Tempera: Forskelle mellem versioner

[[Fil:The Last Supper pre EUR.jpg|thumb|250px|''Den sidste nadver'' af [[Leonardo da Vinci]], tempera på [[gesso]], 1495–1498]]

'''Tempera''' eller '''temperamaleri''' (malen a tempera eller en détrempe, af latin temperare, blande, dæmpe) kaldes den fremgangsmåde, malerne før oliemaleriets opfindelse i begyndelsen af 15. århundrede (og ofte en rum tid efter) benyttede ved fremstilling af [[Staffeli (udstyr)|staffeli]]billeder på træ eller anden malegrund, undertiden også på mur i stedet for [[fresko]]maleri. Tempera har nærmest karakteren af et [[maleri]], der er udført med dækkende, mat optørrende vandfarver ([[gouache]]), og teknikken er da også nærmest som ved denne art af maleri. Temperafarverne rives i vand, og som bindemiddel benyttes blandt andet [[æggeblomme]] (ikke æggehvide, som det gerne anføres) udrørt i [[eddike]]; bindemidlet kan for øvrigt være ret forskelligt, således anføres også gummi med honning og andet og [[harpiks]]opløsninger, de sidste gerne brugt til iblanding af farven, hvor den skal anvendes til lasur (jævnførAlfons von Pereira, ''Leitfaden für die Tempera-Malerei'' Stuttgart 1893). Som alt anført var tempera i brug, til det afløstes af olieteknikken, der frier for besværet med den hurtige optørring, tillader blanding af farver på [[palet]] og tavle, tilsteder en rigere nuancering af farven og først og fremmest giver mere malerisk dybde og kraft. Efter at have veget pladsen ved staffelimaleriet har temperateknikken dog stadig været i anvendelse ved dekorationsarbejder, ligesom den sikkert også er benyttet af kunstnerne i 16.—17. århundrede til undermaling i de billeder, der blev gjort færdige i olie. — I vore dage (1915-1930) er tempera igen kommet på mode; i udlandets udstillinger træffes hyppigt billeder udførte i denne teknik og i [[Danmark]] og [[Norge]] af og til, og i [[London]] dannedes 1901 et kunstnerselskab [[Society of Painters in Tempera]], der ved udstillinger i stiftelsesåret og senere har søgt at bane vej for temperas genfødelse. (jævnfør ''The Studio XXIII'' og ''XXXV'' London 1901 og 1905). [[Hans Scherfig]] er et eksempel på en dansk maler, der benytter temperateknikken, både på plade og lærred.

 

{{Autoritetsdata}}

[[Kategori:Maleri]]