Steen Andersen Bille (viceadmiral): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB
Linje 1:
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
 
[[Fil:Kaptajn Steen Andersen Bille.jpg|thumb|250px|Kaptajn Steen Andersen Bille.]]
'''Steen Andersen Bille''' ([[5. december]] [[1797]] i [[København]] – [[2. maj]] [[1883]] smst) var dansk viceadmiral og marineminister, søn af [[admiral (søofficer)|admiral]] [[Steen Andersen Bille (statsminister)|Steen Andersen Bille]], far til [[Frantz Bille]].
 
Allerede som barn vaktes hans levende interesse for [[marinen]] ved den fremragende rolle, faderen som chef for sødefensionen [[1807]] spillede, og ved de mange ledende søofficerers besøg i hans forældres Hus; som 12-årig dreng blev han kadet, 7 år senere [[sekondløjtnant]], året efter udnævnt til [[Kammerjunker (titel)|kammerjunker]] og 6 år dernæst ([[1823]]) forfremmet til [[premierløjtnant]].
Line 18 ⟶ 20:
== Treårskrigen ==
[[Fil:Von der Tann i brand 25 juli 1850.jpg|thumb|"Von der Tann" i brand, 25. juli 1850.]]
Da flåden udrustedes ved [[Treårskrigen]]s start i [[1848]], fik Bille ordre til at forrette tjeneste som næstkommanderende ved [[Østersø]]-eskadren under kommandør [[Frederik August Paludan]]s overbefaling og gik som sådan om bord i dampskibet «Hekla» (kaptajn C. Køpke), med hvilket han udfoldede den største aktivitet, dels ved at overføre tropper, dels efter evne medvirkende til fjendens beskydning så vel 6.-7. April under de danske troppers overgang fra [[Als]] til [[Holnæs]] som 9. samme måned ved [[Flensborg]], da hæren kæmpede mod oprørerne i ''[[Slaget ved Bov]]''. Senere, da hæren trak nord på og gik over [[Lillebælt]], efter at preusserne under general [[Friedrich Ernst von Wrangel]] var trængte op og havde besat halvøen, fulgte eskadren, bestående af korvetterne «Galathea» og «Najaden», briggerne «St. Thomas» og «Merkur» samt damperen «Gejser», med og forhindrede derved fjendens overgang til [[Fyn]], medens «Hekla» med nogle kanonbåde optog en afdeling, som ved tilbagetoget var bleven afskåret ved [[Egernførde]]; samtidig blokerede 2 fregatter og 2 korvetter de tyske Østersøhavne. Nogen større Affære forefaldt dog ikke på søen, da fjenden som bekendt ingen anden søstyrke besad end [[Kanonbåd]]e og mindre armerede hjuldampskibe; dog bør det nævnes, at Bille, harmfuld over at se [[Fredericia]] i tyskernes vold, med «Hekla» og 6 kanonbåde 8. maj foretog et bombardement af denne fæstning. Forblev end Beskydningen uden andet resultat, end at fjenden til gengæld beskød [[Strib]] og den åbne by [[Middelfart]], så bidrog den dog til at løfte den noget sunkne stemning i landet og forskaffede Bille en stor popularitet i befolkningen. Ved nævnte lejlighed led «Hekla» en del skade, mandefaldet var på dansk side 6 døde og 17 sårede. Bille forfremmedes til [[kommandørkaptajn]] og overtog i juni måned befalingen over Nordsøeskadren, bestående af de 4 [[fregat]]ter «Bellona», «Gefion», «Thetis» og «Havfruen», med hvilke [[Elben]] og [[Weser]]en blokeredes.
 
1849 var han på ny eskadrechef for 4 fregatter og dampskibet «Gejser» i [[Nordsøen]], blokerede atter og havde nogle mindre træfninger at bestå mod armerede tyske dampere; derimod måtte han dette år ganske opgive forsvaret af Vesterhavsøerne, da han i de snævre farvande mellem disse savnede passende krigsfartøjer til at imødegå de der stationerede slesvig-holstenske Kanonbaade. Først året efter lykkedes det at få nogle danske kanonbåde sendt der over gennem [[Limfjorden]] og med dem at fordrive fjenden. I krigens sidste år, efter at det tyske forbund havde sluttet fred, og kampen altså kun førtes mod oprørerne, var han chef for eskadren på Østkysten med sin stander hejst i dampskibet «Skirner». Med undtagelse af «Heklas» kamp med den slesvig-holstenske armerede damper «von der Tann», som kom i brand og sprang i luften, var her i øvrigt kun lidt eller ingen lejlighed til at høste laurbær;
dog bør det nævnes, at Bille 12.-13. september 1850 efter [[Slaget ved Mysunde]] tog væsentlig del i kampen mod insurgenterne ud for [[Egernførde]], på hvis fjord endnu den året før af de tyske rigstropper erobrede fregat «Gefion» lå som neutral.
 
[[Fil:Orlogsskibet Hekla i kamp med tyske kanonbåde 16 august 1850.jpg|thumb|left|Orlogsskibet "Hekla" i kamp med tyske kanonbåde 16. august 1850.]]