Suite: Forskelle mellem versioner

En '''suite''' (''partita, partie'' – egl. følge, række, samling, sammenhæng) er inden for musikken en betegnelse for en af de ældste cykliske musikformer, der bestod i en række løst sammenkædede [[dans]]estykker af forskellige [[Tempo|tempi]], [[Takt (musik)|takt]] og karakter, samlet til et hele, hvori den bindende tråd var den fælles [[toneart]].

De første suiter var skrevet for [[blæseinstrument]]er og udførtes i reglen under åben himmel; senere overførtes formen til [[piano|klaveret]] ([[François Couperin]]) og stryge[[Orkester|orkestret]] ([[Johann Sebastian Bach|Bach]], [[Händel]]). Antallet af [[sats (musik)|sats]]er var temmelig vilkårligt, dog ikke under fire, og disse var da ''allemande, courante, sarabande'' og ''gigue''; hertil føjedes så undertiden som indledning et ''[[præludium]]'', en ''entrée'' eller ''[[ouverture]]'', og som intermezzi en ''bourrée'', ''gavotte'', ''passe-pied, [[menuet (musik)|menuet]], loure'' eller ''air'', og som afslutning en ''chaconne'' eller ''passacaglia''.

Også i den moderne musik anvendes benævnelsen ''suite'' om sådanne cykliske kompositioner, i hvilke den tematiske udarbejdelse af de enkelte satser er mindre formbundet og den indbyrdes sammenhæng løsere end ved symfonien og sonaten.