Peter Rørdam: Forskelle mellem versioner

{{wikify|dato=januar 2011}}

[[Fil:Peter Rørdam by C.A. Larsen.jpg|thumb|200px|Peter Rørdam]]

 

Rørdam blev [[student]] [[1823]], var [[huslærer]] i [[Sengeløse]] præstegård [[1824]]—[[1827|27]], blev [[cand. theol.]] [[1829]], var derefter huslærer i [[Hillerød]] indtil [[1831]]. 1831—[[1841|41]] virkede han som lærer i [[København]]. Rørdam havde sjældne gaver som lærer. Han var en discipel af [[Grundtvig]], med hvem han siden blev besvogret, men i discipelforholdet var han altid sig selv. Som Lærer især i de kbhvn'ske Asylskoler kunde han virkeliggøre de grundtvigske Friskoletanker. Ved sit Arbejde i Asylerne kom han i Forbindelse med den senere Dronning Caroline Amalie, og de sluttede et Venskab for Livet. 1841 blev R. Sognepræst i Mern ved Præstø, og her førte han, »den danske Bondepræst i Mern«, et forbilledligt Præsteliv, han sang, prædikede og talte og skabte Liv og Glæde rundt om. En stor Skuffelse var det for ham, da Bønderne 1848 valgte Væver Hans Hansen fra Mern ind i den grundlovgivende Rigsforsamling i St f. H. N. Clausen, 1856 blev R. Sognepræst i [[Kongens Lyngby|Lyngby]] ved Kbhvn., hvor han virkede næsten lige til sin Død, kun afbrudt af Krigen 1864, da han gik med som Feltpræst og lærte Soldaterne at synge og gav dem og Officererne Indtryk af Kristenlivets Alvor. Til Brug for Hæren samlede han »Salmer for danske Krigere« (1864), til brug i Lyngby samlede han »Lyngby-Salmebogen«. I Lyngby og i Taarbæk Kapel flokkedes en Mængde Tilhørere om hans Prædikestol, han kunne tale baade de største og de mindste til Hjerte, og over for alle var han den samme Peter Rørdam. Da det forenede Venstre dannedes, blev han bange for, at Talmajestæten skulle bringe Danmark til Undergang, og med bange Anelser om sit Fædrelands Fremtid gik han i Graven. Kort efter at have taget sin Afsked døde han i sin præstegaard.