Naturalis Historia]],'' at der over for det fremspringende [[Atlasbjergene|Kap det høje Atlas]], ligger øen [[Atlantis]], som kan være Madeira. Plinius betegner hele øgruppen som Purpurøerne. I følge Claudius [[Ptolemæus]] bliver Maderias hovedø betegnet som "Erythia", og den nordligere mindre ø Porto Santo som "Paena". I denne tid er der ingen henvisninger om besøg eller bosættelse. Det såkaldte Medici-kort fra 1351 viser, at der ud for den [[afrika]]nske kyst ligger de tre øer, Porto Séo, Deserta og Isola de Lolegname.
 
[[1419]] genopdagede den portugisiske søfarer [[João Gonçalves Zarco]] øerne. Det er dog kendt, at skibe på tilbagevejen fra de Kanariske Øer allerede i det [[14. århundrede]] regelmæssigt passerede øerne. Fra 1420 blev Madeira beboet af portugiserne. Fra [[Guinea]], de Kanariske Øer, og senere fra [[Nordamerika]], blev der bragt [[slave]]r til øerne. Det kostbare [[Ægte Laurbær|laurbærtræ]] blev hovedsagelig benyttet til bygning af skibe.
Temmelig hurtigt indførte de portugisiske indbyggere på Madeira [[korn]]marker og [[Tamkvæg|kvægavl]]. Det nødvendige land indvandt man ved at [[Svedjebrug|afbrænde]] skov og krat. Vigtig rolle spillede også de fra [[Sicilien]] indførte [[Sukkerrør-sælgten|sukkerrør]]. 1452 indførtes de første [[vandmølle]]r til brug for bearbejdningen af sukkerrør, omkring den samme tid anlagdes de første vandingskanaler – de såkaldte [[levada]]er. Allerede i midten af det 15. århundrede leverede Portugal sukker til det [[Europa|europæiske]] sukkermarked.
 
[[Pave Leo 10.]] ophøjede 1514 øen til at have sit eget [[stift]]. Madeira havde 1515 19.000 indbyggere, herunder ca. 3.000 slaver. Sukkerrørene gav omkring 1521 stadig dårligere udbytte, og mange af sukkermarkerne blev forvandlet til [[vindrue]]marker med henblik på at producere [[vin]]. Druerne stammede oprindelig fra [[Cypern]], [[Kreta]] og Sicilien.
 
Portugal blev i 1580 forbundet med [[Spanien]] i en [[personalunion]] (den [[Iberiske union]]), og dermed blev Madeiras forvaltning centraliseret. Portugiserne gjorde oprør i 1640 mod Spanien og blev igen et uafhængigt kongerige. På Madeira beholdt portugiserne den af spaniolerne indførte centralforvaltning. For sejlskibene i den [[Nye Verden]], der var undervejs til [[Amerika]] eller [[Indien]], var Madeira en vigtig mellemstation. Det var ligeledes om[[ladeplads]] for slavehandlerne, som sejlede fra [[Vestafrika]].
 
== Geografi ==
Madeira udgør, sammen med [[Azorerne]], de Kanariske Øer og [[Kap Verde]], øgrupperne [[Makaronesien]]. Disse øer er alle af [[vulkan]]sk oprindelse, og opstod i [[tertiær]]perioden.
 
Øgruppen Madeira består følgende øer:
 
* '''Madeira''' med to mindre øer på østspidsen (''Ilhéu de Agostinho'' og ''Ilhéu do Farol''), samt en del [[Holm (ø)|holme]] og [[skær]] langs kysten. I alt 735,7 km².
* '''Porto Santo''' med en del omkringliggende øer, holme og skær. De største er ''Ilhéu de Baixo'' (''Ilhéu da Cal''), ''Ilhéu de Cima'' (''Ilhéu do Farol''), ''Ilhéu das Cenouras'' og ''Ilhéu de Ferro'', med et samlet areal på 42,2 km².
* '''Ilhas Desertas''': ''Chão'', ''Deserta Grande'' og ''Bugio'' har et samlet areal på 13,7 km².
 
Øgruppen Ilhas Selvagens er en del af regionen Madeira. Afstanden (280 km) er imidlertid så stor, at det kan diskuteres, om disse geografisk tilhører Madeira som øgruppe. De ligger faktisk nærmere de Kanariske Øer. De største af Selvagensøerne er ''Selvagem Grande'', ''Selvagem Pequena'' og ''Ilhéu de Fora''. Det samlede areal er på ca. 3 km².
 
=== Madeira ===
Øen Madeira har et areal på 737 km². Den er ca 58 km lang og 23 km på det bredeste. 90 % af øens areal er [[bjerg]]e. En [[bjergkæde]] danner øens længdeakse og deler den tydeligt i en nordlig og en sydlig halvdel. Det højeste punkt er Pico Ruivo med 1.861 [[meter over havets overflade|m.o.h.]] Fra bjergkæden udgår der sidearme, og imellem disse løber der dybe slugter og dale.
 
Den vestlige del af bjergkæden danner bjergområdet Paúl da Serra, på ca. 22 km² i en højde af ca. 1.400 meter. I øst afsluttes øen med spidsen Ponta de São Lourenço. Her er klimaet meget tørt, og [[Flora (botanik)|floraen]] er mindre end på resten af øen. Det er muligt at køre i bil fra Funchal til Pico do Arieiro, der er et nærliggende højt punkt. En af de få flade strækninger på Madeira, er den vestlige "top" af øen langs rute 110 omkring Rabaçal ([[Paúl da Serra]]).
 
Langt de fleste af byerne ligger ud til vandet. Kysten ved Funchal fra byerne/[[bydel]]ene Ribeira Brava over Câmara de Lobos, São Martinho, det egentlige Funchal, [[Caniço]], [[Santa Cruz (Madeira)|Santa Cruz]] til [[Machico]] er stort set sammenhængende bebygget. Andre større byer omkring Madeira er [[Porto da Cruz]], [[Santana (Madeira)|Santana]], [[São Jorge]], [[Boaventura]], [[São Vicente]], [[Seixal]], [[Porto Moniz]] på nordkysten, [[Ponta do Pargo]] på vestkysten og [[Jardim do Mar]] i det sydvestlige Madeira.