Theophilus Hansen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PalnaBot (diskussion | bidrag) m der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB |
|||
Linje 1:
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
[[Fil:TheophilHansen.jpg|thumb|200px|Theophilus Hansen]]
'''Theophilus Hansen''' eller '''Theophil Hansen''' eller '''Theophil Edvard Friherre von Hansen''' (også kaldet Theophilos {{lang-el|Θεόφιλος}}) ([[13. juli]] [[1813]] i [[København]] – [[17. februar]] [[1891]] i [[Wien]]), dansk [[arkitekt]], som især var virksom i den kejserlige [[østrig]]ske hovedstad Wien og dér opførte flere offentlige bygninger i [[Klassicisme|klassicistisk]] og [[Historicisme (arkitektur)|historicistisk]] stil. Han var en af de toneangivende europæiske arkitekter i [[1800-tallet]]. Han var broder til [[Christian Hansen (arkitekt)|Christian Hansen]] ([[1803]] – [[1883]]), som var arkitekt på mange kendte bygninger i København, bl.a. [[Kommunehospitalet]] (nu overgået til anden brug).
== Ungdom ==
Line 18 ⟶ 20:
== Hæder fra Danmark ==
Hædrede udlandet end i fuldt mål den berømte og fejrede kunstner, så glemte Danmark ham ikke heller. Allerede i [[1848]] agreerede Akademiet ham, [[1858]] optog det ham som medlem, [[1872]] blev han [[Dannebrogordenen|Kommandør af Dannebrog]], [[1884]] Storkors. Og endelig, da [[Christiansborg Slot]] i 1884 atter var blevet et offer for luerne, hjemkaldte regeringen den store kunstner og bad ham om at udarbejde et projekt til dets genopførelse. Men det var for sent. Hans skaberevne var brudt, han var blevet gammel, han kendte intet til forholdene her hjemme, og hans forskellige projekter til slottet, til rigsdagsbygningen og til [[Københavns Rådhus]] viste kun, at han som kunstner havde overlevet sig selv.
Men som menneske holdt han sig frisk til det sidste. Som ganske ung blev han gift med Försters datter, men allerede 5 måneder efter ægteskabets fuldbyrdelse afgik hun ved døden. Siden den tid levede han ugift sammen med en trofast søster, og hans sjældne gæstfrihed, hans stadig usvækkede humør, hans brændende interesse for sit arbejde, hans sunde livskraft og brede kunstnersind gjorde ham ikke alene til centrum mellem kolleger og kammerater, men gjorde tillige hans hus til et hjem for alle landsmænd, som kom til Wien. Da han fyldte 70 år, gjorde Wien en enestående fest til hans ære, og dets akademi bad ham trods sine statutter om endnu et år at fortsætte sin virksomhed som lærer; og ved hans hjemkomst til København hædrede danske kunstnere ham ved et fakkeltog. 17. februar 1891 døde han i Wien, den by, der var blevet hans andet hjem, og hans ligbegængelse blev som en national sørgefest. Theophilus Hansen ligger begravet på [[Zentralfriedhof Wien]].
| |||