Peder Syv: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
PalnaBot (diskussion | bidrag) m der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB |
||
Linje 1:
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
[[Fil:Peder Syv Hellested.JPG|thumb|Maleri i [[Hellested Kirke]] der formodes at forestille Peder Syv.]]
[[Fil:Peder Syv mindestenen i Hellested.jpg|thumb|Peder Syv mindestenen i Hellested, opstillet 1921.]]
'''Peder Pedersen Syv''' (født [[22. februar]] [[1631]] i Syv ved [[Roskilde]], død [[17. februar]] [[1702]]) var en dansk [[sprogforsker]], [[folklorist]] og [[præst]].
== Opvækst og uddannelse ==
Syv var søn af en [[fæstebonde]] i [[Syv Sogn|Kirke-Syv]] ved Roskilde; han blev 1653 student fra Roskilde, var i nogle år hører<ref>''Hører'' er en ældre benævnelse for latinskolens underordnede lærere, der senere (ved skolereformen af 1806) afløstes af benævnelsen ''adjunkt''. — Professor Cl. Wilkens i [http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0160.html Salmonsen] bd. 12, s 150</ref> ved [[Metropolitanskolen|Vor Frue Skole]] i København, blev 1658 rektor i Næstved, 1664 sognepræst i [[Hellested Sogn|Hellested]] i [[Stevns Herred]], hvor han blev til sin død.
== Sprogforsker ==
Som sprogforsker hørte Syv til en lille kreds af danske mænd, som, delvis under indflydelse af det tyske [[Det Frugtbringende Selskab|"frugtbringende selskab"]], Opitz og Harsdorffer, begyndte at virke for [[modersmål]]ets ret; blandt Syvs nærmeste venner var således [[Hans Mikkelsen Ravn]] og [[Laurids Kock]].<ref>Formodentlig [http://runeberg.org/dbl/9/0326.html Laurits Olufsen Koch] 1634-1691</ref>
Syvs første sprogskrift er: ''Nogle Betænkninger om det cimbriske Sprog'' (om "germanske" sprog) (1663)<ref>[http://www.kalliope.org/downloadvaerk.pl?fhandle=syv&vhandle=1663&mode=Printer Nogle Betænkninger om det Cimbriske Sprog], Kalliope.org</ref>; "Betænkningerne" handler om sprogenes oprindelse og slægtskab, om bogstaver og runer, om retskrivning (i anledning af sine retskrivningsforslag kom Syv i strid med [[Henrik Gerner (biskop)|Henrik Gerner]]<ref>Striden mellem Peder Syv og Henrik Gerner om retskrivningen er omtalt i [http://runeberg.org/dbl/5/0613.html S.M. Gjellerups biografi] over [[Henrik Gerner (biskop)|Henrik Gerner]] i [[DBL]], ''Dansk biografisk Lexikon'' bd. 5, s. 611</ref>), om fremmedord, digtekunst m.m.; som tillæg meddeles nogle af Syvs egne ''Vers om adskillige Ting'', deriblandt nogle af de ældste danske [[sonet]]ter ("klingerim"), hyrdedigte og [[epigram]]mer.
Line 23 ⟶ 25:
hvor paa jeg heller buurde at anvende tiden.<br />
Men mig bør jo først at vide mit fæderneland<br />
og dets sprog nogen ære"
på en tid, da flertallet af de
Line 30 ⟶ 32:
vidnesbyrd om Syvs evne til hos andre at vække
interesse for de samme ting, som beskæftigede
ham selv, er hans indflydelse på [[Jørgen Jørgensen Sorterup|Jørgen Sorterup]].
:Litteratur anvendt af Dahlerup i Salmonsen
Line 44 ⟶ 46:
* [[1682]]: ''Almindelige Danske Ordsprog og korte Lærdomme, Bd. I.''
* [[1688]]:''Almindelige Danske Ordsprog og korte Lærdomme, Bd. II.''
* [[1695]]: ''200 Viser om Konger, Kæmper og andre''
=== Eksempler fra ''Almindelige danske Ordspog'' ===
Line 61 ⟶ 63:
== Eksterne henvisninger ==
[[Fil:Wikisource-logo.svg|15px| ]] [[s:Forfatter:
* [http://da.wikisource.org/wiki/Tre_Hundrede_af_Peder_Syvs_Ordsprog_Til_Brug_ved_humoristiske_Forelæsninger 300 af Peder Syvs ordsprog] fra Wikiquote
* Peder Syvs værker findes tilgængelige på [http://books.google.com/books?as_q=&num=10&btnG=Google+Search&as_epq=&as_oq=&as_eq=&as_brr=1&as_pt=ALLTYPES&lr=&as_vt=&as_auth=peder+syv&as_pub=&as_sub=&as_drrb=c&as_miny=&as_maxy=&as_isbn=&as_issn= Google Books]
| |||