Salomons Nøgle: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) m Bot: Migrerer 11 interwikilinks, som nu leveres af Wikidata på d:q2081549 |
PalnaBot (diskussion | bidrag) m der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB |
||
Linje 1:
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
[[Fil:Aemethms.gif|thumb|Figur fra Salomons nøgle]]
'''Salomons Nøgle''' (''Miphtheach Schelomoh''<ref>Salmonsen har for hebræisk "Miphtheach Schelomoh" – den [[:en:Key of Solomon|engelske]] artikel har "Mafteah Shelomoh"</ref>, ''Clavis Salomonis'') er navnet på et formodentlig meget gammelt [[magi]]sk skrift, en [[grimoire]], der behandler den praktiske [[kabbala]], ånderne og deres besværgelse.
Ifølge en tradition, der kan føres tilbage til den jødiske historieskriver [[Josefus]] (1. årh. e.Kr.), havde Gud skænket [[Salomon]] magt til ved højtidelige besværgelser at uddrive [[dæmon]]er og helbrede sygdomme. Disse magiske kunster synes senere ret almindelige at være blevet udøvet af [[jøde]]rne i Europa, især under [[maurer]]nes herredømme i [[Spanien]], og det er næppe
usandsynligt, at de herved anvendte formularer tidligt er blevet samlet til et hele, som da ganske naturligt er kommet til at bære Salomons navn, da han ifølge traditionen skal have efterladt sig optegnelser af magisk indhold. Sikkert er det nu i hvert fald, at de europæiske magere, Peter Abano<ref>Peter Abano: formodentlig Pietro d'Abano, 1250-1316, anklaget som "troldmand" af [[inkvisition]]en; døde i [[fængsel]]. [[:sv:Pietro d'Abano|(sv)]]</ref>, [[Heinrich Cornelius Agrippa|Cornelius Agrippa]] og andre, som har behandlet besværgekunsten, især har øst af hebræiske kilder, herom bærer deres værker tydeligt vidnesbyrd. Og endnu i 18. århundrede har der eksisteret en del indbyrdes noget afvigende, latinske, tyske og franske manuskripter, som ansås for at være gengivelser af den oprindelige ''Salomons Nøgle'', men om disses senere skæbne vides intet. Værket kendes nu kun fra den af Andreas Luppius 1686 besørgede udgave, som er optrykt af Scheible i ''Das Kloster'' (3. bd, Stuttgart 1846).
;Litteratur anvendt af Lehmand i Salmonsen
* Kiesewetter: ''Faust in der Geschichte und Tradition'', Leipzig 1893.
;Se også
* [[Goetia]], ''Kong Salomos Mindre Nøgle'', ("Clavicula Salomonis"?)
== Kilde ==
Line 19 ⟶ 21:
{{reflist}}
{{-}}
{{bogstub}} <!-- {{kulturstub}} -->▼
{{Salmonsens}}
__NOTOC__
Line 25 ⟶ 27:
[[Kategori:Okkultisme]]
[[Kategori:Litteratur fra middelalderen]]
{{bogstub}}
| |||