Siegfried Dehn: Forskelle mellem versioner

'''Siegfried Wilhelm Dehn''' (født [[24. februar]] [[1799]] i [[Altona]], død [[12. april]] [[1858]] i [[Berlin]]) var en [[Tysk-romerske rige|tysk]] [[musikteoretiker]].

Dehn [[studerede]] oprindelig [[jura]], men gjorde senere musikken til sit brødstudium, tog undervisning hos [[Bernhard Klein]] og blev snart en fuldt uddannet teoretiker. I [[1842]] fik Dehn ved [[Meyerbeer]]s hjælp stilling som [[bibliotekar]] ved den musikalske afdeling af [[Staatsbibliothek zu Berlin|det kongelige bibliotek i Berlin]].

Denne stilling omfattede han med den største interesse og ofrede tid og kræfter på at skaffe samlingen værdifulde berigelser, for hvis skyld han ofte måtte foretage lange, besværlige rejser; endvidere tilvejebragte Dehn selv [[partitur]]er af de gamle mesteres værker, navnlig [[Orlando Lasso]]s, hvem han i det hele helligede en særlig opmærksomhed.

Ved siden af sin biblioteksvirksomhed var Dehn stærkt beskæftiget som teorilærer; i denne egenskab udmærkede han sig som en af den nyere tids bedste musikpædagoger, talrige elever flokkedes om ham, og mange af dem blev fremragende, ja berømte kunstnere, således [[Glinka]], [[Anton Rubinstein|Rubinstein]], [[Friedrich Kiel|Kiel]], [[Peter Cornelius (komponist)|Cornelius]], [[Heinrich Hofmann (komponist)|Hofmann]], [[Hans Bronsart von Schellendorff|Bronsart]], [[Wilhelm Tappert|Tappert]], [[Theodor Kullak|Kullak]] og mange flere.