Forskel mellem versioner af "Studenterforeningen"

172 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
m
der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB
m (der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB)
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
'''Studenterforeningen''' er en forening for studenter i København, stiftet i [[1820]] på foranledning af bl.a. [[Christian Winther (digter)|Christian Winther]]. Studenterforeningens formål er at være et samlingssted for dansk studenterliv og at samle og inspirere studerende og andre, der ønsker en bred debat.
 
'''Studenterforeningen''' er en forening for studenter i København, stiftet i [[1820]] på foranledning af bl.a. [[Christian Winther (digter)|Christian Winther]]. Studenterforeningens formål er at være et samlingssted for dansk studenterliv og at samle og inspirere studerende og andre, der ønsker en bred debat.
 
== Stiftelsen ==
Tanken om en sammenslutning af danske studenter opstod hos en del af [[Regensen]]s [[alumne]]r, der sammen med nogle kammerater omkring 1820 havde forenet sig om beskedne symposier under Regenslinden. Her sang man [[5. juni]] [[1820]] for første gang Christian Winthers ''Her under Nathimlens rolige Skygge'' med omkvædet "Herrer vi ere i Aandernes Rige", og under gildet gik en liste undertegnet af syv af de faste deltagere, hvoriblandt Chr. Winther, [[Christen Thaarup]], [[Christian Wilster]] rundt blandt gæsterne med opfordring til at tegne sig som medlemmer af en vordende Studenterforeningen. Denne blev stiftet [[16. juli]] samme år. "til Videnskabeligheds og Brodersinds Fremme", og trods adskillige i vanskeligheder lykkedes det omsider at få både politidirektørens og konsistoriums godkendelse. I november åbnedes de lejede værelser i på Store Købmagergade til daglig konversation og læsning, og kort efter begyndte de aftenlige sammenkomster, hvor mere litterært og videnskabeligt anlagte medlemmer forelæste en afhandling eller et poetisk bidrag; undertiden afholdtes latinske [[Disputation|disputerøvelser]], til andre tider dyrkedes musikken, og nu og da endte aftenen med en "Compotation".
 
== Splittelse ==
Efter at Studenterforeningen [[1824]] var flyttet hen til det i [[Jens Christian Hostrup|Hostrups]] ''Ruskantate'' forevigede skumle sted på hjørnet af [[Boldhusgade|Boldhus-]] og [[Admiralgade]] — hvor man med en afbrydelse [[1835]]-[[1844|44]], da der lejedes lokale i [[Danske Bank|Landsmandsbankens]] gård, holdt ud til [[1863]] —, blev livet foreløbig ved at bevæge sig i det her antydede spor, indtil de politiske bølger i 1830'erne også nåede studenterne. Et udslag af oppositionslyst og trang til selvstændigere optræden var den af [[Carl Ploug]], Jens Christian Hostrup med flere [[1839]] stiftede ''akademiske Læseforening'' (sædvanlig kaldet ''Academicum''), som til trods for sine beskedne virkemidler i nogle år med held konkurrerede med Studenterforeningen. Et forsøg af [[A.F. Krieger]], [[D.G. Monrad]] og andre på at samle alle politisk interesserede akademikere [[1840]] i et "Studentersamfund" blev hindret af konsistorium. Med mænd som [[Orla Lehmann]], Monrad, Ploug, [[Hother Hage]] som førere lykkedes det at samle størstedelen af studenterne — navnlig da ''Academicum'' og Studenterforeningen var sammensmeltede [[1844]] — omkring en [[Skandinavisme|skandinavisk]] og [[De Nationalliberale|nationalliberal]] politik, og de havde stor lod og del i de ny tiders indgang [[1848]]. Derfor blev sejren også studenternes, og følelsen heraf satte sit tydelige præg på livet i Studenterforeningen i de følgende femten år, den egentlige nationalliberale periode.
 
== Bygningen i Holmens Kanal ==
Studenterforeningen var et af intelligens- og embedspartiets kælebørn, og der skabtes herved et vist sikkert hovmod, som dog oftest skjultes bag ungdommeligt liv og elskværdighed, men som var til stede, og som senere tider måtte bøde for. Allerede var der i en årrække samlet penge ind til en ny og tidssvarende bygning. Under megen deltagelse fra hele det socialt betydende København skete indflytningen [[17. april]] 1863 i det prægtige ny, af [[Johan Daniel Herholdt (arkitekt)|Johan Daniel Herholdt]] opførte og af [[Constantin Hansen]] udsmykkede hus ved [[Holmens Kanal]]. Da kulminerede Studenterforeningen.
 
Fuldt i alvor hed det sig, da [[2. Slesvigske Krig|krigen]] stod for døren, at regeringen ikke fattede en beslutning uden at regne med stemningen i Studenterforeningen. Reaktionen kom, men straks mærkedes den ikke. Udadtil blev alt tilsyneladende ved at gå i det gamle spor, og endnu var det jo også forholdsvis sjældent, at studenterne rekrutteredes fra andre samfundslag end overklasserne.
 
== Bygningen på H.C. Andersens Boulevard ==
[[1910]] flyttede Studenterforeningen ind i et nybygget anseligt hus på hjørnet af Vestre Boulevard (nu [[H.C. Andersens Boulevard]]) og [[Studiestræde]].<ref name="www.kulturarv.dk 1001fortaellinger">[http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/studenterforeningen| Studenterforeningen, Om stedet]</ref> Huset, der blev påbegyndt [[1909]], blev opført efter en konkurrence, som blev vundet af [[Ulrik Plesner]] og [[Aage Langeland-Mathiesen]]. Huset fremstår i en blanding af [[Nationalromantik (arkitektur)|nationalromantik]] og [[nybarok]].
 
Herholdts bygning blev samtidig erstattet af Plesners bygning for [[Hafnia Forsikring|Hafnia]].
 
== Internationale kunstnere ==
Blandt kunstnere i Studenterforeningen har været [[Danny Kaye]] og [[Josephine Baker]]. Efter en koncert i K.B. Hallen i 1955 besøgte [[Louis Armstrong]] Studenterforeningen og blev udnævnt til livslang medlem, og i 1956 blev han udnævnt til æreskunstner.
 
== Eksterne henvisninger ==
188.448

redigeringer