Atomkerne: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
komma
m exit nowiki, ret ord
Linje 2:
Et [[atom]] består af en kerne, '''atomkernen''', og en kappe. Atomets positivt ladede partikler, protoner, ligger i kernen. Sammen med protonerne er neutroner, som er neutrale. Uden på kernen er kappen, hvor atomets negative ladede partikler, [[elektron]]er, forholder sig (i form af [[Atommodel (bølge)|stående bølger]]). Antallet af protoner og elektroner vil som udgangspunkt være det samme i et atom, som derfor vil være neutralt ladet. Protoner og neutroner kaldes tilsammen [[nukleon]]er, og de udgør kernestoffet. Kernens udstrækning er lille (af størrelsesorden 10<sup>-14</sup> m) i forhold til atomets (af størrelsesorden 10<sup>-10</sup> m), men alligevel er næsten alt atomets masse koncentreret i kernen. Det skyldes at en nukleon vejer knap 2.000 gange så meget som en elektron.
 
Antallet af protoner i en kerne fastlægger [[grundstof]]fet, mens antallet af neutroner bestemmer, hvilken [[isotop]] af det pågældende grundstof, der er tale om. [[Alkymi]]sternes gamle drøm, om at omdanne [[bly]] til [[guld]] ad [[kemi]]sk<nowiki/>eske veje, var således dømt til at mislykkes. Grundstofomdannelse forudsætter kerneomdannelse, men kemiske reaktioner involverer alene elektronerne i kappen. I vore dage er det faktisk muligt at skabe guld, af lettere kerner ved neutronbeskydning – herved eftergøres de kerneprocesser, som forløber under en [[supernova]] – men udgiften overstiger langt udbyttet.
 
Kernen bindes sammen af den [[stærk kernekraft|stærke kernekraft]], som virker mellem [[kvark (fysik)|kvarker]]. [[Kernefysisk bindingsenergi|Bindingsenergien]] per nukleon er bestemmende for, hvor stabil kernen er. De mest stabile kerner er isotoper af [[jern]], [[nikkel]] og [[kobolt]]. I store kerner formår den kortrækkende stærke kernekraft, ikke at overvinde den langtrækkende elektriske frastødning mellem protonerne, og kernerne bliver derfor ustabile; de henfalder, dvs. at kernerne omdannes til mere stabile kerner, under udsendelse af [[ioniserende stråling]], og processen kaldes derfor [[radioaktiv]]e<nowiki/>titet. En oversigt over stabile kerner, ustabile kerner og deres henfaldsmåde, kaldes et [[kernekort]] eller et isotopkort.
 
Nukleoner er ligesom elektroner udstyret med et indre [[impulsmoment]], som kaldes et [[Spin (fysik)|spin]]. I grundtilstanden afgøres kernens spin alene af, hvor mange protoner og neutroner den indeholder. Analogt til [[ekscitation]] af atomer kan man anslå kerner, dvs. hensætte dem i en spintilstand med højere energi end i grundtilstanden. Kernerne skaffer sig efterfølgende af med overskudsenergien, ved at udsende [[gammastråling]]. Pga. spinnet bærer de fleste kerner tilfælde endvidere et magnetisk moment, og de kan derfor vekselvirke med et ydre magnetfelt, hvilket bl.a. udnyttes ved [[NMR]]-skanning.