Peder Madsen (biskop): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Kilder |
PalnaBot (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1:
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
[[Fil:Peder Madsen.jpg|thumb|200px|Peder Madsen]]
[[Fil:Peder Madsen 2.jpg|thumb|200px|Peder Madsen]]
Line 4 ⟶ 6:
'''Peder Madsen''' ([[28. august]] [[1843]] – [[7. august]] [[1911]]) var en dansk [[teolog]], [[professor]] og [[biskop]] over [[Sjællands Stift]]. Han var også [[rektor]] ved [[Københavns Universitet]].
Madsen var søn af [[gårdejer]] og [[sognefoged]] Mads Jensen og Mette Kirstine Pedersdatter på gården [[Tovstrup]] i [[Vinding Sogn (Trehøje Kommune)|Vinding sogn]] ved [[Holstebro]]. Han viste tidlig udpræget ilbøjelighed for [[bog]]lig syssel, og det blev efterhånden klart for hans forældre, at han måtte have lov til at følge sin lyst. Efter at være bleven undervist et par år af en [[nabo]][[præst]] kom han [[1858]] i [[Viborg]] [[skole]], hvorfra han blev [[student]] [[1862]]. I januar [[1868]] blev han [[teologisk kandidat]].
De første år efter sin eksamen var han en stærkt søgt og meget påskønnet manuduktør og fortsatte til samme tid sine studier med stor grundighed. I [[1872]] rejste han med offentlig understøttelse til udlandet og besøgte [[Italien]], [[Schweiz]], [[Frankrig]] og [[Tyskland]]; navnlig i [[Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg|Erlangen]], hvis teologiske fakultet bestod af usædvanlig fremragende mænd, modtog han en værdifuld og varig påvirkning.
Det var hans hensigt at have udstrakt rejsen til [[England]] for nøjere at lære de betydningsfulde skikkelser at kende, i hvilke det kirkelige liv der træder frem; men professor [[H.N. Clausen]]s afgang fra universitetet i [[1874]] fremkaldte hans hjemrejse: endnu samme efterår blev det ham overdraget at holde forelæsninger ved universitetet i dogmatik og [[Ny Testamente]]s [[eksegese]]. I [[1875]] udnævntes han til professor i teologi, for året [[1889]]-[[1890]] var han universitetets rektor.
Madsen har i sit embede ikke blot skaffet sig og bevaret et såre anset navn som lærer i de ham overdragne fag, men han har tillige udøvet en vidtrækkende indflydelse på de teologiske studerende gennem det personlige forhold, hvori han forstod at stille sig til dem, og der er mange præster i vort land, som med taknemmelighed mindes, hvad de skylder hans indsigtsfulde råd og venlige bistand. Gennem en lang årrække har han med stor gæstfrihed modtaget de studerende i sit hus til regelmæssige aftensammenkomster, hvor teologiske og kirkelige emner sættes under forhandling.
Ved siden af sin virksomhed som universitetslærer har Madsen på flere måder taget på sig en betydelig del af det kirkelige arbejde i Danmark. I årene [[1879]]-[[1881|81]] medvirkede han i udarbejdelsen af den nye [[perikope]]række, ligesom han også deltog i udarbejdelsen af det forslag til fornyelse af [[Salmebogen]]s rituelle del, hvis 2. udgave udkom [[1888]]. Da det kirkelige råd blev oprettet, valgte det teologiske fakultet ham til sin repræsentant for treåret [[1884]]-[[1886|86]]. I mange år ([[1880]]-[[1894|94]]) har han været medlem af udvalget for [[den danske Mission i Amerika]]. Fra foråret 1880 af har han været medlem af bestyrelsen for ''[[Københavns Indre Mission|Kirkelig Forening for indre Mission i Kjøbenhavn]]''. Særlig har han i en lang årrække taget sig af [[søndagsskole]]sagen, som skylder Madsens gode forhold til de teologiske studerende en væsentlig del af sin fremgang.
Ved Universitetets sekularfest 1879 tog Madsen [[den teologiske doktorgrad]] for en afhandling om ''De kristnes aandelige Præstedømme''. Han har senere i tilslutning hertil udgivet ''Det kirkelige Embede, en dogmatisk Undersøgelse'' (1890) og ''Embedet og Menighedens Samvirken i det kirkelige Arbejde'' (1894). I disse skrifter har han med videnskabelig grundighed og klarhed og tillige med fuldt hensyn til kirkelivets krav hævdet de ægte lutherske grundsætninger, som ville give både embedet og menigheden, hvad der tilkommer hver af dem. På andet område har han i ''Bornholmerne eller den saakaldte lutherske Missionsforening'' (1886) forsvaret de samme grundsætninger, ligesom han også fastholdt sin overensstemmelse med dem i det lille skrift ''Om det foreslaaede Tillæg til vor Gudstjeneste'' (1887).
Et [[eksegetisk]] værk af fremragende betydning har han ydet i sin fortolkning af [[Johannes' Åbenbaring]] (1887; 2. udgave 1896). Endnu skal nævnes hans andel i bogen ''Om den gammeltestamentlige Kritik, en Forhandling mellem P. Madsen, [[J. H. Monrad]] og [[Villiam Hoff|V. Hoff]]'' (1895); han har her godtgjort, at hans konservative stade ingenlunde har formindsket hans evne til at vurdere den nyere teologis historiske arbejde med [[den hellige Skrift]]. Indholdet af denne bog er et smukt eksempel på, hvorledes en strid på åndelige enemærker skal udkæmpes. På de angreb, han fra anden side har været udsat for i anledning af sine udtalelser om [[Bibelkritikken]], gav han på [[Missionshuset Bethesda|Bethesdamødet]] i oktober [[1896]] et svar, der fandt almindelig forståelse og tilslutning.
[[16. september]] [[1881]] ægtede han Charlotte Storck (13. maj 1842 – 7. august 1917), datter af sognepræst til [[Sæby Sogn (Kalundborg Kommune)|Sæby]] og [[Gershøj Sogn]]e Joh. Fred. S. Hun arvede [[1892]] [[hovedgård]]en [[Vedbygaard]] i [[Holbæk Amt]], som dermed kom i hendes mands besiddelse indtil hans død, hvorefter hun ejede gården indtil 1917. [[1909]] blev han [[Sjællands biskop]]. Han døde i 1911. Han var [[Dannebrogordenen|Kommandør af 1. grad af Dannebrog]] og [[Dannebrogsmand]].
| |||