Tapet: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m +kat
m →‎top: der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB
Linje 1:
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
 
[[Fil:5832033942 wallpapering Cologne.jpg|thumb|Opsætning af traditionel mønstret tapet]]
 
'''Tapet''' er en dekorativ vægbeklædning af [[papir]], [[plast]], [[tekstil]]er, [[Træ (materiale)|træ]] eller [[læder]].
 
Tapeter var oprindelig udelukkende vævede tæpper, der til vægbeklædning indførtes til [[Europa]] fra [[Orienten]], og som snart blev eftergjort i Europa, i [[Frankrig]] og [[Italien]] navnlig af [[silke]], i [[Belgien]] af [[uld]], arrazzi. De afløstes senere af de forskellige [[gobelin]]er og af de knyttede savonnerietæpper, smyrnatæpper, der var en direkte efterligning af de persisk og tyrkisk knyttede tæpper.
 
Imidlertid var man allerede i [[11. århundrede]] i [[Spanien]] begyndt at benytte lædertapeter, og herfra forplantedes og udvikledes brugen af tapet af [[gyldenlæder]]. I det [[18. århundrede]] blev de efterhånden fortrængt af tapet af silketøjer og af [[papir]], og det er disse sidste, der nu udgør langt den overvejende del af de benyttede tapeter.
 
Papirtapeter fremstilles sædvanligvis i stykker, ruller, med en længde af 10-1110–11 m og en bredde af ca. 0,5 m, eller også som smallere borter, sjældnere som afpassede stykker.<ref>Kommentar til beskrivelsen: artiklen er skrevet af kemikeren [[Karl Meyer (kemiker)|Karl Meyer]] i slutningen af 1920'erne. En opdatering kunne måske behøves. </ref> Til fremstillingen benyttes hvidt eller massefarvet papir, hvis art retter sig efter prisen på det færdige produkt. Papiret bliver først, når undtages de allerbilligste sorter, grunderet, ɔ: overtrukket på forsiden med en farve, der skal give en jævn overflade, hvorefter følger en [[Kalander|kalandring]], [[satinering]] (glatning), gaufrering ([[prægning]]) eller lignende (sammenlign med [[appretur]]). Farvemønstrene påtrykkes sædvanligvis med [[Valsning|valsetrykmaskiner]] – <!--, der kan gøre næsten 1000 meter tapet færdige i timen,--> sammenlign i øvrigt [[buntpapir]].
 
Af særlige arter tapet kan nævnes de såkaldte [[fløjl]]s-, uld- eller [[velour]]tapeter, som over det hele eller i bestemte mønstre er overtrukket med et tyndt lag uldstøv. På de steder, som skal velouteres, påtrykkes en sej [[linolie]]fernis, hvorefter tapetet anbringes i en lang kasse, i hvilken uldstøvet holdes svævende, således at det efterhånden klæber sig fast i [[fernis]]sen. Forgyldte og forsølvede tapeter fremstilles ved påtrykning af [[brokat]]. Ved fernisering, bedst med kopalfernis, fremstilles tapet, der tåler afvaskning. Foruden at man ved påtrykning af farvemønstre søger at efterligne de forskellige træsorter, fremstilles også virkelige trætapeter af ganske tyndt [[finer]], der limes fast på stærkt, sejt papir. Det er ved fabrikationen af tapet af vigtighed, at de benyttede farver ikke er så [[arsen]]holdige, at de færdige tapeter kommer til at indeholde mere end et spor af arsen.