Rasmus Bartholin: Forskelle mellem versioner

175 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
m
der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB
(+ bioboks)
m (der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB)
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
 
{{Forsker
| navn = Rasmus Bartholin
== Liv og gerning ==
 
Han blev student fra Herlufsholm i 1642, påbegyndte i 1646 et længere udenlandsophold, der med en afbrydelse i 1647, da han tog magistergraden i København, varede til 1656. Han opholdt sig i Holland, England, Frankrig og Italien, studerede blandt andet [[Cartesius]]’ analytiske geometri, og besørgede udgivelsen af Schootens indledning til denne i [[Leiden]] 1651. I 1654 blev han [[dr.med.]] i [[Padua]]. I 1656 blev han professor i geometri og i 1657 professor i medicin ved [[Københavns Universitet]].
 
Han har skrevet talrige afhandlinger med matematisk, fysisk og medicinsk indhold. Han blev berømt ved opdagelsen af dobbeltbrydningen i den islandske [[kalkspat]], som han beskrev og gav en tilnærmet konstruktion af i ''Experimenta chrystalli Islandici'' 1669. Den nøjagtige blev først givet af [[Christiaan Huygens|Huygens]] i 1690. Også hans observationer af den store komet i 1664 bør fremhæves. Bartholin var [[Ole Rømer]]s Lærer. I 1671 blev han lærer for Prins Georg, i 1675 assessor i [[Højesteret]], [[kancelliråd]] ([[1684]]), [[justitsråd]] og [[etatsråd]] ([[1694]]).
 
Ved sin død testamenterede han en del af sin formue til videnskabelige og filantropiske formål.
188.448

redigeringer