Otto Friedrich Müller: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Mkolberg (diskussion | bidrag) No edit summary Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
PalnaBot (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1:
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
[[Fil:Müller Otto Friedrich 1730-1784.jpg|thumb|Otto Friedrich Müller]]
[[Fil:Frederiksdal.jpg|thumb|Frederiksdal, hvor Müller var huslærer]]
'''Otto Friedrich''' (eller: ''Frederik'') '''Müller''' ([[2. marts]] [[1730]] i [[København]] – [[26. december]] [[1784]]) var en [[Danmark|dansk]] [[naturforsker]].
[[1748]] blev Müller dimitteret til [[Københavns Universitet|Universitetet]], hvor han først studerede [[teologi]], senere [[jura]], men ikke før [[1760]] blev [[juridisk kandidat]]. Grunden hertil var, at han af økonomiske grunde havde været nødt til samtidig at undervise, og han havde da [[1753]] haft det held at blive ansat som huslærer for den afdøde statsministers, grev [[Johan Sigismund Schulin|Schulins]], [[Frederik Ludvig Schulin|søn]] på [[Frederiksdal (Virum)|Frederiksdal]].
Hans interesse for naturvidenskabelige studier fik rig næring på dette sted, hvor han påbegyndte en række undersøgelser, som senere skulle gøre ham berømt. [[1764]] udgav han sin ''Fauna insectorum Fridrichsdalina'', der beskriver de derpå egnen fundne insekter; kort efter fulgte han greven på en lang udenlandsrejse til [[Mellemeuropa|Mellem-]] og [[Sydeuropa]] og fik herved lejlighed til at stifte bekendtskab med mange af datidens fremragende zoologer og træde i forbindelse med udenlandske akademier, der optog ham som medlem. Noget efter sin hjemkomst udgav han ''Flora Fridrichsdalina'', en beskrivelse af planterne ved Frederiksdal.
Derefter trådte han i statens tjeneste, blev [[1769]] [[kancelliråd]], [[1771]] arkivsekretær i det norske kammer, men kunne allerede [[1773]], som følge af et rigt giftermål, opgive denne stilling for udelukkende at drive sine studier. Også i anden henseende blev dette ægteskab af betydning for ham; igennem sin kone blev han ejer af en gård ved [[Drøbak]] i [[Norge]] og tilbragte i årene 1773-[[1778|78]] en betydelig tid optaget af med skraber at indsamle havdyr i [[Oslofjord|Christianiafjord]].
Som videnskabelig forfatter var han meget virksom; foruden talrige mindre tidsskriftartikler udgav han således 1771 ''Von Würmern des süssen und salzigen Wasser'', hvori han behandler de ham bekendte [[børsteorm]]e, og 1773 ''Vermium terrestrium et fluviatilium historia'', der indeholder vigtige oplysninger om en mængde lavere dyreformer; endvidere udkom [[1781]] ''Hydrachnæ'', en vigtig [[monografi]] af de danske vandmider, samt [[1785]] ''Entomostraca'', et arbejde, der på grund af de mange her for første gang beskrevne former og den klare skelnen mellem de forskellige hovedgrupper blev epokegørende for studiet af småkrebsene.
Værdifuldt for sin tid var også det 1785 udgivne ''Animaleula infusoria''; det var datidens fyldigste beskrivelse af de som infusionsdyr betegnede, men i øvrigt ret forskelligartede, mikroskopiske væsener. I de senere år var Müller stærkt optaget af et stort værk ''Zoologia Danica'', der skulle udgives af staten og efterhånden give billeder og beskrivelser af alle danske dyr. Som en forløber for dette værk udsendte han [[1776]] ''Zoologiæ Danicæ Prodromus'', hvori alle kendte danske (og norske) dyr er opregnede og kort beskrevne; derefter fulgte 1777 og 1786 2 foliobind af selve værket, hvert med 40 tavler. Senere hen, [[1789]] og [[1806]], udkom vel endnu 2 bind, til dels udarbejdede på grundlag af Müllers forarbejder, men herefter opgaves værket som uigennemførligt. Foruden som zoolog har Müller også virket noget som botaniker, uden dog på dette område at efterlade sig dybere spor.
| |||