P. Munch: Forskelle mellem versioner

P. Munch var født i [[Redsted]] på [[Mors]]. Søn af gårdejer Chresten Møller Munch og hustru, Johanne Mathilde, f. Vilhelmsen. Han var uddannet som [[cand. mag.]] i [[historie]] og blev [[dr.phil]] i [[1900]] på grundlag af [[afhandling]]en »Købstadstyrelsen i Danmark 1619—1848«. Medlem af [[Folketinget]] for [[Radikale Venstre]] fra [[25. maj]] [[1909]] til 1945, valgt på Langeland.

P. Munch var som helt ung tilhænger af [[Højre (1881)|Højre]], men blev i sin studietid stærkt tiltrukket af [[Viggo Hørup]]s radikale synspunkter.<ref>{{Harvnb|Thorsen|1972|p=69}}</ref> Efter et års ophold i [[Paris]], hvor han blev inspireret af de franske socialradikale synspunkter, grundlagde han i 1903 tidsskriftet "Det nye århundrede". Her formulerede han sine synspunkter på moderne åndsliv og på Danmarks [[forsvar]]<ref>{{Harvnb|Thorsen|1972|p=70}}</ref>

Munch deltog i stiftelsen af det københavnske [[Radikale Venstre]]. Han blev i 1909 valgt til Folketinget for Langelands-Kredsen og opnåede genvalg indtil valget i 1945 Allerede i perioden oktober 1909—juli 1910 var han som 39-årig [[indenrigsminister]] og fra juni 1913—marts 1920 [[forsvarsminister]] i [[Carl Theodor Zahle]]’s ministerier. Hans første ministerembede blev kortvarigt og hans forslag om en [[grundlov]]sændring bortfaldt efter valgnederlaget i 1910. <ref>{{Harvnb|Thorsen|1972|p=205}}</ref>

Efter krigens afslutning blev Munch i 1919 medlem af den danske [[Rigsdagen|Rigsdag]]s [[delegation (diplomati) |delegation]] ved [[Versailles-traktaten|fredskongressen i Paris]], og var fra stiftelsen i 1920 til 1938 en af Danmarks delegerede ved Folkenes Forbunds Kongres i [[Geneve]]. Efter [[Påskekrisen i 1920]] måtte Munch forlade sin ministerpost, og først i 1929 blev han igen regeringsmedlem, i [[ministeriet Thorvald Stauning II]]. Han var året før blevet formand for Det radikale venstre, og blev som konsekvens af det følgende årtis samarbejde med [[socialdemokratiet]] [[udenrigsminister]] i de skiftende Stauning-regeringer. Op gennem 30'erne hvor den politiske situation blev stadigt mere truende på grund af [[Spanske Borgerkrig|borgerkrigen i Spanien]], Italiens erobring af [[Abessinien]] og [[Albanien]] og ikke mindst Hitler-Tysklands voldsomme oprustning og ekspansion med annektering af Østrig, [[Sudeterland]] mm. forhindrede Munch ethvert forsøg på at udbygge dansk forsvar i takt med den internationale situation. Munch var hovedarkitekten bag den danske neutralitetspolitik, som kulminerede med underskrivelsen af den dansk - tyske [[ikke-angrebspagt]] 23. maj 1939, men som brød sammen ved [[besættelsen]] af Danmark 9. april 1940. Han tilbød at trække sig som udenrigsminister samme dag, men forlod først posten endeligt da [[Erik Scavenius]] overtog den 3 måneder senere.

Munch ægtede i [[1902]] [[Elna Munch|Elna Sarauw]],(født 13. juni 1871, død 18. november 1945), cand. mag. i [[Matematik]] 1896. Hun var stifter af »Landsforbundet for Kvinders Valgret« (1907) samt dets formand indtil 1915; valgtes 1917 til [[Københavns Borgerrepræsentation]] fra 1918-1938 til Folketinget, hvor hun ligesom sin ægtefælle tilhørte den radikale gruppe.