Ulrik Adolf Holstein (1731-1789): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Aciram (diskussion | bidrag) |
PalnaBot (diskussion | bidrag) m der forekommer at være bred enighed om markering af problemer ved brug af AWB |
||
Linje 1:
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
'''Ulrik Adolf Greve Holstein''' ([[4. februar]] [[1731]] – [[1. november]] [[1789]]) var en holstensk officer og [[overpræsident]] i [[København]].
Line 4 ⟶ 6:
Han var sønnesøn af [[Ulrik Adolf Holstein (storkansler)|storkansleren]] af samme navn og søn af grev [[Christian Ditlev Holstein]] (død [[1760]]). Først gik han militærvejen, blev [[kornet (titel)|kornet]] [[1742]], og i en alder af ikke mere end 18 år fik han et kompagni i et [[kyrasser]]regiment. Det var en afbrydelse i hans officersgerning, at han [[1751]] fulgte gehejmeråd [[Carl Juel]] til [[Stockholm]], da denne blev sendt der hen som ambassadør i anledning af [[Adolf Frederik af Sverige|Adolf Frederiks]] tronbestigelse; men han vendte hurtig tilbage til den militære løbebane, fik generaladjudantstitel ([[1752]]), og samtidig blev der givet ham tilladelse til at gå i fransk tjeneste. I nogle år stod han ligesom med det ene ben i den franske hær og med det andet i den danske, han var [[oberst]] i den første af disse og [[oberstløjtnant]] i den sidste ([[siden 1755]]). En plan, han havde om at oprette et rytterregiment i fransk tjeneste under navn af "Royal Danois" med danske og holstenske adelsmænd til officerer, strandede, da han ikke kunne få sit hofs samtykke dertil.
Under [[Syvårskrigen (1756–1763)|Syvårskrigen]], der netop nu brød løs, fik han lejlighed til at gøre militære erfaringer, da han dels var ved den franske hær under felttoget [[1756]], dels overværede den østrigske general [[Leopold Joseph von Daun|Dauns]] kampagne imod [[Frederik den Store af Preussen]] [[1757]]. Det følgende år træffer man ham atter hjemme, hvor han [[1758]] forrettede generaladjudants tjeneste; men i året [[1760]] opgav han krigstjenesten for stedse. 2 år senere benyttede [[J.H.E. Bernstorff]] ham til et ret vigtigt diplomatisk ærinde, da han nemlig under den kortvarige krig med [[Rusland]] [[1762]] sendte ham til [[Mecklenburg]] for der at virke i dansk interesse under felttoget.
Flere gange var der senere tale om at give ham hverv som statsafsending; men, når man undtager, at han en kort tid blev sendt til [[Berlin]] for at skaffe sig sikre kundskaber om det [[Preussen|preussiske]] militærvæsen, blev det dog udelukkende i embeder hjemme, at han kom til at virke. Han blev [[1764]] deputeret i [[General-Krigsdirektoriet]], i hvilken stilling han var ganske uenig i de grundsætninger, hvorefter [[Claude Louis de Saint-Germain]] og general [[Peter Elias von Gähler]] ville reformere hæren. Der fra blev han efter [[Christian 7.]]’s tronbestigelse forflyttet til at blive [[amtmand]] i [[Tønder]].
Line 15 ⟶ 17:
== Skriftlige arbejder ==
Sit otium brugte han blandt andet til at affatte en slags historisk skildring af [[Frederik 4.]]’s, [[Christian 6.]]’s, [[Frederik 5.]]’s og Christian 7.’s historie, en skildring, som han synes at have bestemt til at blive offentliggjort. Der er for meget løst i den, til at dette håndskrift, der findes i [[Rigsarkivet]], fortjener at trykkes; men det indeholder interessante enkeltheder og bemærkninger. Desuden samlede han en ikke ringe mængde aktstykker, der for en stor del er optagne i [[Adam Christian Gaspari]]s ''Urkunden u. Materialien'' (1789). I dette værk findes også en af ham forfattet ''Ausführliche cameralistisch-oeconomische Beschreibung des Amtes Tondern''.
Holstein, som 1758 blev [[kammerherre]] og 1768 [[Ridder af Dannebrog]], ægtede [[1763]] [[Amalie Sophie Holstein|Amalie Sophie Buchwald]] (født [[9. maj]] 1748 død [[29. maj]] 1823).
| |||